Klage over at speciallæge i hudsygdomme ikke opdagede kræft

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i hudsygdomme A for hans behandling af i perioden fra april til august 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

08F036

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2008

Juridisk tema:

Journalføring

Speciale:

Hud- og kønssygdomme

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i hudsygdomme A for hans behandling af <****> i perioden fra april til august 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Sidst på året 2004 udviklede symptomer på virusinfektion svarende til en nerves udbredelse i venstre side af hendes ansigt (herpes zoster i venstre side af panden, venstre øje samt i venstre parietalregion). blev behandlet medicinsk (antiviral behandling). Sårene helede op, men i efterforløbet udvikledes der hudforandringer (røde fortykkede infiltrater) i hovedbunden.

I april 2005 henvendte sig til speciallæge i hudsygdomme A. blev angiveligt, i perioden fra april til august 2005 hos speciallæge i hudsygdomme A, behandlet med påsmøring af binyrebarkhormoncreme eller salve (steroider) på udslettet i hendes hovedbund.

Den 10. oktober 2005 søgte en anden speciallæge i hudsygdomme. Speciallæge B fik mistanke om, at udslettet kunne dreje sig om forandringer i relation til s tidligere lymfekræft (lymfomforandringer), hvorfor han udtog en vævsprøve (3 mm stansebiopsi). Vævsprøven viste lymfekræft forandringer (malingt lymfom). Der blev efterfølgende på Sygehus X iværksat ny kemobehandling.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af hudlæge A i forbindelse med udslæt i hårbunden i perioden fra april til august 2005 i dennes klinik.

Det er herved anført, at hudlæge A ikke tog en prøve af udslættet i de 5 måneder, konsulterede ham. Det er videre anført, at hun smurte udslættet med salve, men at det, til trods herfor, ikke ville hele. Endelig er det anført, at tidligere har haft lymfekræft, samt, at en efterfølgende prøve fra eksemen, taget hos en anden hudlæge, viste, at der var celleforandringer i udslættet, hvorfor hun måtte behandles med kemoterapi.

Nævnets afgørelse af klagen


Speciallæge i hudsygdomme A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra april til august 2005 i sin klinik.

Begrundelse


Det fremgår af klagen, at havde været i behandling for non Hodgkin lymfon i 2000. Hun udviklede i 2004 Herpes Zoster (helvedesild) i venstre side af panden, venstre øje og venstre temporalregion og blev sat i behandling herfor. Sårene helede op, men der udvikledes røde infiltrater i hårbunden og opsøgte derfor – ifølge klagen – speciallæge i hudsygdomme A.

Ifølge s klage blev hun af speciallæge A behandlet med salve og var jævnligt til kontrol i perioden fra april til august 2005. spurgte – ifølge sin klage – speciallæge A, hvorvidt udslættet kunne have noget at gøre med hendes lymfon, men A benægtede dette.

Da udslættet ikke blev bedre, opsøgte en anden hudlæge, hvor hun ifølge journalmateriale fra denne hudlæge blev set den 10. august 2005. Denne hudlæge fandt udbredt lyserødt infiltrat i venstre side af hårbunden, og der blev foretaget vævsprøve, som viste infiltration i huden fra det tidligere diagnosticerede lymfom.

Det fremgår af speciallæge As oplysninger til sagen, at han den 1. juli 2006 ophørte med at praktisere som speciallæge. Da han ikke kunne finde en køber til klinikken, var han nødt til at lukke denne. Speciallæge A rådførte sig med Sygesikringen, og fik at vide, at han måtte destruere journalmaterialet på sine patienter. Det fremgår således af speciallæge As udtalelse til sagen, at han ikke er i besiddelse af journalmaterialet på , da det er destrueret, ligesom han ikke erindrer noget fra konsultationen.

Nævnet skal i den forbindelse henvise til bekendtgørelse nr. 846 af 13. oktober 2003 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) § 14, stk. 1, hvoraf det fremgår, at journaloptegnelser af vedkommende læge, klinik eller sygehus skal opbevares i mindst 10 år, jf. lægelovens § 13, stk. 3. Imidlertid fremgår det af undtagelsesbestemmelsen i § 15, at når en privatpraktiserende læge ophører med at praktisere eller en privat klinik/sygehus lukker, ophører lægens forpligtelse til at opbevare patientjournaler.

Nævnet har således noteret sig, at det ikke har været muligt at fremskaffe hverken journal eller udtalelse vedrørende det behandlingsforløb fra speciallæge A, som ifølge klager fandt sted i april til august 2005.

Nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale, at speciallæge A skulle have handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra april til august 2005.