Klage over blodprøvetagning ved tvang i forbindelse med tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 18. november 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 10. november 2008 på <****>.

Hændelsesforløb

er en 43-årig mand, der ikke tidligere har haft psykiatriske kontakter.

Aktuelt blev indlagt den 17. juli 2008 på fareindikation. Han fremstod ved indlæggelsen psykotisk og til fare for andre. Han mente, at han blev overvåget blandt andet via mobiltelefoner og sad vågen om natten med en brødkniv i tilfælde af indtrængende personer. Han barrikaderede sig desuden med en masse fjernsyn og andre genstande udenfor og inden i det hus, han boede i.

I perioden fra den 6. august til den 5. november 2008 blev tvangsbehandlet med tablet Zyprexa i dosering op til 30 mg dagligt. Dette medførte imidlertid ikke en bedring i hans tilstand, og der var mistanke om, at han ikke tog sin medicin, hvilket dog ikke kunne bekræftes, da ikke ønskede at medvirke til blodprøver.

Under indlæggelsen var psykotisk og forpint, garderet og afglidende og uden sygdomsindsigt. Han var plaget af paranoide vrangforestillinger, og det havde i indlæggelsesperioden været nødvendigt at bæltefiksere ham og indgive ham beroligende medicin.

Fra den 27. oktober 2008 blev løbende forsøgt motiveret for behandling med tablet Risperdal 1 mg dagligt, hvilket han afviste.

Den 30. oktober 2008 blev dette ændret til mixtur Risperdal 1 mg dagligt, idet der var mistanke om, at muligvis ikke tog sine tabletter. Han blev løbende forsøgt motiveret for denne behandling, hvilket han afviste.

Den 10. november 2008 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med initialt mixtur Risperdal 1 mg dagligt, subsidiært injektion Serenase 1 mg dagligt. Der blev desuden truffet beslutning om tvangsmæssig udtagning af blodprøver efter behov.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 18. november 2008 beslutningen om tvangsmedicinering af , ligesom nævnet godkendte beslutningen om, at efter behov skulle have taget blodprøver i forbindelse med tvangsbehandlingen.

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 18. november 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsmedicinering af på Psykiatrisk Center .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af paranoide forfølgelsesvrangforestillinger.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at løbende gennem 14 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling med tablet/mikstur og subsidiært med injektion.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Risperdal og Serenase er almindeligt anvendte og velafprøvede lægemidler ligesom de besluttede doseringer er almindelige.

Der er ikke i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien specifikt taget stilling til, hvilke tiltag tvangsbehandling omfatter, og blodprøvetagning ved tvang er ikke nævnt specifikt i loven eller dennes forarbejder.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at såfremt der er truffet beslutning om tvangsbehandling, kan der gennemføres blodprøvetagning ved tvang, hvis blodprøvetagning er en nødvendig forudsætning for og dermed kan betragtes som et nødvendigt element i gennemførelse af tvangsbehandlingen.

Det er Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse at blodprøvetagning var en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af den besluttede tvangsbehandling, idet der tidligere i behandlingsforløbet havde været mistanke om, at ikke tog den ordinerede medicin, men at dette ikke kunne verificeres, idet han nægtede at medvirke til en blodprøve.

Det er videre Patientklagenævnets opfattelse, at blodprøvetagning opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet ellers kunne blive udsat for unødig insufficient behandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .