Klage over beslutning om tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 3. juni 2008 vedrørende indgivelse af beroligende medicin med tvang til den 7. maj 2008 kl. 02.55, kl. 17.45, kl. 19.55 og kl. 22.15 på psykiatrisk afdeling, .Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 3. juni 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af den 8. maj 2008 på psykiatrisk afdeling, .

Sagsnummer:

0978209

Offentliggørelsesdato:

15. juni 2010

Juridisk tema:

Psykiatriske ankesager

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 3. juni 2008 vedrørende indgivelse af beroligende medicin med tvang til <****> den 7. maj 2008 kl. 02.55, kl. 17.45, kl. 19.55 og kl. 22.15 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 3. juni 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 8. maj 2008 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb


er en 42-årig kvinde, som er kendt for talrige indlæggelser i psykiatrisk regi.

Aktuelt blev hun frivilligt indlagt den 1. maj 2008 under diagnosen skizoaffektiv psykose. Hun havde fået tiltagende maniske symptomer samt vrangforestillinger om, at andre omkring hende skulle hjælpes og orienteres om verdenssituationen. Endvidere mente hun, at der var gift i hendes mad og medicin. I afdelingen fremstod hun ligeledes udtalt manisk med usammenhængende tanker og tale og med vrangforestillinger.

Fra den 1. maj 2008 blev løbende forsøgt motiveret for at genoptage sin antipsykotiske behandling i form af Risperdal 1 mg, hvilket hun afviste, undtagen den 1. maj 2008.

Den 4. maj 2008 blev tvangstilbageholdt på behandlingsindikation.

Den 7. maj 2008 var tiltagende motorisk urolig, og vredladen. Udviklingen i tilstanden gjorde, at der efter det oplyste ved tvang blev indgivet beroligende medicin i form af tablet Zyprexa 10 mg en gang, injektion Zyprexa 10 mg to gange samt injektion Stesolid 10 mg en gang.

Den 8. maj 2008 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Zyprexa 20 mg eller injektion Zyprexa 10 mg i tre dage i træk fulgt af en dags pause, dosis tilpasset efter klinisk effekt og serumværdier, idet det blev vurderet, at var i fare for at udvikle delir.

Klagen


klagede over beslutningen om tvangsmedicinering samt indgivelse af beroligende medicin til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev ikke tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse vedrørende indgivelse af beroligende medicin
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 3. juni 2008 beslutningen vedrørende indgivelse af beroligende medicin til .

Afgørelse af anken


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 3. juni 2008 vedrørende indgivelse af beroligende medicin med tvang til den 7. maj 2008 kl. 02.55, kl. 17.45, kl. 19.55 og kl. 22.15 på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse


Vedrørende indgivelse af beroligende medicin i form af tablet Zyprexa den 7. maj 2008 kl. 02.55
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 7. maj 2008 kl. 02.55 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var agiteret, meget urolig og omkringfarende samt højtråbende.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelse af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 3. juni 2008 vedrørende indgivelse af beroligende medicin til den 7. maj 2008 kl. 02.55.

Vedrørende indgivelse af beroligende medicin i form af injektion Zyprexa den 7. maj 2008 kl. 17.45
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 7. maj 2008 kl. 17.45 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var tiltagende urolig, usammenhængende og truende over for personalet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelse af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 3. juni 2008 vedrørende indgivelse af beroligende medicin til den 7. maj 2008 kl. 17.45.

Vedrørende indgivelse af beroligende medicin i form af injektion Zyprexa den 7. maj 2008 kl. 19.55
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 7. maj 2008 kl. 19.55 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen fortsat var meget urolig og helt usammenhængende i sin tale.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelse af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 3. juni 2008 vedrørende indgivelse af beroligende medicin til den 7. maj 2008 kl. 19.55.

Vedrørende indgivelse af beroligende medicin i form af injektion Stesolid den 7. maj 2008 kl. 22.15
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har, på baggrund af partshøringssvar af 13. maj 2009, lagt til grund, at fik indgivet beroligende medicin i form af injektion Stesolid 10 mg den 7. maj 2008 kl. 22.15, hvilket også fremgår af journalen.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 7. maj 2008 kl. 22.15 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var meget opkørt og urolig samt vredladen og udskældende.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelse af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 3. juni 2008 vedrørende indgivelse af beroligende medicin til den 7. maj 2008 kl. 22.15.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse vedrørende tvangsmedicinering
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 3. juni 2008 beslutningen om tvangsmedicinering af .

Afgørelse af anken


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 3. juni 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen vedrørende tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at hun befandt sig i en psykotisk tilstand præget af mani.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Nævnet skal dog bemærke, at det havde været hensigtsmæssigt, om det havde været præciseret, at injektionsbehandling som en mere indgribende foranstaltning end oral behandling, var en subsidiær mulighed.

Nævnet skal dog samtidig bemærke, at der ved beslutningen om injektionsbehandling er taget hensyn til, at det af Lægemiddelkataloget fremgår, at der efter tre dages injektionsbehandling bør skiftes til oral behandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det af bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger § 1 stk. 3 fremgår, at afgørelsen om behandlingsform og indhold skal træffes i overensstemmelse med reglerne i psykiatrilovens § 4 om mindste middels princip. Af denne bestemmelse fremgår det, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger, at tvangsbehandling forudsætter, at vedvarende forsøg er gjort på at forklare patienten behandlingens nødvendighed, bortset fra akutte situationer, hvor udsættelse af behandlingen er til fare for patientens liv eller helbred.

Det fremgår af sagen, at var søgt motiveret for behandling med præparatet Risperdal, inden der blev truffet beslutning om tvangsbehandling. Beslutningen om tvangsbehandling vedrørte imidlertid præparatet Zyprexa.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid, at det var forsvarligt at træffe beslutning om at tvangsmedicinere med Zyprexa, på trods af, at hun ikke var søgt motiveret til at tage Zyprexa frivilligt, idet der var tale om en akut situation, hvor udsættelse af behandlingen ville have været til fare for hendes liv eller helbred. Nævnet har herved lagt vægt på, at på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet, var i overhængende fare for at udvikle delir. Nævnet har videre lagt vægt på, at s reaktion på Zyprexa var kendt, idet hun tidligere havde fået Zyprexa som beroligende injektion, samt at Zyprexa findes i intramuskulær administrationsform, således at behandlingen kunne gennemføres uafhængigt af patientens samarbejde.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det af bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger § 12 fremgår, at en klage over beslutning om tvangsbehandling har opsættende virkning, medmindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare, eller for at afværge at patienten udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder det på denne baggrund berettiget, at s klage ikke blev tillagt opsættende virkning. Nævnet har herved lagt vægt på, at var i overhængende fare for at udvikle delir.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .