Klage over manglende indikation for kikkertundersøgelse af knæ

Sundhedsvæsenet Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 9. til den 19. oktober 2009 på <****>, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 18. november 2009 til den 7. april 2010 på <****>, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans indhentelse af informeret samtykke den 9. oktober 2009 på <****>, da overlægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling hos overlæge , , fra den 9. til den 19. oktober 2009.

Det er hertil blandt andet anført, at fik stillet diagnosen irriterede slimhindeholder, men at den egentlige diagnose var springerknæ.

Begrundelse

Med mindre andet er anført, fremgår oplysningerne af journalen.

Begrundelse for afgørelsen

Indledningsvist skal det bemærkes, at disciplinærnævnet under sagens behandling har vurderet, at den reelle klageperioden strækker sig fra den 9. oktober 2009 til den 7. april 2010 og ikke fra den 9. til den 19. oktober 2009, som det er beskrevet ovenfor.

Den 9. oktober 2009 blev forundersøgt på af overlæge , hvor hun fortalte, at hun gennem et år havde haft forreste knæsmerter ved trappegang, og når hun sad på hug, og at hun de sidste par måneder havde haft konstant ondt og var stoppet med al aktivitet.

Ved den objektive undersøgelse fandt overlæge på begge knæ let ømhed af den inderste ledlinie samt klik på leddets inderside. Overlægen mente, at der ikke var mistanke om slidgigt, og at diagnosen kunne være betændelse i knæets slimhindefolder (plica/synovit fortil), men at blød brusk på knæskallens ledflade (chondromalaci) ikke kunne udelukkes. Overlæge fandt herefter indikation for kikkertundersøgelse (ascopi) af begge knæ, og at denne kunne udføres i samme seance.

har i sit partshøringssvar af den 2. december 2010 anført, at hun forud for operationen ikke blev informeret om, at generne kunne forværres ved operation.

Disciplinærnævnet har bemærket, at det af journalen fremgår, at ved den objektive undersøgelse den 9. oktober 2009 blev informeret om operationen, risici og prognose.

Disciplinærnævnet bemærker endvidere, at journalens oplysninger har en væsentlig bevisværdi, idet de er skrevet i tæt tidsmæssig tilknytning til behandlingen og på et tidspunkt inden klagens indgivelse.

Disciplinærnævnet har ved afgørelsen således lagt vægt på journalen, hvorfor nævnet har lagt til grund, at overlæge den 9. oktober 2009 gav en for operationen relevant og tilstrækkelig information og med det indhold, som er beskrevet i journalen.

Disciplinærnævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at ikke blev informeret tilstrækkeligt.

Disciplinærnævnet finder herefter, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 9. oktober 2009.

Den 19. oktober 2009 opererede overlæge i fuld bedøvelse begge s knæ, først på venstre side og siden på højre side. Overlægen fandt ved operationen delvise fortykkelser af ledkapslen med arvæv ved indersiden af knæet og stedvise sammenvoksninger. Derudover fandt overlægen bruskforandringer af grad 2 på knæskallen (patella) på både højre og venstre knæ. Ved operationen fjernede overlægen på begge sider en del af ledkapslen.

skulle efterfølgende holde benene i ro et par dage, og hun måtte støtte uden begrænsning og cykle uden belastning efter en uge.

På baggrund af s sygehistorie og overlæge s objektive fund er det disciplinærnævnets opfattelse, at den mest sandsynlige diagnose var ”løbers knæ” synonymt med knæskalssyndrom (PFPS, patello-femoral-pain-syndrom).

Disciplinærnævnet kan i den forbindelse oplyse, at chondromalaci (blød brusk, brostensbrusk på ledflade af knæskal) er en differentialdiagnose hertil.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at patienter med "løbers knæ"/knæskalssyndrom oplever smerter i leddet mellem knæskal og ledfladen på lårbenet. Denne lidelseses oftest hos løbere. Generne er hyppigt dobbeltsidige, og symptomerne fremprovokeres ved eksempelvis trappegang eller ved sidden på hug.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at patienter med denne diagnose ikke bør tilbydes operativ behandling, før specifikke rehabiliteringsøvelser har været forsøgt i måneder.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at overlæge burde have foretaget yderligere udredning, for eksempel i form af billeddiagnostiske undersøgelser, med henblik på at udelukke andre forhold, der kunne være grunden til s gener, for eksempel højtstående knæskal eller unormal vinkling mellem lårben og underben. Ved undersøgelse af strukturerne i leddet kunne den non-invasive undersøgelse, MRI-scanning, være vel indiceret.

Det er herefter nævnets vurdering, at overlæge burde have foretaget en mere omhyggelig diagnostik med non-invasive metoder, herunder ordination af fysioterapi som primære behandlingstilbud, inden han foretog kikkertundersøgelsen den 19. oktober 2010.

Disciplinærnævnet finder således, at der på daværende tidspunkt ikke var indikation for en operation.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 9. til den 19. oktober 2009.

Den 18. november 2009 mødte til kontrol hos overlæge . Hun havde det fint i højre knæ, som kunne bevæges frit. Der var ømhed i venstre knæ specielt på indersiden og let hævelse, men knæet kunne bevæges frit. Der var ikke tegn på betændelse.

Ved kontrol den 30. november 2009 var tilstanden uforandret, og overlæge anlagde steroidblokade i s knæ.

Ved efterfølgende ambulant kontrol den 9. december 2009 oplyste , at der havde været effekt af blokaden i to dage, men at hun fortsat havde de samme gener. Overlæge anlagde en ny blokade.

Sidste blokade blev anlagt ved kontrol den 30. december 2009.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant at anlægge steroidblokader til behandling af s gener, ligesom det var relevant at anlægge dem uden anvendelse af ultralyd. 

Ved kontrol den 10. februar 2010 havde uændrede smerter ved venstre knæ og var begyndt at få smerter som tidligere i højre knæ. Overlæge anbefalede en kombination af fysioterapi og smertelindrende injektioner i knæene.

Ved kontrol den 7. april 2010 havde fået en second opinion, som havde fundet springerknæ, og hun var sendt til genoptræning. Overlæge lavede ultralydsundersøgelse af knæene og konkluderede, at der ikke var noget anamnetisk, primært eller sekundært ved den kliniske undersøgelse eller ved ultralydsundersøgelse, der viste oplagt springerknæ. Overlæge tilbød herefter MR-scanning af begge knæ. 

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge handlede relevant i forløbet efter operationen, idet han iværksatte relevant behandling i forhold til de gener, som havde.

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at der ikke i forløbet var anamnetisk belæg for, at burde have været undersøgt med ultralyd tidligere end den 7. april 2010.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 18. november 2009 til den 7. april 2010.