Klage over videregivelse af oplysninger til afdød patients mor

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for den 30. november 2007 at have videregivet helbredsoplysninger vedrørende afdøde <****> til hans mor <****>, jf. sundhedslovens § 45 jf. 43, stk. 2, nr. 2.

Hændelsesforløb

Den 24. oktober 2007 blev akut indlagt på psykiatrisk afdeling, .

blev den 31. oktober 2007 udskrevet til ambulant kontrol.

Den 6. november 2007 døde .

Ved et møde den 27. november 2007 mellem overlæge , afdødes mor, , og afdødes kæreste, , foreslog overlæge , at de kunne få en kopi af journalen.

Ved brev den 30. november 2007 fik afdødes mor kopi af s journal for perioden fra den 14. juni 2006 og fremefter.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at overlæge , psykiatrisk afdeling, , den 26. november 2007 udleverede journaloplysninger om afdøde til hans mor, .

Det er hertil anført, at , der døde den 6. november 2007, havde frabedt sig, at hans mor, , fik adgang til hans journal. Det er videre oplyst, at afdødes mor, , ved mødet den 26. november 2007 fik journaloplysninger om fra afdelingen for perioden den 14. juni 2006 til den 6. november 2007.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt sundhedslovens § 45, jf. § 43, stk. 2, nr. 2 ved den 30. november 2007 at have videregivet helbredsoplysninger om afdøde til afdødes mor, .

Begrundelse

Patientklagenævnet har til brug for vurderingen af sagen haft lejlighed til at gennemse s journal.

Nævnet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt efter sundhedslovens § 40. Denne tavshedspligt gælder også overfor patientens nærmeste pårørende.

Nævnet kan oplyse, at det af sundhedsloven § 45, stk. 1 fremgår, at en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende imod.

Det fremgår af en samtykkeerklæring af 22. maj 2007, at gav samtykke til, at hans kæreste, , måtte blive informeret om hans helbredstilstand og aktuelle behandling, og at hans mor, , ikke måtte blive informeret.

Det fremgår videre af en samtykkeerklæring af 24. oktober 2007, at gav samtykke til, at det kun var hans kæreste, , som måtte vide besked om hans helbredsforhold og den aktuelle behandling.

Overlæge har i en udtalelse til sagen oplyst, at samtykkeerklæringen ikke var dateret med årstal.

Nævnet har lagt vægt på, at blev indlagt den 24. oktober 2007, og at en samtykkeerklæring, som nærværende, bliver udfærdiget i forbindelse med indlæggelsen.

Nævnet har videre lagt vægt på, at der ikke var oplysninger i sagen, som giver nævnet anledning til at tro, at samtykkeerklæringen var fra et tidligere år.

Nævnet finder det derfor overvejende sandsynligt, at samtykkeerklæringen var fra den 24. oktober 2007.

Overlæge har videre i sin udtalelse til sagen oplyst, at i forbindelse med den seneste indlæggelse havde oplyst, at han havde genoptaget kontakten til sin mor, , hvorfor det efter overlæge s opfattelse ikke stred mod s ønske at orientere moderen.

Nævnet har bemærket, at i en samtykkeerklæring af 15. september 2007 ikke havde givet udtryk for, om der var nogen af de pårørende, som måtte blive informeret.

Ved en gennemgang af journalen, har nævnet lagt vægt på, at moderen, , var vidende om, at var indlagt, men det fremgår ikke, at hun var med til undersøgelserne eller blev informeret herom.

Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at ikke havde givet samtykke til, at der kunne videregives oplysninger om ham til hans mor, og der foreligger ikke oplysninger i journalen, som kan begrunde, at havde trukket samtykkeerklæringen af 24. oktober 2007 tilbage.

Nævnet kan videre oplyse, at bestemmelsen i § 45, er placeret i lovens kapitel 9 vedrørende tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger, hvorfor bestemmelsen giver pårørende en mulighed for at få meddelt de i bestemmelsen angivne helbredsoplysninger. Bestemmelsen giver derimod ikke de pårørende en ret til egentlig aktindsigt og skaber dermed heller ikke en pligt for sundhedspersonen til at give aktindsigt m.v.

Nævnet kan videre oplyse, at det af § 43, stk. 2, nr. 2 fremgår, at en sundhedsperson uden en patients samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Nævnet skal hertil bemærke, at bestemmelsen primært tager sigte på de situationer, hvor der er behov for at videregive fortrolige oplysninger om en patient til politi og anklagemyndighed mv., såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold mv., herunder vold mod børn, samt til patientens pårørende, hvor patienten har eller havde en alvorlig, arveligt betinget sygdom.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at bestemmelsen også i visse situationer kan finde anvendelse, såfremt en anmodning fra de nærmeste pårørende om aktindsigt i en afdød patients journal beror på en konkret mistanke om, at der er sket fejlbehandling.

Overlæge har i sin udtalelse til sagen oplyst, at afdødes kæreste, , i forbindelse med samtalen den 27. november 2007 udtrykte vrede, idet han mente, at der var begået flere fejl i forbindelse med den seneste indlæggelse. Hertil oplyser overlæge , at hun foreslog, at afdødes kæreste, , og afdødes mor,, fik en kopi af journalen, idet der var givet udtryk for, at der var sket noget fordækt.

Overlæge har endvidere i sin udtalelse til sagen oplyst, at hun informerede afdødes mor, , idet hun fandt videregivelsen nødvendig i denne særlige situation med pludselig død og muligvis selvmord.

Endelig har overlæge i en udtalelse til sagen anført, at afdødes kæreste, , i forbindelse med samtalen den 27. november 2007 umiddelbart var enig i hendes beslutning om, at de begge fik indblik i forløbet, hvorfor det blev aftalt, at en kopi af journalen ville blive sendt til dem.

Nævnet har ved vurderingen af sagen ikke lagt vægt på, hvordan afdødes kæreste, , forholdt sig til, at overlæge ville udlevere journalen til henholdsvis afdødes kæreste, , og afdødes mor, . Nævnet har lagt vægt på, hvem ved sit samtykke havde tilkendegivet måtte blive informeret om hans helbredstilstand og aktuelle behandling.

På baggrund af sagens oplysninger finder nævnet ikke grundlag for at antage, at afdødes mor, , i forbindelse med samtalen den 27. november 2007 gav udtryk for, at hun ville klage over behandlingen af i forbindelse med den seneste indlæggelse.

Overlæge har i partshøringssvar af 12. juli 2009 blandt andet anført, at hun opfattede situationen sådan, at afdødes mor, , ønskede at klage over behandlingen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at pårørende til en afdød patient som udgangspunkt kan få behandlet en klage i Patientklagenævnet, dog ikke hvis det fremgår af journalen eller andre akter, at det ville stride mod afdødes ønske at den pårørende får indsigt i journalen.

Patientklagenævnet finder efter en konkret gennemgang af sagens materiale at måtte lægge til grund, at afdødes mor, s interesse i at modtage helbredsoplysninger om ikke oversteg hensynet til, at ikke ønskede, at hans mor skulle varetage hans interesser og dermed modtage oplysninger om hans helbred.

Patientklagenævnet finder således, at overlæge ikke var berettiget til at give helbredsoplysninger om til afdødes mor, , idet der ikke forelå så væsentlige hensyn til afdødes mor, , at videregivelsen var omfattet af sundhedslovens § 43, stk. 2 nr. 2.

Nævnet finder herefter, at overlæge overtrådte sundhedslovens § 45 jf. § 43, stk. 2 nr. 2 ved den 30. november 2007 at have videregivet oplysninger om til afdødes mor, .