Klage over tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 29. april 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af den 22. april 2008 på psykiatrisk afdeling, .

Sagsnummer:

1079006

Offentliggørelsesdato:

15. juni 2010

Juridisk tema:

Psykiatriske ankesager

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 29. april 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 22. april 2008 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb


er en 30-årig kvinde, der tre gange tidligere har været indlagt i psykiatrisk regi, hvor hun er kendt under diagnosen paranoid skizofreni og cannabisafhængighedssyndrom.

Senest blev udskrevet den 17. september 2007 efter en måneds indlæggelse, hvor hun blev behandlet med Abilify med god effekt.

Den 23. oktober 2007 fik en dom til ambulant psykiatrisk behandling, hvorefter hun blev fulgt af et team, som forestod behandlingen. Fra den 7. februar 2008 ønskede imidlertid ikke at følge den medicinske behandling, hvorfor hun den 31. marts 2008 blev indlagt på psykiatrisk afdeling, i henhold til behandlingsdommen.

Ved indlæggelsen fremstod ifølge journalen vågen, klar og orienteret i tid, sted og egne data. Hun var psykomotorisk rolig og svarede med en del latenstid. Hendes stemningsleje var neutralt til let forsænket, og der var god formel kontakt men læderet emotionel kontakt. Hun fremtrådte garderet, mistroisk og ikke særlig samarbejdsvillig, ligesom hun var mut og afvisende.

Fra den 9. april 2008 blev løbende tilbudt behandling med dråber Cisordinol 10 mg dagligt, hvilket hun afviste.

Under indlæggelsen fremstod mut og indesluttet og hun svarede yderst kortfattet på de stillede spørgsmål. Hun holdt sig på sin stue det meste af tiden, ligesom hun også indtog sin mad på stuen. Hendes stemningsleje blev vurderet til at være neutralt, ligesom det blev vurderet, at hun ikke havde hallucinationer. Hun benægtede at have vrangforestillinger og at have selvmordstanker. Hun gav udtryk for, at grunden til, at hun ikke ønskede medicin var, at hun havde bivirkninger i form af udebleven menstruation samt vægtstigning og enkelte besvimelser.

Den 22. april 2008 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med dråber Cisordinol 10 mg dagligt alternativ injektion Serenase 5 mg dagligt med dosisjustering i henhold til behandlingseffekt og eventuelle bivirkninger.


Klagen


klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse


Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen underkendte ved afgørelse af 29. april 2008 beslutningen om tvangsmedicinering af , idet nævnet ikke fandt, at hun havde produktivt psykotiske symptomer eller virkede forpint af sin tilstand i en grad, der kunne medføre, at det måtte anses for uforsvarligt at undlade behandling, fordi udsigten til, at hun blev helbredt eller fik en betydelig og afgørende bedring af sin tilstand ellers ville være væsentligt forringet.

Afgørelse af anken


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen af 29. april 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at var psykotisk med usamlet tankegang, private opfattelser af indlæggelsen og uden sygdomsindsigt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 13 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at tidligere havde modtaget antipsykotisk medicin med god effekt på tilstanden.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling med tablet/mikstur og subsidiært med injektion.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Cisordinol og Serenase er almindeligt anvendte og velafprøvede lægemidler, ligesom de besluttede doseringer er almindelige.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen , således at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn godkender den beslutning om tvangsbehandling, der blev truffet den 22. april 2008.