Klage over utilstrækkelige forundersøgelse hos optiker forud for LASIK-operation

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere optiker A for hendes behandling af den 6. september 2006 på øjenafdelingen, , jf. optikerlovens § 10.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme B for hans be-handling af den 26. september, 6. november og 9. november 2006 på øjenafdelingen, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge B for hans indhentelse af infor-meret samtykke fra den 26. september 2006 på øjenafdelingen, , jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Sagsnummer:

1081204

Offentliggørelsesdato:

20. september 2010

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Øjensygdomme (oftalmologi)

Faggruppe:

Læger, Optikere

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere optiker A for hendes behandling af <****> den 6. september 2006 på øjenafdelingen, <****>, jf. optikerlovens § 10.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme B for hans be-handling af <****> den 26. september, 6. november og 9. november 2006 på øjenafdelingen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge B for hans indhentelse af infor-meret samtykke fra <****> den 26. september 2006 på øjenafdelingen, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Hændelsesforløb


Den 6. september 2006 foretog optiker A en forundersøgelse af .

Den 26. september 2006 henvendte sig til læge B på øjenafdelingen, , for at få foretaget øjenkirurgi med henblik på at nedsætte brillekorrektionen på grund af langsynethed og bygningsfejl. Ved undersøgelsen blev tåreproduktionen konstateret over normalt niveau.

Den 1. november 2006 fik foretaget en øjenopmåling til laseroperation.

Den 6. og den 9. november 2006 fik foretaget laseroperation på øjnene.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på øjenafdelingen, i perioden fra den 6. til den 9. november 2006.

Det er hertil anført, at skulle have foretaget en laseroperation med henblik på reduktion af styrkerne på sine kontaktlinser. Det er videre anført, at ikke modtog en tilstrækkelig forundersøgelse af en læge og en optiker på , idet de ikke opdagede, at der var tørhed i hendes ene øje ved brug af kontaktlinser.

Nævnets afgørelse af klagen


Optiker A har ikke overtrådt optikerlovens § 10 ved sin behandling af den 6. september 2006 på øjenafdelingen, .

Speciallæge B har ikke overtrådt § 6, jf. § 7, i lov om patienters retsstilling ved sin indhentelse af informeret samtykke den 26. september 2006 fra forud for operationerne den 6. og 9. november 2006.

Speciallæge i øjensygdomme B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. september, den 6. november og den 9. november 2006 på øjenafdelingen, .

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 6. september 2006, at henvendte sig på øjenafdelingen, , idet hun ønskede en synskorrigerende LASIK operation af begge øjne, da hendes kontaktlinser ikke fungerede optimalt, og da hun fik hovedpine med sine briller. var til forundersøgelse hos optiker A, der fandt, at med sin daværende brille så 0,6 svarende til 60 % syn på begge øjne. Optiker A vurderede, at s syn med ny brillekorrektion kunne forbedres til 100 % for højre øje, hvorimod venstre øje ikke kunne forbedres på grund af dovent øje (amblyopi).

Nævnet kan oplyse, at et dovent øje (amblyopt) kan defineres som en tilstand, hvor synsevnen er permanent nedsat og hvor brilleglas ikke kan forbedre synet. Det er almindeligt, at man er forsigtig med at operere øjne, hvor det ene øje er et dovent øje (amblyopt), idet patienten vil være dårligt stillet, hvis det gode øje skades under øjenoperationen.

Det fremgår af optiker As udtalelse til sagen, at hun informerede om ovenstående samt om, at det ikke kunne forventes, at ville være uafhængig af briller efter operationen.

Det fremgår videre af optiker As udtalelse til sagen, at hun ved sin undersøgelse observerede en ganske lille afskrabning/pletter af hornhindens yderste lag (let superiorficiel steaning) på den nederste del af hornhinden af venstre øje.

Nævnet kan oplyse, at en lille afskrabning/pletter af hornhindens yderste lag (let superiorficiel steaning) ofte ses hos linsebrugere med formstabile kontaktlinser (hårde kontaktlinser) i varierende grad. Årsagen til disse afskrabninger/pletter kan blandt andet forårsages af ind- og udtagning af linserne, dårlig tilpasning af kontaktlinserne, forkert linsevæske eller tørre øjne.

Det er nævnets opfattelse, at disse små afskrabninger/ pletter ingen indflydelse havde for LASIK operationens resultat, da der kunne konstateres en god tåreproduktion.

Det er nævnets vurdering, at optiker A har foretaget fyldestgørende undersøgelse af øjets øvrige forhold, der var relevante før en eventuel undersøgelse af øjets tåresammensætning, tåreproduktion, pupilstørrelse, og hornhindens klarhed, tykkelse, form og gennemskinnelighed (synskorrigerende LASIK operation)

Det er nævnets opfattelse, at s syn med korrekt brillestyrke kunne forbedres fra 60 % til 100 % for det højre øje. Den hovedpine, som oplevede med sine daværende briller, kunne skyldes, at brillestyrken ikke var optimal og denne gene ville kunne afhjælpes med den rigtige brille.

Det er således nævnets vurdering, at der ikke var noget til hinder for at udføre en synskorrigerende LASIK operation, men set i lyset af, at blev informeret om at skulle bruge briller efter operationen, dog med mindre brilleglasstyrke end før operationen, samt at det venstre øje var dovent (amblyopt), havde det dog været hensigtsmæssigt, om optiker A kun havde ordineret nye briller til .

Nævnet finder herefter, at optiker A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. september 2006 på øjenafdelingen, . Det havde dog været hensigtsmæssigt, om optiker A kun havde ordineret nye briller til .

Det fremgår af journalen den 26. september 2006, at speciallæge B vurderede med henblik på egnethed til laseroperation for langsynethed og bygningsfejl.

Ved undersøgelsen forelå resultaterne af optiker As forundersøgelse den 6. september 2006, hvor der var blevet foretaget undersøgelse af syn, brillestyrke, hornhindens overflade, spaltelampemikroskopi af øjets forreste afsnit samt vurdering af tårefilmens kvalitet med henblik på egnethed til laserkirurgi. Speciallæge B foretog ved konsultationen supplerende undersøgelser af s øjne i form af undersøgelse af øjets bageste afsnit (oftalmoskopi) samt måling af pupilstørrelse. Speciallæge B vurderede, at undersøgelserne ikke viste tegn på, at laserbehandlingen ikke kunne foretages. Speciallæge B informerede om operationen, det forventede resultat samt risici i form af øjentørhed i 3-6 måneder efter operationen og nedsat kontrastsensitivitet.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 7, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan nævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandlingen. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror på sundhedspersonens skøn

Det fremgår videre af journalen den 6. og den 9. november 2006, at speciallæge B foretog laseroperation på s øjne.

Det fremgår af klagen, at efterfølgende har haft usædvanlig langvarig irritation i venstre øje formentlig på grund af udtørring af hornhinden.

Ifølge speciallæge B udtalelse til sagen fik den 26. september 2006 udleveret en informationsskrivelse, hvoraf bivirkninger og forventede sjældne komplikationer, herunder blandt andet tørre øjne, fremgik. Det er B opfattelse, at der blev opnået en rimelig synsfunktion, og at behandlingen, der blev iværksat på grund af klage over tørhed i venstre øje, har hjulpet, og at yderligere forbedring vil kunne forventes med tiden.

Det er nævnets vurdering, at laseroperationerne (LASIK) af s øjne i henhold til operationsbeskrivelserne er udført på relevant vis, og at den givne information forud for operationerne var relevant.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere speciallæge B for hans indhentelse af informeret samtykke fra den 26. september 2006 på øjenafdelingen, .

Det er nævnets vurdering, at speciallæge B på baggrund af resultatet af sin undersøgelse den 26. september suppleret med resultaterne af forundersøgelsen foretaget den 6. september havde et relevant grundlag for at vurdere, at s øjne var velegnede til laserkirurgi.

Nævnet finder herefter, at speciallæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. september, den 6. november og den 9. november 2006 på øjenafdelingen, .