Kritik af manglende journalføring af information om operation

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i karkirurgi <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 30. april 2012 i speciallægens klinik, da speciallægen har overtrådt autorisationslovens § 21. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i karkirurgi <****> for hans behandling af <****> den 22. maj 2012 i sin klinik, da speciallægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i karkirurgi <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 30. april 2012 i speciallægens klinik, da speciallægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling hos speciallæge den 22. maj 2012.

har blandt andet anført, at speciallægen ikke fjernede de åreknuder, der skulle fjernes, at der opstod permanente nerveskader ved operationen, og at der ved operationen opstod store ar.

2.       At ikke modtog tilstrækkelig grundig information om behandlingen den 22. maj hos speciallæge .

har blandt andet anført, at hun ikke blev tilstrækkeligt grundigt informeret om risici ved den foretagne operation.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 18. november 2011 fik foretaget en skanning af begge ben hos speciallæge , idet hun havde åreknuder. Skanningen viste normal gennemstrømning i benenes vener. Da hun var undervægtig, blev hun opfordret til at tage på i vægt. Hun blev derefter afsluttet.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 30. april 2012 blev der ved en ny skanning af s ben, foretaget af speciallæge i dennes klinik, påvist utæthed af veneklapperne i den overfladiske åre på indersiden af benet, i den dybe vene i lysken. Der blev fundet indikation for behandling i form af resektion af indløbet i lysken og stripning af den overfladiske åre på indersiden af benet.

Der var indikation for operation på højre ben med fjernelse af venen med de defekte veneklapper med samtidig fjernelse af et længere stykke af den overfladiske åre på indersiden af benet (stripning).

Den 22. maj 2012 blev opereret af speciallæge i dennes klinik. Operationen forløb planmæssigt.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at der var indikation for den foretagne operation. Nævnet har herved lagt vægt på, at der var smerter og tyngdefornemmelse i benet, samt fundene på de foretagne skanninger.

Det er ud fra journalens oplysninger endvidere disciplinærnævnets opfattelse, at operationen den 22. maj 2012 forløb planmæssigt og blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det forhold, at i sin klage har anført, at der fortsat var åreknuder i hendes højre knæhase efter operationen er ikke ensbetydende med, at den foretagne behandling var under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at der kan være tale om såkaldt restvaricer.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet ikke grundlag for at fastslå, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. maj 2012.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan disciplinærnævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandling. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn.

Ifølge blev hun ikke informeret om bivirkninger og komplikationer, herunder risikoen for store ar, smerter og nerveskader, inden hun gav samtykke til operationen.

Ifølge speciallæge blev der i forbindelse med konsultationen den 30. april 2012 informeret både mundtligt og skriftligt om, hvilke bivirkninger og komplikationer, der kunne opstå ved operationen.  Af det medsendte skriftlige materiale fremgår det, at der som komplikation til operationen kan forekomme blandt andet blodansamlinger, smerter som følge af årebetændelse og påvirkning af følenerverne.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge om, hvorvidt der blev givet information om bivirkninger og komplikationer den 30. april 2012. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved indhentelse af informeret samtykke den 30. april 2012.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at speciallæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af den 30. april 2012.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af § 21, stk. 1, i autorisationsloven at blandt andet læger skal føre patientjournaler over deres virksomhed.

Af den dagældende bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 om blandt andet lægers journalføring, fremgår det af § 10, stk. 1, at det skal fremgå af patientjournalen, hvilken mundtlig og eventuel skriftlig information, der er givet til patienten, og hvad patienten på denne baggrund har tilkendegivet i relation til behandling.  

Det fremgår ikke af journalen fra den 30. april 2012, at modtog nogen information om den forestående operation.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge , burde have journalført, at han gav information om operationen.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at journalføre den information, som modtog den 30. april 2012 inden sin operation.