Klage over opmærksomhed vedr. patients psykiske tilstand samt ernærings-behandling af patienten

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere ledende oversygeplejerske 1 for hans manglende sikring af, at der blev ført særlige lister med henblik på entydig identifikation af de sundhedspersoner, der var involveret i plejen af <****> i perioden fra den 28. april til den 1. august 2009 på afdeling 1, <****>, da oversygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere afdelingssygeplejerske 2 i forbindelse med behandlingen af <****> i perioden fra den 28. april til den 1. august 2009 på afdeling 1, <****>, da afdelingssygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der var involveret i plejen af <****> i perioden fra den 28. april til den 1. august 2009 på afdeling 1, <****>, da sygeplejerskerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenet finder ikke grundlag for at kritisere de social- og sundhedsassistenter, der var involveret i plejen af <****> i perioden fra den 28. april til den 1. august 2009 på afdeling 1, <****>. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 28. april til den 22. maj 2009 på afdeling 1, <****>, da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 1, , i perioden fra den 28. april til den 24. august 2009.

Klager har blandt andet anført, at blev indlagt med diagnosen lumbago, og at det blev konstateret, at han havde forhøjede infektionstal. Klager har videre anført, at det først 5 uger efter indlæggelsen ved en MR-scanning blev konstateret, at led af spondylodiskit omkring L3-L4 med ødemer af diskus samt en psoas abces. Klager har videre anført, at det under det lange udredningsforløb var svært at smertedække , og at han i perioden fik ordineret 10 forskellige præparater. Klager har videre anført, at var trist, initiativløs og havde let til tårer efter en brand på sin gård, hvor han kom til skade. Klager har hertil anført, at var deprimeret og konfus, men at der først blev udført et psykiatrisk tilsyn 17 dage efter indlæggelsen. Klager har endvidere anført, at afdelingens læger ordinerede antidepressiv medicin uden forudgående psykiatrisk tilsyn, og at der først blev ordineret relevant behandling med psykiatrisk medicin, da der havde været psykiatrisk tilsyn.

2.    At ikke modtog en korrekt pleje på afdeling 1, , i perioden fra den 28. april til den 24. august 2009.

Klager har blandt andet anført, at ved indlæggelsen vejede 81 kg, men at han ved udskrivningen kun vejede 63 kg. Klager har anført, at der først halvanden måned efter indlæggelsen blev ordineret ugentlig vejning, kostregistrering og ernæringsscreening, selvom der tidligere var konstateret faldende albumin, blodmangel og ødemer. Klager har videre anført, at der først den 12. juni 2009 blev ordineret en diætist. Klager har endvidere anført, at de udførte ernæringsscreeninger ikke blev udført korrekt.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

var en 74-årig mand, der efter en brand på sin gård i september 2008 havde været tiltagende trist, men havde i øvrigt været selvhjulpen uden hukommelsesbesvær og deltog aktivt i driften af gården.

I 2003 blev strålebehandlet for kræft i blærehalskirtlen (Prostatakræft), og han gik fortsat til kontrol på afdeling 3, . I 2008 fik påvist blærepolypper, som han ligeledes gik til kontrol for på afdeling 3, .

I 2008 og 2009 havde tilfælde med kortvarig nedsat blodforsyning til hjernen (TCI), og der var påvist forsnævring af halskar. var i blodfortyndende behandling herfor i form af Magnyl og Plavix samt i behandling for forhøjet blodtryk.

Den 28. april 2009 blev indlagt af egen læge på afdeling 1, , på grund af lændesmerter (lumbago). Siden 15-års alderen havde haft gentagne anfald af rygsmerter, og aktuelt havde han haft et sådant anfald gennem 10 dage.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Disciplinærnævnet har taget stilling til perioden fra den 28. april til den 22. maj 2009, idet disciplinærnævnet har lagt til grund, at de forhold, der er klaget over, fandt sted i denne periode.

Diagnosticering

Den 28. april 2009 fandt reservelæge A, at ikke havde feber eller bankeømhed over ryggens knoglehvirvler. Der var ingen tegn på påvirkning af rygmarvens nerver. Røntgenbilleder af lænderyggens knogler viste slidgigt, og der var ikke tegn til ondartet sygdom eller infektions påvirkning af knoglerne. Blodprøver viste forhøjet antal hvide blodlegemer (leukocytose 15,7) og øget betændelsestal (CRP 127), hvorefter der blev ordineret undersøgelse af blodet for bakterier (venyler), og disse viste ikke tegn på bakterier.

Den 4. maj 2009 noterede reservelæge B, at hun ved undersøgelse fandt et højere antal hvide blodlegemer (leukocytose 17), og hun ordinerede igen undersøgelse af blodet for bakterier, selv om fortsat var uden feber.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at der den 4. maj 2009 ikke blev startet antibiotisk behandling, idet der ikke var påvist bakterier og da der ikke var akut septisk tilstand.

Den 7. maj 2009 fik reservelæge C mistanke om, at der kunne være andre årsager end slidgigt til s tilstand, selvom der fortsat ikke var feber eller fundet bakterier i blodet. På grund af de vedholdende høje tal for betændelse i blodet blev der den 7. maj 2009 ordineret en knoglescintigrafi for at påvise tegn på enten ondartet sygdom eller ansamling af infektion.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at knoglescintigrafi anvendes til påvisning af kræft og infektioner i knoglerne og gennemføres ved indgift af en lille dosis radioaktivt stof i blodåren.

Knoglescintigrafien den 11. maj 2009 viste ikke nogen sikker diagnose, men der var ændringer i lændehvirvel 5, og derfor blev der planlagt en supplerende SPECT undersøgelse.

Overlæge D ønskede den 12. maj 2009 at afvente resultater af SPECT før beslutning om behandling.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at SPECT anvendes til påvisning af sygdomsprocesser i organerne, herunder rygsøjlens omgivelser, og gennemføres ved indgift til patienten af stof med svag radioaktivitet, som bevirker stråling fra sygdomsændringer.

De følgende dages lægenotater indeholdt ingen bemærkninger om resultat af udført SPECT.

Den 18. maj 2009 fandt reservelæge E mistanke om infektion i ryggen og ordinerede leukocytscintigrafi.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at leukocytscintigrafi anvendes til påvisning af ansamlinger af betændelse/byld og gennemføres ved en mærkning i laboratoriet af patientens hvide blodlegemer med svag radioaktivitet og derefter transfusion af de hvide blodlegemer tilbage til patienten

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det ved mistanke om infektion i ryggen inklusive knoglerne er almindelig anerkendt faglig standard at anvende MR scanning eller leukocytscintigrafi. Såfremt der vælges at foretage leukocytscintigrafi, og denne ikke viser ændringer, gennemføres en MR scanning.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at MR-scanning anvendes til at danne tredimensionelle billeder af organer, herunder rygsøjlens omgivelser, og gennemføres ved at placere patienten i et stærkt magnetfelt.

Den 22. maj 2009 noterede reservelæge B blandt andet, at blodprøve for prostatakræft (PSA) var normal, og der var derfor ikke mistanke om spredning af sygdommen til ryghvirvlerne. Derudover noterede reservelæge B, at den leukocytscintigrafi som var planlagt til den 2. juni 2009 ikke kunne afkræfte knoglebetændelse (ostit),hvorfor hun ordinerede hun en MR-scanning af s lænderyg (columna lumbalis). Endvidere ordinerede reservelæge B reumatologisk tilsyn for at indhente second opinion, idet sygdommen hos fortsat ikke var i tilfredsstillende afklaring.

Resultatet af den MR-scanning, der blev ordineret den 22. maj 2009, viste, at havde betændelse i hvirvelsøjlen (spondylodiskit).

Disciplinærnævnet kan oplyse, at de tre hyppigste fund ved infektion i knoglerne er feber, bankeømhed over den inficerede knogle samt høje betændelsestal. Herudover kan der ofte påvises bakterier i blodet.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at beskrivelserne af s tilstand og de udførte undersøgelser med overvejende sandsynlighed indikerede, at diagnosen var slidgigt i lænderyggen, idet tre af de ovennævnte fund ikke var til stede hos .

Det er derfor disciplinærnævnets vurdering, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at lægerne i perioden fra den 28. april til den 22. maj 2009 ikke ordinerede flere undersøgelser til påvisning af en eventuel betændelse i rygsøjlen (spondylitis), som blev diagnosticeret ved den MR-scanning, der blev ordineret den 22. maj 2009 og udført den 3. juni 2009.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at de læger, der var involveret i behandlingen af fra den 28. april til den 22. maj 2009 på afdeling 1, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med s udredningsforløb.

 

Psykisk tilstand

Disciplinærnævnet har bemærket, at lægerne i de første dage efter s indlæggelse på afdeling 1, , ikke beskrev forhold i relation til ændringer i s psykiske tilstand.

 

Den 4. maj 2009 fandt reservelæge B mistanke om, at havde en depression, og ordinerede derfor psykiatrisk tilsyn samt vurderede, at opstart af antidepressiv behandling skulle afvente dette tilsyn.

Den 5. maj 2009 kontaktede reservelæge A afdeling 4, som oplyste, at man ville forsøge at udføre tilsynet samme dag.

Disciplinærnævnet har derfor lagt til grund, at rekvisitionen af det psykiatriske tilsyn var modtaget på afdeling 4 på det tidspunkt, hvor reservelæge A henvendte sig dertil.

Den 6. maj 2009 informerede reservelæge A og hans hustru om, at der beklageligvis endnu ikke havde været tilsyn fra afdeling 4, og at dette skyldtes travlhed, men at afdelingen havde forsøgt at fremrykke tilsynet.

Den 7. maj 2009 konstaterede reservelægeC, at der endnu ikke havde været psykiatrisk tilsyn hos . Reservelæge C vurderede, at havde behov for medicin mod depression, og ordinerede derfor Remeron.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Remeron er et velkendt præparat på medicinske afdelinger og er blandt de præparater, der anbefales til behandling af depression.

 

Den 12. maj 2009 noterede reservelæge F, at tilsynssedlen tilsyneladende ikke var nået frem til psykiatrisk afdeling, hvorfor hun fremsendte henvisningen på ny til afdeling 4.

Ved det psykiatriske tilsyn den 15. maj 2009 blev det foreslået, at behandlingen mod depression blev ændret til Cipramil i kombination med Remeron, som allerede blev behandlet med.

 

På baggrund af det psykiatriske tilsyn ændrede reservelæge E den 18. maj 2009 den medicinske behandling mod depression.

Den 22. maj 2009 beskrev reservelæge B, at s psykiske tilstand var stabiliseret. 

 

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det ikke er stamafdelingens ansvar, hvor hurtigt en anden afdeling udfører tilsyn hos en patient på stamafdelingen, efter at stamafdelingen har fremsendt anmodningen om et tilsyn.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at der på relevant vis blev ordineret psykiatrisk tilsyn i umiddelbar tilknytning til, at der den 4. maj 2009 blev fundet mistanke om, at udviste tegn på depression.

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant at påbegynde antidepressiv behandling af den 7. maj 2009, da det psykiatriske tilsyn endnu ikke var udført.

 

Det er samlet disciplinærnævnets vurdering, at de læger, der var involveret i behandlingen af fra den 28. april til den 22. maj 2009 på afdeling 1, , på relevant vis var opmærksomme på s psykiske tilstand, herunder at de på relevant vis ordinerede psykiatrisk den 4. maj 2009 tilsyn og iværksatte antidepressiv behandling den 7. maj 2009, da det psykiatriske tilsyn ikke blev udført i umiddelbar tilknytning til ordinationen den 4. maj 2009.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at de læger, der var involveret i behandlingen af fra den 28. april til den 22. maj 2009 på afdeling 1, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med opmærksom på s psykiske tilstand.

Smertebehandling

Ved indlæggelsen den 28. april 2009 blev der ordineret smertestillende behandling i form af caps. Mandolgin 50 mg x 3 samt tabl. Pinex 1 g x 4.

Den 29. april 2009 fjernede reservelæge F ordinationen af Mandolgin på grund af s tiltagende forvirrede tilstand (konfusion).

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en af de meget sjældne bivirkninger til behandling med Mandolgin er konfusion.

Den 30. april 2009 fandt reservelæge A, at stadig havde smerter i ryggen og højre ben. Da røntgenundersøgelsen af rygsøjlen ikke viste sammenfald, kunne der gives smertebehandling samt fysioterapi. Reservelæge A ordinerede herefter det smertestillende præparat Kodein 25 mg x 4 samt fortsættelse af det allerede ordinerede smertestillende præparat Pinex. Reservelæge A noterede endvidere, at på dette tidspunkt var påbegyndt behandling med det muskelafslappende præparat Klorzoxazon.

Den 4. maj 2009 vurderede reservelæge B ved sin undersøgelse af , at den smertestillende medicin ikke havde en tilstrækkelig effekt. Reservelæge B ændrede derfor smertebehandlingen og ordinerede det svagt smertestillende depotpræparat Mandolgin Retard 100 mg x 2 samt det stærke smertestillende præparat Oxynorm 10 mg efter behov max 6 gange i døgnet.

Den 6. maj 2009 noterede reservelæge A, at der fortsat var smerter trods den justerede behandling. blev opfordret til at bede om ekstra medicin ved behov. Reservelæge A ordinerede således yderligere smertestillende behandling i form af det svagt smertestillende præparat Tramadol 100 mg.

Den 7. maj 2009 noterede reservelæge C, at fortsat klagede over smerter i ryggen, hvorfor reservelæge C ordinerede øgning af dosis af Panodil til 1 g x 4 samt ordinerede fortsættelse af de smertestillende præparater Tramadol (Dolol) samt Ibumetin.

Den 12. maj 2009 stoppede reservelæge F ordinationen af Tramadol (Tradolan), idet hun noterede, at dette tidligere havde givet konfusion. Reservelæge F ordinerede i stedet behandling med smerteplaster sideløbende med Oxynorm efter behov. Reservelæge F noterede endvidere, at der de næste døgn skulle være opmærksomhed på, om var tilstrækkeligt smertedækket.

Den 13. maj 2009 vurderede reservelæge F, at den lagte plan for s smertebehandling kunne fortsætte.

Den 22. maj 2009 noterede reservelæge B, at det havde været vanskeligt at smertedække og mobilisere , hvorfor reservelæge B ordineret et reumatologisk tilsyn samt optimering af den fysiske træning. Reservelæge B ordinerede endvidere øgning af behandlingen med smerteplastret Matrifen til 1½ depoplaster á 12 mikrogram fra den 24. maj 2009, samtidig med at hun ændrede den faste ordination af det smertestillende præparat fra Pinex til Panodil Retard 1 g x 2 og Pinex 1 g efter behov max x 2.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at de læger, der var involveret i behandlingen af fra den 28. april til den 22. maj 2009 på relevant vis var opmærksom på s smerter og foretog en relevant behandling af disse.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at de læger, der var involveret i behandlingen af fra den 28. april til den 22. maj 2009 på afdeling 1, , handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med s smertebehandling.

 

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Disciplinærnævnet har taget stilling til perioden fra den 28. april til den 1. august 2009, idet de forhold, der er klaget over, fandt sted i denne periode.

 

De sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der var involveret i plejen i forbindelse med ernæringsbehandlingen af .

Klager har anført, at vejede 81 kilo før ved indlæggelsen, og at han vejede 63,5 kilo ved udskrivelsen.

Det fremgår, at s vægt var 74,5 kilo den 29. april, at han den 24. maj 2009 vejede 72,5 kilo, og at han ikke blev vejet igen før den 15. juni 2009, hvor han vejede 68,5 kilo. Herefter blev s vægt registreret til 62,5 kilo den 22. juni, 65,1 kilo den 25. juni og 61,8 den 29. juni 2009. Næste gang, s vægt blev registreret, var den 13. juli 2009, hvor han vejede 64 kg. Hans vægt blev herefter registreret den 17. juli til 65,1 kilo, den 21. juli til 65 kilo, den 23. juli til 63,2 kilo, den 27. juli til 64,2 kilo samt den 30. juli 2009 til 63,5 kilo. Der er herefter ikke registreret yderligere vejninger af under indlæggelsen, ligesom der heller ikke blev dokumenteret vejning af i forbindelse med udskrivelsen fra afdeling 1 den 24. august 2009.

Disciplinærnævnet har bemærket, at der var tale om et egentligt vægttab på 11 kg på tre måneder svarende til cirka et kilo om ugen, og at det således ikke lykkedes at undgå, at tabte i vægt i perioden fra den 28. april til den 1. august 2009.

Den 9. juni 2009 blev der ordineret ernæringsscreening, proteindrikke samt vejning en gang ugentligt. Det blev samtidig noteret, at drak sparsomt og kunne suppleres med op til 2500 ml i døgnet, og den 10. juni 2009 blev der ordineret kostregistrering med efterfølgende vurdering af behov for diætisttilsyn, hvilket blev ordineret den 12. juni 2009. I perioden fra og med den 15. juni 2009 blev vurderet ved en diætist seks gange til og med den 9. juli 2009, hvor diætisten afsluttede , idet plejepersonalet havde oplyst, at spiste med god appetit, og at personalet ikke skønnede, at der var behov for supplement i form af energidrikke. 

 

Disciplinærnævnet har bemærket, at det i mange vagter i perioden fra den 28. april til den 1. august 2009 i sygeplejejournalen er dokumenteret, at havde spist 100 % af det serverede, uden at det dog fremgår, hvad og hvor meget fik serveret i hver vagt af hensyn til beregningen af, hvor meget skulle indtage i den efterfølgende vagt for at nå op på dagsrationen.

Disciplinærnævnet har hertil bemærket, at plejepersonalets kostregistrering i perioden fra den 10. juni til den 2. august 2008 udover den sparsomme dokumentation i sygeplejejournalen er dokumenteret på 32 siders kost- og væskeregistreringsskemaer. Da det er disciplinærnævnets opfattelse, at der sandsynligvis er anvendt cirka 3 sider pr registreringsdøgn, er der således i en periode på cirka 53 døgn kun ført kost- og væskeregistrering i cirka 11-12 døgn, hvor kost- og væskeregistreringen kun i ganske få døgn blev ført konsekvent i alle tre vagter. Der er således i kun tre døgn lavet en sammentælling, henholdsvis den 26. og 27. juni samt den 30. juli 2009. Registreringerne i disse væskeskemaer er ofte ikke er signeret eller dateret, ligesom der flere steder i det sygeplejefaglige journalmateriale forekommer notater, som ikke er signeret.

Disciplinærnævnet har bemærket, at der efter diætisttilsyn hos den 15. juni 2009 oftere blev givet proteindrikke i dagtimerne ifølge væskeskemaerne, men at antallet af ordinerede proteindrikke stadig ikke blev opfyldt trods flere opfordringer ved diætisttilsyn til personalet om at tilbyde alle mellemmåltider samt cirka 600 ml proteindrik dagligt. Det fremgår, at ikke på noget tidspunkt fik tilbudt proteindrik i nattevagterne. Det fremgår endvidere, at i stedet primært drak tynde væsker så som vand, kaffe og saft.

 

Af s retningslinjer for ernæringsscreening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko af den 20. september 2006 fremgår det, at det sygeplejefaglige personale blandt andet har ansvar for at foretage ernæringsscreening og dokumentation af patientens ernæringsrisiko, at udregne energi- og proteinbehov hos patienter i ernæringsmæssig risiko, at foretage daglig vurdering af risikopatienters ernæringsmæssige status og behov, at tage kontakt til læge, når risikopatienter ikke indtager tilstrækkeligt per os. Endvidere har det sygeplejefaglige personale ansvaret for, at patienten tilbydes mad og drikke, som passer til patientens behov og ønsker, at støtte patienten i at indtage tilstrækkeligt mad og drikke, samt at følge op på lægernes information til patienten om ernæringens betydning for behandlingsforløbet.

 

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er væsentligt, at patientens ernæringstilstand overvåges i form af ernæringsscreening, herunder observation af patientens vægt. Dette suppleres ofte med væske- og kostregistrering. Dette bør indebære, at registreringen sker kontinuerligt, fyldestgørende og over hele døgnet. Hyppigt tilknyttes også en diætist til forløbet, som rådgiver og vejleder patienten og personalet. Hos patienter med komplikationer for eksempel dræning af byld og lignende er det ekstra vigtigt at holde øje med patientens indtag af ernæring og væske samt at foretage vejning af patienten to gange om ugen. Oftest vil en indsats i alle tre vagter være nødvendig for at nå patientens beregnede daglige ernæringsindtag, for eksempel i form af et sent aftensmåltid eller et tidligt morgenmåltid indeholdende sødmælk, yoghurt, proteindrikke, en ostemad, is eller lignende.

 

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at mange patienter, som er indlagt på et hospital, taber i vægt under opholdet. Dette kan skyldes flere forhold, eksempelvis smerter, nedsat appetit samt nedsat bevægelighed (mobilisering), som dels giver nedsat appetit, dels tab af knoglemasse. Nye og uvante omgivelser og lugte, samt andre kosttilbud kan endvidere være medvirkende årsager til nedsat appetit og deraf følgende vægttab.

Disciplinærnævnet kan endelig oplyse, at vægtøgning kan være vanskelig at opnå under sygdom og hospitalsindlæggelse, men at det er væsentligt, at det undgås, at der opstår et vægttab under sygdom og hospitalsindlæggelse. Det kan være vanskeligt at undgå et vægttab, hvis patienten ofte faster til sårskift, er konfus eller er forkvalmet.

Det fremgår ikke af sagens materiale, hvorvidt havde nogle af de ovenfor beskrevne problemer i forbindelse med spisning, når han blev tilbudt noget.

Disciplinærnævnet har bemærket, at det ikke lykkedes at undgå, at tabte i vægt i perioden fra den 28. april til den 1. august 2009, idet hans vægt den 29. april 2009 var 74,5 kg, hans laveste vægt var 61,8 kg og hans vægt sidste gang blev målt til 63,5 kg den 30. juli 2009.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at hele s forløb, for så vidt angår hans ernæringstilstand, var præget af manglende overblik og manglende konsekvente handlinger, herunder hvad årsagen var til, at han ikke indtog nok ernæring og dermed tabte sig.

Det har ikke været muligt at identificere alle de sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der henholdsvis har været involveret i plejen af samt foretog notater i sygeplejejournalen og i de tilhørende registreringsskemaer, og derudover er de sygeplejefaglige optegnelser ikke konsekvent er signeret med enten initialer eller navn.

Det er derfor disciplinærnævnets vurdering, at det ikke er muligt at vurdere hvilke sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der enten handlede under eller i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med observation og registrering af væske- og ernæringsindtag, samt observation og registrering af vægttab, samt i forbindelse med konkrete handlinger på de foretagne observationer og registreringer.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at det ikke er muligt at fastslå, at de sygeplejersker, der var involveret i plejen af på afdeling 1, , i perioden fra den 28. april til den 1. august 2009, handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Disciplinærnævnet finder endvidere, at det ikke er muligt at fastslå, at de social- og sundhedsassistenter, der var involveret i plejen af på afdeling 1, , i perioden fra den 28. april til den 1. august 2009, handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

 

Afdelingssygeplejerske 2

Disciplinærnævnet har herefter overvejet, hvorvidt ansvaret for det manglende overblik og de manglende konsekvente handlinger i forbindelse med s ernæringsindtag og vægttab, kan placeres hos den daværende afdelingssygeplejerske 2.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en afdelingssygeplejerske har det overordnede ansvar for den sygeplejefaglige standard på afdelingen.

Det er imidlertid disciplinærnævnets opfattelse, at ernæringsbehandling er et basalt sygeplejefagligt område, hvor sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenter kan forventes at udøve den sygeplejefaglige behandling uden supervision fra en afdelingssygeplejerske.

Klager har anført, at afdelingssygeplejerske 2 den 12. maj 2008 blev udpeget som kontaktplejeperson, efter at s hustru havde klaget til hospitalsledelsen over manglende fremdrift i diagnosticering og behandling, men at der ikke på noget tidspunkt under indlæggelsen var nogen kommunikation mellem kontaktpersonen og patienten, eller mellem kontaktpersonen og de pårørende.

Det nærmere indhold af klagen til hospitalsledelsen fremgår ikke af sagens materiale.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at kontaktpersonen har et særligt ansvar for at sikre sammenhæng i patientforløbet, herunder for koordinering af de sundhedsfaglige ydelser samt for information til patienten om behandlingsforløbet. Det ansvar, som kontaktpersonen har for koordinering af de sundhedsfaglige ydelser, er alene et supplement til - og erstatter ikke - det ansvar, der påhviler de sundhedspersoner, der har ansvar for behandlingen.

Den sundhedsperson, der er udpeget som kontaktperson, har efter disciplinærnævnets opfattelse ikke - bortset fra det særlige ansvar i forhold til koordineringen af og informationen til patienten om behandlingsforløbet - et mere vidtgående ansvar for selve plejen eller behandlingen, end sundhedspersonen i øvrigt ville have.

Det er endvidere disciplinærnævnets opfattelse, at det ud fra sagens oplysninger ikke kan lægges til grund, at afdelingssygeplejerske 2 selv tilså under hans lange indlæggelsesforløb. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at hun på anden vis blev bekendt med det manglende overblik og de manglende konsekvente handlinger i forbindelse med s ernærings- og væskeindtag samt hans vægttab.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at ansvaret for det manglende overblik og de manglende konsekvente handlinger i forbindelse med s ernærings- og væskeindtag samt hans vægttab ikke kan placeres hos afdelingssygeplejerske 2.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at afdelingssygeplejerske 2 ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med behandlingen af i perioden fra den 28. april til den 1. august 2009.

Ledende oversygeplejerske 1

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at sygeplejerskers forpligtelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser om patienters tilstand, pleje- og observationsbehov.

 

Af vejledning Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9229 af den 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser pkt. 6 fremgår det blandt andet, at det skal med navn fremgå, hvem der har foretaget et journalnotat. I mindre enheder vil det være tilstrækkeligt at anvende initialer, når navnet særskilt og entydigt, også på et senere tidspunkt, kan identificeres ved hjælp af særlig lister, som ledelsen har ansvaret for at udfærdige.

Af udtalelse til sagen fra ledende oversygeplejerske 1 fremgår det, at det overordnede ansvar for den efterfølgende identifikation af plejepersoner, der indgår i plejen af patienterne, påhviler den ledende oversygeplejerske.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at begrebet et journalnotat både omfatter de daglige notater i sygeplejejournalen og de observationer og målinger, der dokumenteres i diverse registreringsskemaer, herunder væskeskemaer, ernæringsskemaer, skemaer vedrørende ernæringsscreeninger med mere.

Af udtalelsen til sagen fra ledende oversygeplejerske 1 fremgår det, at personalet var blevet instrueret i at signere journalnotaterne med læselige initialer, samt at der i 2009 ikke var iværksat særlige tiltag med henblik på senere mulighed for at identificere de sundhedspersoner, der underskrev notater med initialer, samt at signaturlister først blev indført i starten af 2011.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at ledende oversygeplejerske 1 burde have sikret sig, at det ville være muligt at identificere alle de sundhedspersoner, der var involveret i plejen af i perioden fra den 28. april til den 1. august 2009 svarende til de første tre måneder af den i alt 4 måneder lange indlæggelse på afdeling 1, .

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at ledende oversygeplejerske 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at have sikret, at der blev ført særlige lister med henblik på entydig identifikation af de sundhedspersoner, der var involveret i plejen af i perioden fra den 28. april til den 1. august 2009.