Klage over forkert givet information og prognosen ved alvorlig kræftsygdom

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 13. november 2008 i urologisk ambulatorium, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 14. november til den 6. december 2008 i urologisk ambulatorium, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

fik i oktober 2008 konstateret kræft i blæren. Ved en kikkertundersøgelse den 27. oktober 2008 var der mistanke om, at kræftknuden var vokset ind i det omgivende væv.

Den 13. november 2008 var til ambulant kontrol i urologisk ambulatorium, Sygehus 1 hos 1. reservelæge . En CT-scanning, som var udført den 5. november 2008, viste, at kræftknuden var vokset ind i fedtvævet omkring blæren, men kræftknuden havde ikke spredt sig til lymfeknuderne eller andre organer. 1. reservelæge informerede om, at der var en ”rimelig sandsynlighed” for, at han kunne blive helbredt for sin kræftsygdom. Senere kontaktede 1. reservelæge for at korrigere informationerne, idet der statistisk var en 5 års overlevelse på 25 %.

Den 14. november 2008 gennemgik 1. reservelæge atter resultatet af scanningen, hvorefter han henviste til urologisk afdeling, Sygehus 2 med henblik på en vurdering af, om var egnet til operativ behandling af kræftknuden. 1. reservelæge informerede herom i et brev.

modtog dog ifølge klagen først brevet den 3. december 2008.

Den 3. december 2008 kontaktede 1. reservelæge telefonisk s hustru. Familien havde modtaget brevet fra 1. reservelæge , der informerede om, at var henvist til urologisk afdeling, Sygehus 2 med henblik på eventuelt operation for kræftknuden. Det kunne familien ikke forstå, da var i et behandlingsforløb på onkologisk afdeling. 1. reservelæge informerede familien om, at brevet var blevet dikteret 20 dage forinden, og at det på urologisk afdeling i mellemtiden var blevet afvist, at var egnet til operation.

Den 6. december 2008 havde 1. reservelæge haft telefonisk kontakt med s datter, som ligeledes havde fået forklaret situationen.

Familien havde herudover haft telefonisk kontakt med en overlæge på afdelingen den 8. december 2008 og var til samtale på afdelingen til afklaring af forløbet den 10. december 2008.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en relevant information på kirurgisk ambulatorium, Sygehus 1, den 13. november 2008 og i dagene den 2. til den 6. december 2008.

Det er hertil blandt andet anført, at 1. reservelæge fejlinformerede om hans muligheder for helbredelse i forbindelse med konstateret blærecancer, idet han først fik oplyst, at chancerne for helbredelse var næsten 100 % ved strålebehandling, hvilket 1. reservelægen efterfølgende rettede til 0-25 %.

Det er videre anført, at 1. reservelæge s revurdering af s sag bevirkede, at han per brev fik oplyst, at der var mulighed for operation, hvis hans almene tilstand kunne klare dette. Endelig er det anført, at ved efterfølgende telefonisk kontakt til 1. reservelæge fik oplyst, at urologerne på Sygehus 2 havde vurderet, at hans helbredstilstand ikke kunne klare en operation.

Nævnets afgørelse af klagen

1. reservelæge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 13. november 2008 i urologisk ambulatorium, Sygehus 1.

1. reservelæge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 14. november til den 6. december 2008 i urologisk ambulatorium, Sygehus 1.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 27. oktober 2007, at havde fået foretaget en kikkertundersøgelse, hvor der var mistanke om, at den konstaterede kræftsvulst var vokset ind i omgivende væv (fikseret).

Det fremgår af journalen den 13. november 2008, at skulle have svar på scanningen hos 1. reservelæge . Scanningen var blevet foretaget som led i udredningen for blærecancer. Der var blevet konstateret en kræftsvulst i blæren.

Det fremgår videre af journalen den 13. november 2008, at 1. reservelæge i forbindelse med konsultationen tidligere på dagen ved en fejl havde informeret om, at der var en rimelig sandsynlighed for, at han kunne kureres for sin tumor. Der var en statistisk 5 års overlevelse på 25 % for T4 tumor, hvilket han informerede om.

Videre fremgår det af journalen den 14. november 2008, at 1. reservelæge i et brev til har henvist ham til yderligere udredning på urologisk afdeling, Sygehus 2 med henblik på vurdering af, hvorvidt der er indikation for operation.

Endelig fremgår det af journalen den 14. november 2008, at 1. reservelæge havde informeret forkert, idet han havde forvekslet prognosen for blærekræft med prognosen for prostatakræft.

Nævnet har lagt til grund, at 1. reservelæge primært gav forkert information om prognosen ved strålebehandling af den påviste svulst i blæren (stadium T4A).

Videre har nævnet lagt til grund, at 1. reservelæge efterfølgende blev opmærksom på, at den information, han havde givet til tidligere på dagen, ikke var rigtig, hvorfor han samme dag af egen drift kontaktede .

Nævnet har dog bemærket, at informationen til imidlertid ikke ville have været i rigtig, hvis det havde været kræft i prostata, stadium T4.

Det er nævnets opfattelse, at en læge skal være særlig omhyggelig ved sin information om en prognose ved en alvorlig sygdom.

Det er nævnets vurdering, at 1. reservelæge begik en fejl ved den 13. november 2008 at informere om, at der var en rimelig sandsynlighed for helbredelse.

Det er herefter nævnets vurdering, at 1. reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i form af information om diagnose og prognose om alvorlig sygdom den 13. november 2008 i urologisk ambulatorium, Sygehus 1.

Nævnet har bemærket, at 1. reservelæge efterfølgende korrigerede den meddelte information

Det fremgår af journalen den 9. december 2008, at 1. reservelæge den 3. december 2009 kontaktede s hustru, idet de havde modtaget brevet vedrørende henvisningen til urologisk afdeling, Sygehus 2. Hustruen havde opfattet brevet, som en forværring af s sygdom, og derudover undrede hun sig over, at han nu pludseligt skulle henvises til urologisk afdeling, idet allerede var i et behandlingsforløb på onkologisk afdeling. Dertil forklarede 1. reservelæge , at brevet var dikteret 20 dage tidligere, men at urologisk afdeling i mellemtiden havde afvist, at var operationskandidat, hvorfor behandlingsforløbet var overgået til onkologisk afdeling.

Videre fremgår det af journalen den 8. december 2009, at 1. reservelæge den 6. december 2008 havde haft telefonisk kontakt til s datter, hvor han ligeledes havde forklaret hende situationen.

Det er nævnets vurdering, at telefonsamtalerne den 3. og den 6. december 2008 ifølge det oplyste indeholdt alle faktuelt relevante oplysninger, hvorfor det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet har lagt til grund, at der ved kikkertoperationen i blæren den 27. oktober 2008 var mistanke om, at den konstaterede kræftsvulst var vokset ind i omgivende væv (fikseret).

Det er nævnets opfattelse, at dette almindeligvis ville medføre, at en læge ville afstå fra forsøg på operativ fjernelse af svulsten og/eller hele urinblæren. Imidlertid viste CT-scanning af 5. november 2008, at kræftsvulsten muligvis ikke var vokset ind i omkringliggende organer, hvorfor det blev vurderet, at der var mulighed for operativ fjernelse af svulst og blære (cystektomi).

Nævnet kan oplyse, at en operation vil være en relevant behandling, hvis patienten i øvrigt er i en fysisk og psykisk tilstand, hvor det bliver vurderet, at vedkommende kan tåle et så stort indgreb. I modsat fald vil patienten oftest blive tilbudt strålebehandling af blæren, idet denne behandling herefter vil være relevant og en næsten ligeværdig behandling. Den endelige beslutning om, hvorvidt en patient skal tilbydes operation eller strålebehandling, bliver foretaget af lægerne på urologisk afdeling ved de store universitetssygehuse, idet behandlingen er centreret her. Hvis det bliver vurderet, at operation ikke er mulig eller tilrådelig, bliver patienten henvist til vurdering på onkologisk afdeling, som udfører eventuel strålebehandling.

Det er ud fra ovenstående nævnets vurdering, at 1. reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at henvise til vurdering på urologisk afdeling, Sygehus 2, ligesom 1. reservelæge i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard informerede herom per brev.

Det er hertil nævnets vurdering, at 1. reservelæge ikke kan kritiseres for, at brevet først blev modtaget længe efter, at det var dikteret den 14. november 2008.

Nævnet finder herefter, at 1. reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 14. november til den 6. december 2008 i urologisk ambulatorium, Sygehus 1.