Klage over tvangsmedicinering samt tvangsbehandling med ECT.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 17. februar 2009 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 4. februar 2009 på Sygehus 1.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviser den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 17. februar 2009 vedrørende beslutning om tvangsbehandling af <****> med ECT i februar 2009 på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1.

Hændelsesforløb

er en nu 58-årig mand, som er født og opvokset i Bosnien. Han kom i 1993 til Danmark. Han havde frem til sin hustrus død i 2004 været psykisk rask. Herefter blev han tiltagende optaget af egen indbildt cancerlidelse. I 2005 udviklede han vrangforestillinger om forgiftning, og i 2006 vrangforestillinger om forfølgelse og overvågning. Han havde ikke tidligere været i psykiatrisk behandling.

Aktuelt blev den 28. december 2008 indlagt på retspsykiatrisk afdeling, Sygehus 2, idet han havde slået en tilfældig kvinde ihjel. Han oplyste ved indlæggelsen, at han havde kræft i hele kroppen. Den 4. januar 2009 forsøgte han selvmord. Han fremstod tiltagende psykotisk, forpint og medtaget, da han nægtede at indtage føde og væske. Den 9. januar 2009 blev overflyttet til psykiatrisk afdeling, Sygehus 3. Han var under indlæggelsen trist, vredladen, voldsomt angstpræget og paranoid.

Den 20. januar 2009 blev overflyttet til retspsykiatrisk afdeling, Sygehus 1. Ved overflyttelsen fremtrådte han med vrangforestillinger med forfølgelsesindhold, forpint og selvmordstruet. Under den fortsatte indlæggelse ændrede hans tilstand sig i en mere depressiv retning, og han blev tiltagende svækket af sin spise- og drikkevægring. Desuden blev han tiltagende optaget af vrangforestillinger om, at han selv og hans sønner led af kræft.

Den 21. januar 2009 blev der ordineret Zyprexa Smelt 10 mg dagligt. Han blev herefter løbende tilbudt dette, hvilket han dog vedvarende modsatte sig.

Under den fortsatte indlæggelse blev han tiltagende psykotisk med depressivt præg. I perioden fra den 21. januar til den 4. februar 2009 fremstod hans kliniske tilstand desuden tiltagende svækket, da han spiste utilstrækkeligt og uregelmæssigt.

Den 4. februar 2009 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Zyprexa 10 mg, subsidiært inj. Zyprexa 10 mg, efter 3 dage inj. Serenase 5 mg.

Efterfølgende blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med ECT, idet befandt sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand, og da denne behandling forventedes at have hurtigere indsættende effekt end den medicinske behandling.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering og tvangsbehandling med ECT til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved godkendte ved afgørelse af 17. februar 2009 beslutningen om tvangsmedicinering af .

Desuden godkendte Det Psykiatriske Patientklagenævn ved afgørelse af 17. februar 2009 beslutningen om tvangsbehandling af med ECT.

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 17. februar 2009 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviser afgørelsen af 17. februar 2009 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsbehandling af med ECT i februar 2009 på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse ved rørende tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af paranoide tanker om kræft, giftfrygt, og havde vrangforestillinger af forfølgelseskarakter .

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 15 dage fra den 21. januar til den 4. februar 2009 blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.

Endelig har nævnet har lagt vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling med tablet/mikstur og subsidiært med injektion.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom de besluttede doseringer er almindelige.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen vedrørende tvangsmedicinering af .

Begrundelse vedrørende tvangsbehandling med ECT

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det fremgår af psykiatriloven § 12, stk. 3, at tvangsbehandling med elektrostimulation kun må iværksættes, hvis patienten befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan videre oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 vedrørende tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger § 46, at tilførsler i tvangsprotokoller er journalpligtige, og at der ved udfærdigelse af tvangsprotokoller i journalen skal henvises til, at der er indført notat i tvangsprotokollen.

Patientklagenævnet skal hertil bemærke, at det i journalen anførte vedrørende beslutningen om tvangsbehandling med ECT ikke stemmer overens med det i tvangsprotokollen anførte.

Det fremgår af afgørelsen af 19. februar 2009 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen , at nævnet godkender beslutningen af 5. februar 2009 vedrørende tvangsbehandling med ECT.

Det fremgår imidlertid af journalen, at beslutningen om tvangsbehandling med såvel Zyprexa som med ECT blev truffet den 4. februar 2009, ligesom det fremgår af overlæge s partshøringssvar, at beslutningen formentlig blev truffet den 4. februar 2009, og at tvangsprotokollen muligvis er dateret ukorrekt.

Det fremgår dog af tvangsprotokollen, at beslutningen om tvangsbehandling med ECT blev truffet den 12. februar 2009.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal bemærke, at der ikke i Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse eller i de øvrige akter foreligger en nærmere begrundelse for, hvorfor nævnet har vurderet, at beslutningen om tvangsbehandling med ECT blev truffet den 5. februar 2009.

Nævnet kan videre oplyse, at det af § 37 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger fremgår, at der ved tvangsbehandling i tvangsprotokollen skal ske tilførsel af blandt andet behandlingens art og omfang.

Nævnet skal hertil bemærke, at hverken varigheden eller omfanget af ECT-behandlingen fremgår af tvangsprotokollen den 12. februar 2009.

Da det således ikke i tilstrækkelig grad fremgår af afgørelsen af 17. februar 2009, at Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen tog stilling til beslutningen om tvangsbehandling af med ECT, hjemviser Sundhedsvæsenets Patientklagenævn derfor afgørelsen til fornyet behandling med henblik på afklaring af, hvornår beslutningen om tvangsbehandling med ECT blev truffet, hvad beslutningen omfattede, og om i givet fald opfyldte betingelserne for tvangsbehandling på det givne tidspunkt.