Klage over sygeplejerskers manglende opsyn med patients selvadministration med sin Parkinson medicin

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes behandling af <****> den 13. november 2008 på, <****>, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 2 for hendes behandling af <****> den 14. november 2008 på, <****>, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 3 for hans be-handling af <****> den 11. november 2008 på , <****>, da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 17. og 18. november 2008 på, <****>, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 15. november til den 20. november 2008 på , <****>, da de ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Patientklagenævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.      At ikke modtog en korrekt behandling på, i november 2008.

Det er hertil blandt andet anført, at det ved indlæggelse på afdelingen af det sundhedsfaglige personale blev forventet, at selv skulle administrere sin livsvigtige medicin for Parkinsons efter operationen. Det er videre anført, at som følge heraf ikke var korrekt medicineret og dermed meget konfus under et 10-dage langt forløb.

2.      At ikke modtog en korrekt behandling på, i perioden fra den 15. november til den 20. november 2008.

Det er hertil blandt andet anført, at faldt ud af sengen den 15. november 2008, men at det først den 1. december 2008 blev opdaget, at havde kraftige indre blødninger.

Begrundelse

Med mindre andet er anført, fremgår oplysningerne af journalen.

Begrundelse for afgørelse af 1. klagepunkt

Den 11. november 2008 blev indlagt til operation for forsnævring af rygmarvskanalen på . Han blev ved indlæggelsen undersøgt af en læge, der noterede, at den medicin var i behandling med for Parkinsons syge var Sinimet 25/100, 7 tabletter dagligt samt blodfortyndende behandling med hjertemagnyl 75 mg dagligt. Lægen ordinerede s sædvanlige medicin, herunder for Parkinsons sygdom samt smertestillende medicin (Oxycontin og Oxynorm) til efter operationen.

 

Ifølge udtalelse fra sygeplejerske 3 vurderede han ved indlæggelsen, at selv kunne administrere sin medtagne medicin.

 

Af instruks fra : Procedure for medicingivning fremgår, kapitel 8.2.6, at fastlæggelse af administrationsstatus generelt er delegeret til plejepersonalet. Det er således plejepersonalet, der vurderer, om en patient skal være fuldt eller delvist selvadministrerende, eller om medicinadministration skal varetages af plejepersonalet.

 

Det er nævnet vurdering, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at sygeplejerske 3 vurderede, at selv kunne administrere sin medicin, idet han i det daglige var velfungerende. Nævnet kan hertil oplyse, at selvadministration af medicin blandt andet sker som led i opretholdelse af egetomsorgsniveau.

 

Nævnet finder herefter, at sygeplejerske 3 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

blev opereret den 12. november 2008, og var tilbage i afdelingen kl. 20. Det fremgår videre, at sygeplejerske 1 om natten den 13. november 2008 noterede, at han om natten virkede noget forvirret i tid og sted, og at han havde fjernet sit drop.

Den 14. november 2008 noterede sygeplejerske 2, at var lettere forvirret, og at det skulle observeres, om han havde styr på sine piller.

Det fremgår af udtalelse fra afdelingssygeplejerske 4 og af notat i sygeplejejournalen, at medicinen blev fjernet fra selvadministration den 15. november 2008, da var konfus og var faldet ud af sengen.

Det er nævnets vurdering, at sygeplejerske 1 og sygeplejerske 2 burde have sikret, at var blevet hjulpet med administration af sin medicin fra den 13. november 2008, og indtil han igen var i sin habituelle tilstand, idet det efter operationen blev noteret, at virkede noget forvirret. Nævnet har herved lagt vægt på, at det er almindeligt kendt, at specielt ældre mennesker kan blive forvirrede efter narkose og efter indtag af smertestillende medicin.

Nævnet finder herefter, at sygeplejerske 1 og sygeplejerske 2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af .

Den 16. november 2008 var hallucineret og sengeflygtig, og kunne ikke finde hvile. fik derfor PN serenase 2 mg. uden den store virkning. Det fremgår af medicinskema, at der var ordineret PN serenase 2 mg.

Den 17. november 2008 var i aftenvagten forvirret og forsøgte flere gange at stå ud af sengen. fik herefter PN serenase 2 mg.

Den 18. og 19. november 2008 blev det noteret, at havde ændret sig markant. Han var blevet initiativløs, vrøvlende og indimellem konfus.

Det er på baggrund af medicinskemaet i journalen nævnets vurdering, at de sygeplejersker, der foretog medicinadministration til i perioden fra den 15.- 20. november 2008, foretog en relevant medicingivning og observation heraf.

Nævnet finder herefter, at de sygeplejersker, der var involveret i behandlingen af , handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelse af 2. klagepunkt

Den 15. november 2008 kl. 15 noterede en læge, at var faldet ud af sengen, men havde ikke slået sig. Ved undersøgelse fandt lægen vågen, klar og orienteret. Der var fri bevægelse over alle led i arme og ben. Der var ingen blå mærker og ingen tegn på brud.

 

Den 15. og 16. november 2008 blev det noteret i sygeplejejournalen, at var delirøs, hallucineret, sengeflygtig, og at han slet ikke kunne finde hvile. Han blev behandlet med Serenase uden den store virkning.

 

Den 17. november 2008 fandt overlæge , at havde behov for længerevarende genoptræning under sygehusopholdet og ordinerede tilsyn fra.

 

Dagen efter havde overlæge en samtale med s hustru og to døtre, der angav at havde ændret sig markant. Han var blevet initiativløs, vrøvlende og indimellem konfus og vist også lidt hallucineret. Overlægen konstaterede, at lå sløvt hen, men var vågen og bevidst. Desuden konstaterede overlægen, at blodprocenten efter operationen ligesom saltindholdet i blodet var normale. Han ordinerede herefter gentagelse af disse prøver, der viste et fald i blodprocenten. Overlægen informerede de pårørende om, at det havde været overlægens indtryk, at efter operationen havde været overdoseret med smertestillende midler, men at den psykiske tilstand ikke var ændret efter udtrapning af disse. blev videre tilbudt overflytning til , hvilket de pårørende var tilfredse med. Af sygeplejejournalen fremgår, at samme dag blev fundet på vej ud af sengen, men blev guidet tilbage og faldt herefter til ro.

 

Den 19. november 2008 blev fundet siddende på gulvet. Han angav ingen smerter og blev hjulpet i seng ved hjælp af 3 personer.

 

Den 20. november 2008 blev overflyttet til, .

 

Den 1. december 2008 blev der ved CT-scanning konstateret blodansamling i højre balde og flere blodpropper i lungerne.

 

Det er nævnets vurdering, at der ved overlæge s undersøgelser af ikke forelå tegn på, at havde en behandlingskrævende indre blødning. Der forelå en blodprøve fra den 18. november 2008, som viste en (blodprocent) på 7.5, hvilket er en fuldt ud acceptabel værdi 6 dage efter en rygoperation af den aktuelle type. Det er hertil nævnets vurdering, at dette samtidigt taler imod, at der skulle foreligge en eventuel betydende indre blødning. Det er derfor nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med almindelig faglig standard, at der ikke blev iværksat yderligere undersøgelser.

 

Nævnet finder herefter, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .