Klage over plastikkirurgisk afdelings afslag på operation af maveskind på medicinsk indikation

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på plastikplastikkirurgisk afdeling, Sygehus X, som deltog i konferencebeslutningen den 29. juni 2007 vedrørende behandling af , jf. autorisationsloven § 17.

Sagsnummer:

08F038

Offentliggørelsesdato:

20. september 2008

Speciale:

Plastikkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på plastikplastikkirurgisk afdeling, Sygehus X, som deltog i konferencebeslutningen den 29. juni 2007 vedrørende behandling af <****>, jf. autorisationsloven § 17.

Hændelsesforløb


blev i 1999 henvist af egen læge til plastikkirurgisk afdeling, Sygehus X, med henblik på operation for løst maveskind, opstået efter 2 graviditeter og en vægtøgning på 26 kg.

blev undersøgt på Sygehus X den 15. november 1999, hvor der ikke blev fundet grundlag for at tilbyde hende operation, idet det blev anført, at hendes gener var af kosmetisk natur.

henvendte hun sig derfor i 2006 til en privatklinik med henblik på operation. I tilknytning til bedøvelsen til denne operation opstod komplikationer fra hjertet, hvorfor hun ikke kunne opereres i privatregi. Hun blev efterfølgende undersøgt af hjertelæger og sat i behandling med Selo-zok.

Idet man i privatregi ikke ønskede at operere , blev hun igen henvist til plastikkirurgisk afdeling, Sygehus X, hvor hun blev undersøgt den 6. juni 2007 af en reservelæge. Hun vejede 66 kg, var 166,5 cm høj og havde en BMI på 24. Huden over maven var ganske let overhængende. Der var ingen påvirkning af huden udover mærker efter graviditet. Reservelægen mente, at hendes gener udelukkende var kosmetiske. Der blev udført foto, og hun blev diskuteret ved konference i afdelingen den 29. juni 2007, hvor det blev stadfæstet, at hendes gener udelukkende var kosmetiske, og trods hjertelidelsen kunne afdelingen ikke tilbyde at operere hende.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At lægerne i plastikkirurgisk afdeling, Sygehus X, den 29. juni 2007, ikke fandt grundlag for at tilbyde operation af maveskind på medicinsk indikation.

har hertil oplyst, at hun har forsøgt at få operationen foretaget på en privatklinik, men at operationen blev afbrudt på grund af uregelmæssigheder med hjerte og puls.

Nævnets afgørelse af klagen


De læger på plastikkirurgisk afdeling, Sygehus X, som deltog i konferencen den 29. juni 2007, har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved deres behandling af i forbindelse med vurderingen af, om der var indikation for at tilbyde hende operation for løst maveskind.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 15. november 1999, at blev undersøgt på plastikkirurgisk afdeling, Sygehus X, efter henvisning på grund af løst maveskind (abdomen pendens). Hendes problemer med maveskindet var opstået i forbindelse med to graviditeter med en vægtøgning på 26 kg i forbindelse med den første graviditet. Der er i sygehistorien (anamnesen) udelukkende oplysninger om kosmetiske og psykiske gener.

Ved undersøgelsen blev s mave ifølge journalen fundet med løs hud, der dog var uden egentligt overhæng, og den ”en smule fremstående” nedre del af maven blev fundet med normal muskelfunktion (...”ingen rectusdiastase... god og stærk bugvæg). Der blev taget kliniske fotos, og hendes tilfælde blev diskuteret ved en efterfølgende konference, hvor der ikke blev fundet indikation for operation for løst maveskind, og hun blev afsluttet.

planlagde derfor operation for løst maveskind og brystforstørrende operation i privat regi i 2006.

Ifølge brev fra en afdelingsleder på Sygehus Y blev det planlagte indgreb aflyst på grund af tilstødende hjertekomplikationer ved bedøvelsen med anfald af hurtig hjerteaktion (supraventrikulær tachycardi), og kunne herefter ikke tilbydes operation i privat regi.

Ifølge journalen den 6. juni 2007 blev på ny henvist til plastikkirurgisk afdeling, Sygehus X, til fornyet vurdering under henvisning til, at indgrebet ikke kunne tilbydes i privat regi. Anamnestisk blev det atter anført, at det drejede sig om kosmetiske gener, men at hun lagde vægt på, at hun var meget generet i hverdagen. Objektivt blev der beskrevet et lille abdomen pendens med ganske lille overhæng, striae (hudsprængninger med stribevis udtynding af læderhuden), men ingen hudgener.

Ifølge journalen den 29. juni 2007 blev s tilfælde vurderet på en fornyet konference, hvor der stadig ikke blev fundet indikation for at tilbyde operation i offentligt regi.

Det er nævnets vurdering på baggrund af nogle (dårlige) kopier af kliniske fotos dateret den 5. november 1999, at der ses en noget prominerende bugvæg med massiv striaetegning, løs hud, men intet sikkert overhæng.

I bilag til klagen af 3. september 2007 ses intet massivt hudoverskud med overhæng (hud mod hud - abdomen pendens).

Ifølge s klage fra december 1999 anførte hun kosmetiske og psykiske gener, men ingen fysiske problemer.

Ifølge klagen af 3. september 2007 er der indledningsvis anført ”psykiske og fysiske gener” og sociale problemer, men det er ikke specificeret, og på det vedlagte foto er der ingen spor efter fysiske problemer.

Nævnet kan oplyse, at der på de plastikkirurgiske afdelinger i Danmark stort set er enighed om indikationerne for operation for abdomen pendens i offentligt regi. Heri er blandt andet, at der skal være så stort et hudoverskud, at der tydeligt er ”hud mod hud”, samt at det skal give en vis grad af fysiske/mekaniske gener.

Nævnet kan endvidere oplyse, at der i princippet ikke foretages operationer på rent kosmetisk indikation i det offentlige hospitalsvæsen.

Endelig kan nævnet oplyse, at indikationerne for plastikkirurgiske operationer i privat og offentlig regi ikke er identiske, blandt andet fordi nogle operationer godt kan være indicerede på rent kosmetisk indikation.

Nævnet finder på denne baggrund, at de læger, som deltog i konferencen den 29. juni 2007 på plastikkirurgisk afdeling, Sygehus X, har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved vurderingen af, om der var indikation for at tilbyde operation for løst maveskind.