Klage over manglende gennemlysning i forbindelse med indsættelse af hofteprotese

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 5. marts og den 27. marts 2009 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 27. marts 2009 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 9. december 2008 blev undersøgt på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, af overlæge A, som noterede, at i 1994 havde fået indsat et kunstigt led i venstre hofte, og i 2006 havde han fået indsat et i højre hofte. havde gennem flere år haft problemer med smerter fra venstre hofte. Der blev foretaget en røntgenundersøgelse, og på baggrund af denne blev tilbudt en operation, hvor den gamle protese blev udskiftet, hvor den gamle cement blev fjernet, og der skulle indsættes en ucementeret hofteprotese.

Den 5. marts 2009 blev opereret af overlæge A, hvor begge komponenter af den gamle hofteprotese blev fjernet, og hvor der blev foretaget sekundær indsættelse af ucementeret totalprotese.

Den 6. marts 2009 noterede overlæge A, at den kontrollerende røntgenundersøgelse havde vist, at femurskaftet af protesen var gået ud ved et hul på ydersiden af lårknoglen. Overlægen vurderede, at de skulle se tiden an for at se, om stemmet ville sætte sig fast. Hvis det ikke var tilfældet, skulle der laves en eller to overskæringer af knoglen for at rette lårbenet op.

Den 10. marts 2009 fandt overlæge A, at var velbefindende, og at der var stor fremgang i mobiliseringen. blev overflyttet til Sygehus 2, og der blev booket ny tid til operation, hvor der forinden skulle tages røntgenkontrol og herefter tages stilling til den videre behandling.

Den 27. marts 2009 blev opereret af overlæge A og overlæge B. Ved denne operation blev den tidligere isatte protese i lårbenet fjernet. Der blev savet en kile i lårbensknoglen for at rette den op. Der blev isat en ny, krum femurprotese og anvendt knogletransplantat. Desuden blev der anvendt en Axos-skinne til at fastholde knoglen efter overskæringen af knoglen.

Den 30. marts 2009 blev reopereret, idet hoften var gået af led, og den 27. maj 2009 blev indlagt på grund af mistanke om infektion i operationssåret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus 1 den 5. og den 27. marts 2009.

Det er hertil blandt andet anført, at der under en hofteoperation den 5. marts 2009 blev banket en lige protese ned i et buet lårben, og at protesen gik gennem siden af lårbensknoglen. Det er videre anført, at der i forbindelse med en reoperation den 27. marts 2009 blev indsat en protese med et ledhoved, der var for lille, hvilket bevirkede en udskridning af protesen efterfølgende. Det er endelig anført, at dette medførte yderligere en operation.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 5. marts og den 27. marts 2009 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om overlægen under operationen den 5. marts 2009 efter nedbankningen af protesen i lårbenet havde anvendt gennemlysning for at konstatere, om man var fri af perforationen af lårbensknoglen.

Overlæge B har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 27. marts 2009 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 5. marts 2009, at blev opereret af overlæge A, hvor han udskiftede hofteprotesen. Begge komponenter af den gamle hofteprotese blev fjernet, og der blev foretaget sekundær indsættelse af ucementeret totalprotese. I forbindelse med indgrebet var det vanskeligt at fjerne den gamle cement, og der blev lavet et indgreb på selve knoglen for at få fjernet dette. I forbindelse hermed knækkede et bor, der opstod et hul fortil på lårbensknoglen, og det viste sig, at der var mere knoglesvind end forventet. Det blev blandt andet nødvendigt at anvende donorknoglevæv.
Det er nævnets opfattelse efter en gennemgang af røntgenkontrollen efter operationen, at den viste, at protesespidsen var gået ud igennem lårbenet.

Det fremgår af journalen den 6. marts 2009, at overlæge A vurderede, at de skulle vente og se, om stemmet ville sætte sig fast.

Nævnet kan oplyse, at protesen kan sætte sig fast.

Nævnet kan videre oplyse, at de komplikationer, som indtrådte i forbindelse med operationen af , er velkendte ved revisionskirurgi efter primær hofteprotese. Begge komplikationer bliver konstateret under operationen, hvorefter lægen forsøger at tage forholdsregler for dette.

Nævnet kan endvidere oplyse, at lægen kan anvende et lige stem, selvom der er en krumning af lårbenet, men det er med risiko for, at der sker perforation.

Nævnet kan endeligt oplyse, at en lille smule efterladt cement kan være årsagen til, at der ved oprensning i lårbenet skabes en falsk vej (via falsa), der tvinger protesen i en gal retning.

Nævnet kan hertil oplyse, at udtrykket via falsa benyttes, når et instrument ved indføring i en naturlig kanal tager en gal retning og skaber en kunstig kanal.

Det er nævnets vurdering, at overlæge A udførte operationen på relevant vist den 5. marts 2009, idet det var konstateret, at hofteprotesen var løs og skulle udskiftes. Ved operationen opstod der komplikationer i form af et knækket bor i lårbensknoglen og perforation af samme, og overlægen reagerede relevant herpå. At der opstod komplikationer medfører ikke, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlægen under operationen efter nedbankningen af protesen i lårbenet havde anvendt gennemlysning for at konstatere, om man var fri af perforationen af lårbensknoglen, som overlægen vidste, var der.

Nævnet finder herefter, at overlæge A foretog en relevant behandling af den 5. marts 2009 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1. Det havde dog været hensigtsmæssigt om overlægen under operationen efter nedbankningen af protesen i lårbenet havde anvendt gennemlysning for at konstatere, om man var fri af perforationen af lårbensknoglen.

Det fremgår af journalen den 27. marts 2009, at blev reopereret af overlæge A og overlæge B. Ved operationen blev lårbenet frilagt, og de øverste ståltråde blev fjernet for at fjerne protesen. Lægerne fandt det sted, hvor perforationen var sket. På dette niveau blev der foretaget en gennemskæring af knoglen (osteotomi). Herefter blev der indlagt en ny protese med krumt skaft. Der blev anlagt nye tråde efter den nye protese var isat. Ved afslutning af operationen blev der anlagt en skinne til at fastholde bruddene og osteotomien, og der blev anlagt nye ståltråde til fiksation af den øvre del af lårbenet. Lægerne vurderede, at dette var stabilt og fandt, at protesen ikke var løs.

Nævnet kan oplyse, at osteotomi bliver brugt til at fjerne protesen og til at rette lårbenet op, hvorefter der kan indsættes en ny lang protese.

Nævnet kan videre oplyse, at den form for kirurgi, som fik foretaget den 27. marts 2009, er meget kompliceret, hvorfor det ikke er usædvanligt, at protesen kan skride (luksere).

Det er nævnets vurdering efter en gennemgang af operationsbeskrivelsen, at overlæge A og overlæge B foretog operationen i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet der blandt andet blev anvendt en relevant operationsmetode, der blev indsat en protese, hvor de sikrede sig, at den ikke kunne perforere lårbenet, og der blev anlagt en skinne til at fastholde bruddene og osteotomien.

Nævnet finder herefter, at overlæge A og overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 27. marts 2009 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1.