Klage over tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 1. april 2009 om indgivelse af beroligende medicin med magt til <****> den 21. marts 2009 kl. 12.10, den 23. marts 2009 kl. 13.20 og kl. 22.40 og den 24. marts 2009 kl. 02.45 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 1. april 2009 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 24. marts 2009 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

er en 47-årig mand, som er velkendt i psykiatrisk regi.

Aktuelt blev tvangsindlagt den 18. marts 2009 på behandlingsindikation. Han havde op til indlæggelsen været agiteret og opkørt og havde ikke kunnet standses i sin sine vrangforestillinger, som han var forpint af.

Ved indlæggelsen fremstod han opkørt, vredladen og meget snakkende med springende tankegang. Han havde endvidere paranoide vrangforestillinger om, at folk rottede sig sammen imod ham for at tvangsindlægge ham uden påviselig grund. Han tilkendegav, at han ikke ønskede at modtage behandling under sin indlæggelse.

Under indlæggelsen fremstod vedvarende psykotisk med defekt realitetstestning, forpint og latent aggressiv.

Fra den 19. marts 2009 blev , ifølge sygeplejejournalen, dagligt tilbudt antipsykotisk behandling i form af Zyprexa 20 mg 2 gange dagligt.

Den 21. marts 2009 var meget talende og med mange megalomane forestillinger omkring sig selv og sin egen betydning. Han mente således, at han var en betydningsfuld person, som fik rabat i forskellige forretninger. Han var endvidere vældig opkørt, hvorfor der fandtes indikation for at give ham beroligende medicin med magt i form af injektion Zeldox 20 mg og injektion Stesolid 20 mg.

Den 23. marts 2009 var han svært urolig samt råbende og aggressiv, hvorfor der fandtes indikation for indgivelse af beroligende medicin med magt ad to omgange med injektion Zeldox og Stesolid, 20 mg af hver.

Den 24. marts 2009 var han igen aggressiv, højrøstet og kommanderende med talepres, hvorfor der blev indgivet beroligende medicin med magt i form af injektion Zeldox og Stesolid, 20 mg af hver.

Den 24. marts 2009 blev der endvidere truffet beslutning om tvangsbehandling med smeltetablet Zyprexa smelt 20 mg 2 gange dagligt/ injektion Zyprexa i.m. 20 mg 2 gange dagligt.

Klagen

klagede over de fire beslutninger om indgivelse af beroligende medicin med magt til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Han klagede endvidere over beslutningen om tvangsmedicinering. Klagen blev ikke tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 1. april 2009 beslutningerne om indgivelse af beroligende medicin med magt til . Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte endvidere beslutningen om tvangsmedicinering af , samt at klagen herover ikke blev tillagt opsættende virkning.

Afgørelse af anken vedrørende indgivelse af beroligende medicin med magt den 21. marts 2009 kl. 12.10
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 1. april 2009 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om indgivelse af beroligende medicin med magt til på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin med magt den 21. marts 2009 kl. 12.10 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen og sygeplejejournalen var voldsomt opkørt, vredladen og højtråbende.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelse af beroligende medicin med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale ham til ro og tilbyde ham beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .

Afgørelse af anken vedrørende indgivelse af beroligende medicin med magt den 23. marts 2009 kl. 13.20
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 1. april 2009 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om indgivelse af beroligende medicin med magt til på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin med magt den 23. marts 2009 kl. 13.20 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen og sygeplejejournalen var svært urolig, råbende og truende.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelse af beroligende medicin med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde tilbudt beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .

Afgørelse af anken vedrørende indgivelse af beroligende medicin med magt den 23. marts 2009 kl. 22.40
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 1. april 2009 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om indgivelse af beroligende medicin med magt til på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin med magt den 23. marts 2009 kl. 22.40 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var agiteret og aggressiv.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelse af beroligende medicin med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde tilbudt beroligende medicin til frivillig indtagelse, herunder forsøgt at forklare ham om nødvendigheden af behandlingen.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .

Afgørelse af anken vedrørende indgivelse af beroligende medicin med magt den 24. marts 2009 kl. 02.45
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 1. april 2009 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om indgivelse af beroligende medicin med magt til på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin med magt den 24. marts 2009 kl. 02.45 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var devaluerende, aggressiv, vredladen, højrøstet, opkørt og kommanderende med talepres.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelse af beroligende medicin med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde tilbudt beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .

Afgørelse af anken vedrørende tvangsbehandling
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen af 1. april 2009 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af mani med defekt realitetstestning. Han var således svært agiteret, devaluerende, aggressiv, vredladen, højrøstet, opkørt, kommanderende og med talepres.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det af bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger § 1 stk. 3 fremgår, at afgørelsen om behandlingsform og indhold skal træffes i overensstemmelse med reglerne i psykiatrilovens § 4 om mindste middels princip. Af denne bestemmelse fremgår det, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan dertil oplyse, at det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger, at tvangsbehandling forudsætter, at vedvarende forsøg er gjort på at forklare patienten behandlingens nødvendighed, bortset fra akutte situationer, hvor udsættelse af behandlingen er til fare for patientens liv eller helbred.

Af Dansk Psykiatrisk Selskabs vejledende retningslinier om brug af neuroleptika fremgår, at betænkningstiden bør udstrækkes til 1- 2 uger, hvis patienten ikke er meget forpint eller aggressiv.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder dog efter en konkret vurdering, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at dagligt gennem 6 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Da beslutningen om tvangsmedicinering blev truffet, var endvidere svært agiteret, aggressiv, vredladen, højrøstet, opkørt med øget psykomotorisk tempo og ind i mellem fuldstændig usammenhængende i sin tale, samt i risiko for at udvikle delir, idet han ikke sov om natten.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af Lægemiddelkataloget, at den maksimalt tilladte dosis ved injektionsbehandling med Zyprexa er 10 mg 2 gange dagligt. Der blev imidlertid truffet beslutning om subsidiær injektionsbehandling med Zyprexa 20 mg 2 gange dagligt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal dertil bemærke, at det havde været hensigtsmæssigt, om det i tvangsprotokollen havde været præciseret, at injektionsbehandlingen, som er en mere indgribende foranstaltning end oral behandling, var en subsidiær mulighed.

Ligeledes skal nævnet bemærke, at det fremgår af Lægemiddelkataloget, at der efter tre dages injektionsbehandling med Zyprexa bør skiftes til oral behandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen , således at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ikke kan godkende den beslutning om tvangsbehandling, der blev truffet den 24. marts 2009.