Klage over at forældremyndighedens indehaver ikke blev informeret om røntgenundersøgelse af 9-årig dreng.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans manglende indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 11. november 2007 på skadestuen, <****>, jf. sundhedslovens § 15, jf. § 16.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 11. november 2007 på skadestuen, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere radiograf <****> for hendes behandling af <****> den 11. november 2007 på billeddiagnostisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

Den 11. november 2007 klokken 4.56 ankom 9-årige til skadestuen, , efter at være faldet 1½ til 2 meter ned fra en køjeseng. Han var faldet ned på knæene. var ledsaget af en leder for den hyttetur, som han deltog i.

blev undersøgt af reservelæge , som fandt, at der var hævelse og smerter samt på den ene side misfarvning over knæskallen. kunne gå og stå.

Der blev taget røntgenbilleder af begge knæ, som viste naturlige forhold.

s mor, blev ikke kontaktet forud for undersøgelsen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling på skadestuen, , den 11. november 2007.

Det er hertil oplyst, at efter et fald fra en køjeseng blev bragt på skadestuen af sin spejderleder. Det er hertil anført, at der blev foretaget røntgenundersøgelse af på et meget spinkelt grundlag, og at denne endvidere blev foretaget uden at han havde beskyttende blyforklæde på.

2. At der ikke blev indhentet informeret samtykke fra forud for behandlingen af sønnen, på skadestuen, , den 11. november 2007.

Det er hertil anført, at blev behandlet, uden at blev informeret forud herfor. Det er endvidere anført, at der ikke var tale om en livstruende situation.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 11. november 2007 på skadestuen, .

Radiograf har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 11. november 2007 på billeddiagnostisk afdeling, .

Begrundelse

Den 11. november 2007 kl. 4.56 undersøgte reservelæge ifølge journalen på skadestuen. Han var faldet 1½ til 2 meter ned fra en køjeseng og var landet på knæene. Der kunne både ses og mærkes hævelse over begge knæskaller, og der var kraftig ømhed ved berøring (palpation). Begge knæ blev undersøgt for skuffeløshed, sideløshed og smerter ved rotation. Der var smerter ved alle tre øvelser, og der blev fundet løshed. kunne godt stå på benene, men på grund af den store faldhøjde blev der taget røntgenbilleder af begge knæ. Reservelægen vurderede, at røntgenbillederne ikke viste brud.

Reservelæge har i sin udtalelse til sagen anført, at der ved undersøgelsen af s knæ var kraftig direkte ømhed ved berøring af begge hans knæskaller samt hævelse af begge knæ. Det ene knæ var tillige rødt. Der var desuden ømhed langs ledlinierne på begge knæ. Ved undersøgelsen for ledløshed og stabilitet gav han udtryk for smerte, og der var således både direkte og indirekte ømhed. Når det samtidig blev taget i betragtning, at han var faldet fra en højde på op til 2 meter og var landet direkte på knæene, fandt reservelæge stærk indikation for en røntgenundersøgelse.

Nævnet kan oplyse, at det er standard, at en læge ordinerer røntgenbilleder, hvis han skønner, at der er mistanke om brud.

Nævnet kan videre oplyse, at kombinationen af traume, hævelse og betydelig ømhed som standard vil indikere mistanke om brud.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge på relevant vis ordinerede en røntgenundersøgelse, da reservelægen fandt hævelse og betydelig ømhed af begge knæskaller.

Nævnet finder herefter, at reservelæge ikke har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 11. november 2007 på skadestuen, .

Ifølge klagen blev røntgenundersøgelsen foretaget uden, at havde et beskyttende blyforklæde på.

Radiograf har i sin udtalelse til sagen anført, at hun udførte undersøgelsen på , og at hun, på baggrund af oplysningerne på henvisningen samt relateret til den minimale strålingssrisiko der er ved undersøgelsen, udførte denne uden brug af blyforklæde.

Nævnet kan oplyse, at Statens Institut for Strålehygiejne har udarbejdet retningslinjer for, hvornår der i forbindelse med en røntgenundersøgelse skal foretages blyafdækning af patientens kønskirtler. Instruksen er, at det kun er ved patientundersøgelser, hvor det direkte strålefelt er under 10 cm fra kønskirtlerne, at der skal anvendes blyafdækning.

Det er nævnets vurdering, at det ud fra billedmaterialet ses, at der blev foretaget en positionering og indblænding af billederne, således at det kun var knæområdet, der fik den direkte stråling, og strålefeltet var således ikke under 10 cm fra kønskirtlerne.

Nævnet finder herefter, at radiograf handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 11. november 2007 på billeddiagnostisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Reservelæge har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16 ved sin manglende indhentelse af informeret samtykke fra barnets mor forud for behandlingen af den 11. november 2007 på skadestuen, .

Begrundelse

Ifølge journalen henvendte sig på skadestuen den 11. september 2007 kl. 4.56.

Det fremgår af reservelæge s udtalelse til sagen, at var ledsaget af sin spejderleder. På den baggrund blev hans forældre ikke ringet op, da spejderlederen, som var overdraget ansvaret for ham, var med under hele forløbet. Endvidere var der ikke tale om en livstruende situation. Reservelæge havde ikke tænkt eller forestillet sig, at s forældre ville sige nej til en røntgenundersøgelse af hans knæ, da der var mulighed for, at der var et brud. Da undersøgelsen ikke viste nogle brud, valgte reservelægen ikke at ringe forældrene op og vække dem midt om natten.

Barnets mor har i sin klage anført, at hun ikke blev informeret, inden undersøgelsen af blev påbegyndt, men først fik besked herom dagen efter.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 17, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Er patienten derimod under 15 år, er det forældremyndighedens indehaver, der skal give samtykke. Den mindreårige skal tillige informeres og inddrages i behandlingen, i det omfang denne forstår behandlingssituationen.

Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 19, at såfremt en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller værge.

Det er nævnets vurdering, at ikke befandt sig i en sådan situation, idet der ikke var tale om en livstruende situation.

Nævnet finder således, at reservelæge har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16 ved sin manglende indhentelse af informeret samtykke fra barnets mor forud for behandlingen af den 11. november 2007 på skadestuen.