Klage over, at patient for sent blev opereret for diskusprolaps

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hendes behandling af <****> den 28. og 30. november samt den 6. december 2006 på reumatologisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 18. november 2006 blev indlagt på Sygehus 1, idet der var mistanke om, at hun havde en diskusprolaps. Der blev ordineret en CT-scanning.

Under indlæggelsen modtog fysioterapi med passive og aktive øvelser med henblik på smertelindring.

Den 28. november 2006 blev undersøgt af afdelingslæge , som konstaterede, at CT-scanning af viste diskusprolaps mellem 5. lændehvirvel og korsbenet. Afdelingslæge vurderede, at havde haft effekt af fysioterapi og ordinerede derfor fortsat fysioterapeutisk behandling.

Den 6. december 2006 undersøgte afdelingslæge . klagede over, at hun ikke kunne magte behandlingerne med fysioterapi på grund af for mange smerter. Afdelingslæge vurderede, at der ikke var grund til at gentage en CT-scanning, men henviste hende til neurokirurgisk vurdering på enten Sygehus 2 eller Sygehus 3.

Den 3. januar 2007 blev opereret på Sygehus 3.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af afdelingslæge på afdeling 1, Sygehus 1, i perioden fra den 18. november til den 12. december 2006.

Det er herved anført, at i stedet for at blive opereret for diskusprolaps blev behandlet med McKenzie terapi, på trods af hendes udtrykte ønske om operation. Det er videre anført, at først den 3. januar 2007 blev opereret på Sygehus 3.

Nævnets afgørelse af klagen

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 28. og 30. november samt den 6. december 2006 på reumatologisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 18. november 2006, at blev indlagt på afdeling 1, Sygehus 1, idet der var mistanke om, at hun havde en diskusprolaps. Hun blev ved indlæggelsen undersøgt af en læge på afdelingen, som konstaterede, at der var tegn på diskusprolaps, og lægen konsulterede bagvagten på neurokirurgisk afdeling, Sygehus 3, som ifølge journalen vurderede, at nærmere undersøgelse af ved CT-scanning skulle foretages snarest. Det fremgår videre af journalen, at ikke havde tegn på, at der var en afklemning af de nederste nerver i rygmarven (cauda equina-Syndrom).

Det fremgår af journalen den 20. november 2006, at modtog fysioterapi med passive og aktive øvelser med henblik på smertelindring (McKenzie-behandling). Det fremgår videre af journalen, at en overlæge på afdeling 1 senere på dagen vurderede, at ikke havde nogen lammelser eller vandladnings- eller afføringsproblemer, ligesom hun havde det bedre hvad angik smerter.

Det fremgår af journalen den 27. november 2006, at blev overflyttet til reumatologisk afdeling, Sygehus 1, og at hun herefter modtog fysioterapi. havde udstrålende smerter til hele bagsiden af højre ben inklusiv undersiden af foden. Det fremgår videre af journalen, at oplyste, at hun ved indlæggelsen kun havde udstrålende smerter til knæet. Efter behandlingen med fysioterapi havde udstrålende smerter til højre balle.

Det fremgår af journalen den 28. november 2006, at blev undersøgt på reumatologisk afdeling, af afdelingslæge . Afdelingslæge konstaterede, at CT-scanning af viste diskusprolaps mellem 5. lændehvirvel og korsbenet (paramedian højrestillet prolaps ved L5/S1), og at havde haft effekt af fysioterapi. Afdelingslæge ordinerede fortsat fysioterapeutisk behandling.

Det fremgår af journalen den 30. november 2006, at afdelingslæge havde en samtale med . Afdelingslæge oplyste overfor , at det ifølge fysioterapeutens vurdering gik fremad med hende, og at planen var udskrivning i løbet af nogle dage med efterfølgende mulig ambulant træning.

Det fremgår af journalen den 2. december 2006, at dagen forinden havde et smæld i ryggen, og at hun efterfølgende havde kraftige smerter med udstråling til foden.

Det fremgår af journalen den 6. december 2006, at afdelingslæge undersøgte på reumatologisk afdeling, og at hun vurderede, at s tilstand efter undersøgelsen ikke var forværret. klagede over, at hun ikke kunne magte behandlingerne på grund af for mange smerter. Afdelingslæge vurderede, at der ikke var grund til at gentage en CT-scanning. Afdelingslæge noterede i journalen, at der skulle henvises til neurokirurgisk vurdering på enten Sygehus 2 eller Sygehus 3.

Det fremgår af journalen fra Sygehus 3, at blev opereret den 3. januar 2007.

Nævnet kan oplyse, at det ved tegn på diskusprolaps er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard primært at afprøve konservativ behandling i form af fysioterapeutvejledte øvelser og smertelindrende medicin.

Videre kan nævnet oplyse, at i tilfælde af svigtende effekt af behandling med fysioterapi, eller ved tiltagende tegn på nerverodstryk, herunder fremkomst af tryk på nerver til blære og/eller tarm, kan akut operation være begrundet.

Det er derfor nævnets vurdering, at det var relevant, at afdelingslæge ved undersøgelsen den 28. november 2006 fortsatte den allerede iværksatte fysioterapeutiske behandling samt den smertestillende medicin, da planen for indlæggelsen var konservativ behandling i form af blandt andet fysioterapi.

Det er nævnets opfattelse, at havde utilstrækkelig effekt af den konservative behandling.

Det er derfor nævnets vurdering, at det var relevant, at afdelingslæge ved konsultationen den 6. december 2006 henviste til neurokirurgisk vurdering med henblik på operativ vurdering.

Det er nævnets opfattelse, at afdelingslæge ved hendes undersøgelse af ikke fandt tegn på påvirkning af nerver til blære og tarm eller andre symptomer, der kunne begrunde en akut operation.

På dette grundlag finder nævnet, at afdelingslæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved hendes behandling af den 28. og 30. november samt den 6. december 2006 på reumatologisk afdeling, Sygehus 1.