Klage over for sen iværksat undersøgelse af patient med hovedtraume

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 13. juli 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes pleje af <****> den 13. juli 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B, ortopædkirurgisk afdeling, for hans behandling af <****> den 13. juli 2007 på skadestuen, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 13. juli 2007 blev undersøgt af reservelæge B, ortopædkirurgisk afdeling, på skadestuen, , idet han umiddelbart forinden var blevet overfaldet ved et diskoteksbesøg. havde fået tildelt spark og slag i ansigtet og på kroppen. Reservelæge B undersøgte og fandt, at han reagerede på tiltale ved at nikke. havde en hævelse bag højre øre, og hans øjne reagerede naturligt på lys, ligesom pupillerne var af normal størrelse. var sovende og påvirket af alkohol og narkotika, og det var ikke muligt at udføre yderligere objektiv undersøgelse, fordi han slog ud efter personalet. Reservelæge B indlagde efterfølgende på ortopædkirurgisk afdeling på mistanke om hjernerystelse. Endvidere blev s bevidsthedstilstand vurderet.

Den 13. juli 2007 kl. 8.40 blev undersøgt på ortopædkirurgisk afdeling, , af overlæge A. ville fortsat ikke tale, og han lå og sov ved undersøgelsen. oplyste dog, at han ikke havde det godt. Det havde ikke været muligt at måle puls og blodtryk eller andre værdier, fordi slog ud efter personalet. Overlæge A planlagde fortsat observation af .

Den 13. juli 2007 omkring kl. 15.05 havde kastet op, haft vandafgang og var faldet på gulvet, hvorefter han havde svært ved at stå på benene. blev i dagvagten tilset af sygeplejerske 1.

Senere på dagen den 13. juli 2007 fik foretaget en CT-scanning, hvor det blev konstateret, at havde et slagtilfælde.

Klagen

Der er klaget over følgende

• At ikke modtog en korrekt behandling under sin indlæggelse på den 13. juli 2007.

Det er hertil oplyst, at først 12 timer efter indlæggelsen blev undersøgt, og at det her blev konstateret, at han havde fået en blodprop i hjernen. Det er hertil anført, at s mor fandt ham liggende på gulvet på hospitalsstuen, og at han havde urin og afføring i bukserne.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 13. juli 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Sygeplejerske 1 har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 13. juli 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Reservelæge B, ortopædkirurgisk afdeling, har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 13. juli på skadestuen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 13. juli 2007, at på et diskotek havde været indblandet i et voldsomt slagsmål, hvor op til 10 personer havde slået og sparket mod ansigt og krop. Oplysninger vedrørende hændelsen blev givet af en falckredder, idet ikke ønskede at tale. var sovende, men reagerede på tiltale ved at fægte med armene og nikke. blev undersøgt af reservelæge B, som ved den kliniske undersøgelse fandt en hævelse bag højre øre uden misfarvning. Pupillerne var normale og reagerede normalt på lys. Der var rødme i øjnenes bindehinder. Blodsukker blev målt til 5,9. Det var ikke muligt for reservelæge B at udføre yderligere undersøgelser, da var urolig, og af samme grund blev der ikke bestilt blodprøver. Reservelæge B vurderede, at den sovende tilstand var betinget af narkotikapåvirkning, og vurderer endvidere, at Glascow Coma Scale Score (GCS) var 9, hvorfor han besluttede at indlægge til observation for hjernerystelse.

Reservelæge B har i sin udtalelse til sagen oplyst, at i forbindelse med undersøgelsen den 13. juli 2007 virkede påvirket af alkohol og gav mistanke om indtagelse af narkotika.

Nævnet kan oplyse, at symptomer og adfærd, hvor en patient er urolig og aggressiv, kan være forårsaget af alkohol, narkotika og kan være en følge efter et hovedtraume, og det kan være en kombination af flere. I en situation som den aktuelle kan den akutte kliniske undersøgelse vanskeligt stille diagnosen.

Nævnet kan videre oplyse, at en CT-scanning bliver anvendt til at afgøre, om der foreligger alvorlige følger efter et hovedtraume. Afgørende for at foretage en CT-scanning er skademekanismen, den kliniske undersøgelse og patientens almene tilstand. I den akutte situation kan det være vanskeligt at vurdere behovet, hvorfor det vil være i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at indlægge patienten og observere udviklingen.

Nævnet har bemærket, at det ikke af indlæggelsesjournalen fremgår, hvor meget alkohol havde indtaget. Det fremgår af journalen fra den 13. juli kl. 20, at angiveligt havde drukket en hel flaske whisky. Det er imidlertid uvist, om denne information var tilstedeværende ved indlæggelsen.

Nævnet har lagt til grund, at havde været udsat for et voldsomt hovedtraume, idet dette på baggrund af de angivne oplysninger er overvejende sandsynligt.

Det er nævnets opfattelse, idet nævnet har lagt til grund, at overfaldet var foregået på et diskotek, at der var berettiget mistanke om, at havde indtaget alkohol.

Det er videre nævnets opfattelse, at på det tidspunkt, hvor reservelæge B foretog undersøgelsen, var påvirket af såvel hovedtraumet som alkoholindtaget. Reservelæge B havde store vanskeligheder med at foretage undersøgelsen, idet var urolig og aggressiv.

Videre er det nævnets opfattelse, at det i s tilfælde ville have været vanskeligt at gennemføre en CT-scanning, idet var meget urolig og aggressiv og ikke ønskede at kooperere til hverken blodprøver eller undersøgelser. En akut CT-scanning havde formentlig betydet anvendelse af tvang, fastholdelse og bedøvelse mod s vilje. I en sådan situation, hvor der skal udøves magtanvendelse, skal der forinden foretages en vurdering af en psykiater, indhentes en dommerkendelse, og politiet skal endvidere være tilstedeværende.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge B foretog en relevant behandling af , idet han vurderede, at var påvirket af alkohol og narkotika, og han foretog en relevant undersøgelse i det omfang, det var muligt. Ved at indlægge til observation for hjernerystelse, vurderede reservelæge B på relevant vis, at der kunne være flere faktorer, som påvirkede s tilstand, og en indlæggelse ville give bedre muligheder for observation af tilstanden, re-evaluere og vurdere behovet for at foretage yderligere undersøgelser.

Nævnet finder herefter, at reservelæge B, ortopædkirurgisk afdeling, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. juli 2007 på skadestuen, .

Det fremgår af sygeplejejournalen den 13. juli 2007, at blev modtaget i ortopædkirurgisk afdelingen kl. 6.10.

Det fremgår af journalen den 13. juli 2007, at overlæge A tilså ved stuegang kl. 8.40. lå og sov, og overlæge A måtte ryste , for at han reagerede. På spørgsmålet om han havde det godt, svarede med enstavelsesord nej og rystede på hovedet. Det havde ikke tidligere været muligt at måle puls og blodtryk eller andre værdier, idet slog efter personalet. Overlæge A vurderede, at fortsat skulle følges ved klinisk observation.

Nævnet kan oplyse, at der sker indlæggelse af en patient til observation efter et slag mod hovedet, når der er mistanke om eller risiko for blødning inden for kraniet, hvilket er en tilstand, som kan være livstruende. Ved skader (slag) mod hovedet, som medfører akut blødning, opstår der almindeligvist symptomer herpå i løbet af ½-1 time. Symptomerne kan være ubehag som kvalme, opkastning, synsforstyrrelser, hovedpine og nakkesmerter. Klinisk kan en patient være forvirret, sløv til bevidstløs, der kan være forandringer i blodtryk, puls og pupillernes størrelse, og reaktionen på lys kan være påvirket. Når der foretages en bedømmelse af patienter efter Glascow Coma Scale Score (GCS), så benyttes flere af disse observationer, og denne score er et klinisk redskab i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard til at screene for alvorlige hovedskader. Normal score er 15 point. Patienter, der har været udsat for et hovedtraume, og som har været observeret et par timer uden forværring i almentilstanden, og som har normal GCS, normalt blodtryk, normal puls, er vågne og orienterede, kan efter vejledning om symptomer på hjernerystelse almindeligvis afsluttes uden CT-scanning.

Nævnet kan videre oplyse, at det er almindelig praksis at anbefale CT-scanning ved mindre hovedtraumer, når der har været bevidsthedstab i mindre end 5 minutter og/eller hukommelsestab, og hvor GCS er 14-15. I praksis betyder det oftest i hverdagen, at patienter med denne type skader indlægges og observeres, før der bliver truffet beslutning om at udføre en CT-scanning. Ved middel svær hovedtraume med bevidsthedstab over 5 minutter eller hvor GCS er mellem 9-13 anbefales indlæggelse og CT-scanning af samtlige patienter.

Det er nævnets vurdering, at overlæge A ikke foretog en relevant behandling af den 13. juli 2007. havde været indlagt på sygehuset i flere timer, da han blev undersøgt af overlæge A. Der var ingen observationer eller notater i journalen, som indikerede, at s tilstand var bedret. s tilstand var kritisk og uafklaret, da han blev undersøgt af en anden læge i skadestuen, og der blev målt en Glascow Coma Scale Score på 9. Idet var indlagt til observation, og der ikke tidligere var foretaget en CT-scanning, selvom en score på 9-13 bør medføre indlæggelse, CT-scanning og eventuel kontakt til neurokirurg, var kravet til observationen under indlæggelsen større. Overlæge A burde derfor have henvist til en akut CT-scanning, idet selv gav udtryk for, at han ikke havde det godt, hans tilstand ikke var bedret efter flere timer, og der var ikke indikation for, at GCS var bedret væsentligt.

Nævnet finder herefter, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. juli 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Det fremgår af sygeplejejournalen den 13. juli 2007 kl. 6.10, at var blevet modtaget i sengeafsnittet, og at han var meget udad reagerende og lå og sparkede med benene.

Det fremgår videre af sygeplejejournalen den 13. juli 2007, at sygeplejerske 1 tilså , at han lå og sov hele formiddagen, og at han ved stuegang blev rusket af overlæge A, hvor han oplyste, at han havde hovedpine, men der var ellers ikke respons fra .

Videre fremgår det af sygeplejejournalen den 13. juli 2007 kl. 15.05, at var faldet på gulvet og havde kastet op.

Nævnet har bemærket, at det ikke af sygeplejejournalen fremgår, hvor hyppigt blev observeret i tidsrummet mellem stuegang kl. 8.40 og kl. 15.05. Det fremgår dog, at sov hele formiddagen.

Nævnet kan oplyse, at i tilfælde hvor en patient indlægges til observation for hjernerystelse med en GCS på 9 og med tydeligt traume i hovedregionen, er det i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at der bliver foretaget hyppig observation. I starten hver 15. minut, ved stabile værdier senere hver ½ time. Observation for hjernerystelse omfatter vurdering af GCS, som er vurdering af øjenåbning, motorisk reaktion og verbal reaktion. Normal GSC er 15. Desuden skal der observeres puls, blodtryk, vejrtrækning, pupillernes størrelse og evne til sammentrækning, samt hovedpine.

Nævnet har lagt vægt på, at var indlagt til observation for hjernerystelse, at der tidligere på dagen var blevet målt et GCS på 9, og at hans tilstand var påvirket.

Det er nævnets vurdering, at var påvirket, udad reagerende og afværgende, hvorfor observationer var vanskelige at foretage, men det er dog nævnets vurdering, at sygeplejerske 1 burde og kunne have undersøgt s GSC, bevidsthedsniveau, smerter i hovedet og vejrtrækning med hyppige intervaller.

Nævnet finder herefter, at sygeplejerske 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin pleje af den 13. juli 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, .