Klage over utilstrækkelige oplysninger til afdødes pårørende

Disciplinærnævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge for hans håndtering den 4. juni 2011 af s anmodning om at modtage helbredsoplysninger vedrørende afdøde , da læge ikke har overtrådt sundhedslovens § 45.

Sagsnummer:

131012

Offentliggørelsesdato:

23. juli 2013

Juridisk tema:

Aktindsigt i helbredsoplysninger

Speciale:

Kræftsygdomme (onkologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Disciplinærnævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge <****> for hans håndtering den 4. juni 2011 af <****>s anmodning om at modtage helbredsoplysninger vedrørende afdøde <****>, da læge <****> ikke har overtrådt sundhedslovens § 45.

Klagen

Der er klaget over følgende:

  • At læge talte usandt ved samtale den 4. juni 2011.

Det er hertil anført, at læge hævdede, at man på afdelingen til hver en tid ville reagere, som man havde gjort ved s behandling den 3. og 4. maj 2011. Det er endvidere anført, at læge udtalte, at blodprøver ikke ville have ændret på udfaldet. Det er endelig anført, at læge udtalte, at der ikke skulle have været foretaget anden disponering i forhold til den kliniske vurdering.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

døde den 4. maj 2011 under indlæggelse på .

Der blev den 4. juni 2011 afholdt en samtale med de nærmeste pårørende, hvor læge deltog.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Disciplinærnævnet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt efter sundhedslovens § 40. Denne tavshedspligt gælder også overfor patientens nærmeste pårørende.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at det af den dagældende sundhedslovs § 45, stk. 1, fremgår, at en læge kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at den afdødes nærmeste pårørende har en egentlig ret til indsigt i oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, såfremt betingelserne i § 45 er opfyldt. Det er videre nævnets opfattelse, at denne ret modsvares af en pligt for vedkommende sundhedsperson til at give de omhandlede oplysninger.

Det er i klagen anført, at læge ved samtalen den 4. juni 2011 talte usandt. Det er endvidere anført at han udtalte, at man på afdelingen til hver en tid ville reagere på samme måde, som afdelingen gjorde ved s behandlingsforløb den 3. og den 4. maj 2011. Det er videre anført, at han udtalte, at blodprøver ikke ville have ændret på udfaldet. Det er endelig anført, at han udtalte, at der ikke skulle have været foretaget anden disponering i forhold til den kliniske vurdering.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at der klages over, at de vurderinger vedrørende s sygdomsforløb, som læge foretog ved samtalen den 4. maj 2011, ikke var korrekte.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at der efter sundhedslovens § 45 er en ret til indsigt i oplysninger vedrørende sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, men ikke i vurderinger vedrørende dette. Oplysninger om sygdomsforløb kan eksempelvis være patientens sygehistorie og den iværksatte behandling.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge ikke handlede i strid med sundhedsloven ved de givne vurderinger af s sygdomsforløb, da vurderinger ikke er omfattet af sundhedslovens § 45.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at det falder uden for disciplinærnævnets kompetence at tage stilling til lægelige vurderinger, der er foretaget efter en patients død.