Samtykke fra én forældre er tilstrækkeligt ved mindre indgribende behandling af dagligdags karakter

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 14. til den 27. september 2010 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for ikke at have indhentet informeret samtykke fra <****> den 27. september 2010 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i perioden fra den 7. til den 24. september 2010.

Det er hertil anført, at lægen ordinerede medicin til på grund af mistanke om astma, selvom der ikke forelå journal fra tidligere praktiserende læge. Det er endvidere anført, at var sund og rask og derfor ikke burde have haft medicin.

2.    At praktiserende læge ikke indhentende informeret samtykke fra i forbindelse med behandling af i perioden fra den 7. til den 24. september 2010.

Det er hertil anført, at og ´s mor efter separation har fælles forældremyndighed over . Det er videre anført, at lægen ordinerede medicin til , uden at have indhentet ´s informerede samtykke til behandlingen.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse af afgørelse af 1. klagepunkt

var i konsultation for første gang hos praktiserende læge den 14. september 2010, hvor moderen oplyste, at havde tendens til astmatisk bronkitis. Lytteundersøgelse af lungerne (lungestetoskopi) var normal, og lægen gav moderen råd. Lægen rekvirerede journal fra den tidligere læge.

Ved den næste konsultation den 27. september 2010 var der stetoskopiske forandringer forenelige med astma i form af let forlænget udåndingsfase (let forlænget expirium) og enkelte spredte pibelyde (ronchi), og der havde på dette tidspunkt været hoste i to måneder. ´s moder oplyste, at var disponeret for allergi og tidligere have haft børneeksem.

Ifølge den tidligere journal havde i perioder af tidligere læge været behandlet med Bricanyl og Ventoline mod astma.

Læge ordinerede to slags inhalationsmedicin: Spirocort og

Airomir.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Spirocort er et forebyggende astmamiddel, og at Airomir er et umiddelbart bronkieudvidende middel.

Ved efterfølgende kontroller den 15. og den 27. oktober 2010 havde fået det bedre med mere energi, bedre trivsel og mindre hoste.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge foretog relevante undersøgelser af .

Det er videre disciplinærnævnet vurdering, at læge iværksatte relevant behandling af med inhalationsmedicin mod astma på baggrund af det oplyste og de kliniske undersøgelser.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 14. til den 27. september 2010.

Begrundelse for afgørelse af 2. klagepunkt

Det fremgår af sundhedslovens § 15, stk. 1, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.

Det fremgår modsætningsvist af sundhedslovens § 17, at hvis en patient er under 15 år, er det indehaveren af forældremyndigheden, der skal give samtykke til behandlingen.

Den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, er ifølge sundhedslovens § 21 forpligtet til at drage omsorg for, at informeret samtykke indhentes efter § 15-17.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at forældre med fælles forældremyndighed som udgangspunkt skal være enige om alle dispositioner vedrørende barnet. Forældre kan dog hver for sig træffe beslutning af mere dagligdags karakter. En forældremyndighedsindehaver kan således uden accept fra den anden forælder lade barnet undergive almindelige lægelige undersøgelser og behandlinger. Der kan i sådanne situationer ikke stilles krav om indhentelse af samtykke fra den anden forælder. Derimod kræver f.eks. større kirurgiske indgreb eller behandling med kraftig medicin samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Det samme må gælde undersøgelser af barnet, der f.eks. kræver ikke ubetydelige legemsindgreb.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en sundhedsperson skal indhente informeret samtykke fra begge forældre til et barn under 15 år, når der er fælles forældremyndighed, eller om samtykke fra den ene forælder er tilstrækkeligt.

Det fremgår af sagen, at var 3 år og 9 måneder på tidspunktet for iværksættelse af behandling den 27. september 2010, og at forældrene havde fælles forældremyndighed.

Der forelå alene samtykke fra moderen til behandling af med inhalationsmedicin mod astma.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at ordination af inhalationsmedicin mod astma til var almindelig behandling.

Disciplinærnævnet lægger endvidere vægt på, at tidligere var blevet behandlet med medicin mod astma.

Det er således disciplinærnævnets opfattelse, at der var tale om behandling, hvortil samtykke fra moderen var tilstrækkeligt.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 17, ved ikke at indhente informeret samtykke fra den 27. september 2010.