Klage over læges videregivelse af oplysninger i forbindelse med en avisartikel.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at speciallæge i øjensygdomme A har videregivet oplysninger til tredjemand om <****> den 26. august 2007, jf. sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme B for hans behandling af <****> den 17. juni 2007 på Sygehus 2, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme A for hendes behandling af <****> den 18. juni 2007 på Sygehus 2, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Efter forudgående undersøgelse hos en privatpraktiserende speciallæge i øjensygdomme blev henvist til operation for grå stær på øjenafdelingen, Sygehus 1. Årsagen til henvisningen var primært, at speciallægen fandt, at der skulle anvendes en speciel operationsteknik på grund af særlige forhold ved s hornhinder.

Ventetiden på øjenafdelingen overskred behandlingsgarantien, hvorfor lod sig visitere til Sygehus 2, hvor operationen kunne udføres.

blev indledningsvis undersøgt af speciallæge i øjensygdomme A den 4. juni 2007 og indstillet til operation den 17. juni 2007. Operationen blev gennemført som planlagt af speciallæge i øjensygdomme B.

Efter operationen udviklede betydeligt ødem på begge hornhinder. Ødemet medførte svagsynethed/blindhed.

Den 26. august 2007 blev forløbet før, under og efter s operation for grå stær på Sygehus 2 skildret i en artikel i . Speciallæge A udtalte sig efter henvendelse fra en journalist også til artiklen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At speciallæge i øjensygdomme B den 17. juni 2007 ikke foretog en tilstrækkelig behandling af .

Det er herved anført, at blev opereret på begge øjne trods det faktum, at der var problemer med det først opererede øje, hvilket har medført, at han ikke kunne se andet end konturer. Det er herved anført, at øjenlægen ikke havde gjort sig tilstrækkelig bekendt med s egen øjenlæges journal vedrørende den specielle teknik, der skulle anvendes i dette tilfælde, hvilket har påført næsten blindhed på begge øjne.

2. At speciallæge i øjensygdomme A den 18. juni 2007 ikke foretog en tilstrækkelig behandling af .

Det er herved anført, at øjenlægen ikke havde gjort sig tilstrækkelig bekendt med s egen øjenlæges journal vedrørende den specielle teknik, der skulle anvendes i dette tilfælde, hvilket påførte næsten blindhed på begge øjne.

3. At speciallæge i øjensygdomme A uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om hans syn til tredjepersoner i forbindelse med udtalelse til en avisartikel.

Det er hertil anført, at speciallæge i øjensygdomme A til artiklen har udtalt, at kun havde et syn på 30 %, og at det derfor var ulovligt at køre bil.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Speciallæge B har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 17. juni 2007 på Sygehus 2.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 17. juni 2007, at speciallæge B udførte operationerne på s øjne. Der blev anvendt ultralydsteknik (phacoemulsifikation) samt bedøvelsesmidler, tryknedsættende øjendråber, viskøst hjælpestof, foldbar acryllinse (Alcon Acrysof) og antibiotika. Begge operationer forløb ifølge journalen uden komplikationer.

Det fremgår af udtalelse til sagen fra speciallæge B, at han udførte operationen af s øjne, men at han ikke havde noget med den præoperative bedømmelse at gøre. Operationen blev udført på vanlig vis med ultralydsteknik. Der fandtes grå stær på begge øjne, snittet blev lagt i grænsen mellem hornhinden og senehinden (limbalt), og speciallæge B forsøgte som altid ikke at komme for tæt på hornhindens inderside med ultralydsmundstykket.

Det fremgår videre af udtalelsen fra speciallæge B, at det ikke er korrekt, at der var problemer i forbindelse med operationen af det første øje, som anført i klagen. Operationen forløb helt som planlagt. oplyste dog, at han havde smerter fra øjet, og med tanke på det og på diagnosen blev spurgt, om han ville have opereret det andet øje samme dag, hvilket han svarede, at han ville.

Nævnet kan oplyse, at det ikke er ualmindeligt at vælge at operere begge øjne samtidig, selvom en del kirurger ved udsigt til hornhindeødem efter en operation vil vælge at tage ét øje ad gangen.

Nævnet kan videre oplyse, at ved grå stær eller katarakt forstås en uklarhed af øjets linse. Ved operation for grå stær fjerner man ikke øjelinsen i sin helhed, men kun dens uklare indre. Det sker ved ultralydsønderdeling (phakoemulsifikation), hvorefter linsevævet let lader sig opsuge. Tilbage bliver linsens glasklare ydre hinde, linsekapslen, i hvilken en kunstig linse (pseudofakos) indsættes.
Alt dette foregår gennem et knap tre millimeter stort indsnit fra kanten af hornhinden og et par millimeter skråt igennem denne, således at denne såkaldte tunnelincision vil lukkes tæt af øjets eget tryk, når instrumentet tages ud.

Endelig kan nævnet oplyse, at man tidligere var meget tilbageholdende med operation på et øje med lavt endothelcelletal. Det var af hensyn til risikoen for udvikling af blivende uklarhed på grund af væskeophobning (ødem) i hornhinden. Dette kan kun afhjælpes med en form for hornhindetransplantation. Med nyere teknik (DSEK) kan man i dag meget skånsomt erstatte det syge endothel på hornhindens bagside. Dermed har indikationen for grå stær operation på patienter med denne lidelse flyttet sig i retning af tidligere operation. Behandlingen er stadig en specialistopgave, men tilbydes flere og flere patienter. Det anses således i dag for forsvarligt at operere patienter med såkaldt Fuchs’ dystrofi.

Det er nævnets opfattelse, at beslutningen om at operere begge øjne samme dag var taget sammen med , som ifølge journalen var informeret om, at der kunne forventes nedsat syn i uger efter operationen på grund af den forudbestående svækkelse af hornhinderne.

Det er videre nævnets opfattelse, at indikationsstillingen således var på plads, at den var i overensstemmelse med henvisningen, samt at operationen blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er nævnets vurdering, at der ikke var fagligt belæg for anbefalingen fra den henvisende øjenlæge af, at operation gennem tunnelen ved øjets senehinde (scleral tunnel) i stedet for en tunnel ved hornhinden (corneal tunnel) skulle være mere skånsom for det karløse væv (epitel) på bagsiden af hornhinden (hornhindens endothel). Det er altid den opererende læges skøn, der afgør valg af metode. Kirurgen er ikke bundet af henvisningens ordlyd.

Nævnet finder herefter, at speciallæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 17. juni 2007 på Sygehus 2.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Speciallæge A har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 18. juni 2007 på Sygehus 2.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 18. juni 2007, at dagen efter operationerne for grå stær var til kontrol ved speciallæge A. Synsstyrken målt på hvert øje for sig (v.o.u.) var 0,2 uden korrektion (sine corr.), og der var på begge øjne pæne forhold omkring de kunstige øjenlinser (pæne pseudofake forhold), der var dog en del ødem af cornea på begge sider. Trykket var på begge øjne 14/14 (tens.o.u.). Speciallæge A ordinerede behandling med antibiotikummet Topradex 6 gange dagligt på begge øjne i de næste dage og derefter 4 gange dagligt. Desuden blev der ordineret kontrol hos egen øjenlæge efter en uge.

Det er nævnets vurdering, at speciallæge As postoperative behandling af den 18. juni 2007 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet der blev ordineret relevant antibiotikum kombineret med et steroid for at dæmpe operationsreaktionen i øjet. Dette er altid gunstigt for hornhindens opklaring.

Nævnet finder, at speciallæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 18. juni 2007 på Sygehus 2.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Speciallæge A har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2, ved sin videregivelse den 26. august 2007 af oplysninger om s helbredstilstand i en avisartikel.

Begrundelse

Den 26. august 2007 blev forløbet før, under og efter s operation for grå stær på Sygehus 2 skildret i en artikel i . Speciallæge A blev kontaktet af en journalist med henblik på en udtalelse til artiklen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af sundhedsloven § 40, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til § 43, stk. 1 videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 44, stk. 1.

Det fremgår af den supplerende klage af 29. august 2007 vedrørende brud på tavshedspligt, at nogen af de oplysninger, som speciallæge A er citeret for i artiklen vedrører spørgsmål mellem læge og patient og ikke vedkommer offentligheden.

Nævnet finder på denne baggrund, at ikke havde givet sit samtykke til, at speciallæge A kunne videregive oplysninger om ham til brug for artiklen i .

Nævnet kan oplyse, at en læge i henhold til § 43, stk. 2 under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 43, stk. 2, nr. 2, at der kan ske videregivelse uden samtykke fra patienten, hvis videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Det fremgår af speciallæge As udtalelse af 12. november 2008, at i artiklen frembragte en nøjere gennemgang af, hvorledes han oplevede behandlingsforløbet. Det var således disse oplysninger, som speciallæge A udtalte sig om.

Videre kan nævnet oplyse, at det af pkt. 5.2 i Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. fremgår, at det forudsættes, at sundhedspersonen i almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde, forinden en videregivelse finder sted, forsøger at indhente patientens samtykke.

I forbindelse med vurderingen af sagen har nævnet gennemgået de oplysninger, som er fremsat af henholdsvis og speciallæge A i avisartiklen. Det er på baggrund heraf nævnets vurdering, at ikke selv har givet specifikke oplysninger til artiklen om sin synsstyrke forud for operationen, eller om betydningen heraf for hans evne til at køre bil.

Det er nævnets opfattelse, at en sundhedsperson, som kritiseres offentligt, vil være berettiget til at korrigere eller kommentere de oplysninger, som er bragt offentligt frem. Ved vurderingen af om en sådan videregivelse er lovlig, skal hensynet til patientens ret til fortrolighed om sine helbredsforhold afvejes i forhold til sundhedspersonens ønske om at korrigere oplysninger, som efter dennes opfattelse er urigtige. I vurderingen indgår med nogen vægt de konsekvenser en videregivelse kan have for tillidsforholdet mellem den konkrete patient og behandler og i et større perspektiv også de mulige konsekvenser for befolkningens tillidsforhold til sundhedsvæsenet.

Nævnet skal hertil bemærke, at der i den konkrete artikel er blevet anlagt en kritisk vinkel på behandlingen af . Det er i den forbindelse nævnets opfattelse, at speciallæge A kunne opfatte pressens behandling af sagen som en kritik af hendes behandling af . På den baggrund er det nævnets opfattelse, at der forelå en situation, hvor speciallægen var berettiget til at tilsidesætte sin tavshedspligt for at forsvare sig mod kritik af den behandling, som var blevet foretaget af .

Det var imidlertid nævnets opfattelse, at speciallæge A kunne have kommenteret s behandlingsforløb, uden at det var nødvendigt at videregive specifikke oplysninger om, at s syn kun var 30 % forud for operationen, og at det så er ulovligt at køre bil. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, alene giver mulighed for at videregive de oplysninger, som er nødvendige til det konkrete formål.

Patientklagenævnet finder således, at speciallæge A ikke var berettiget til den 26. august 2007 at videregive de pågældende oplysninger om til brug for artiklen i .