Hjerteinsufficiens burde have været mistænkt

Praktiserende læge får kritik for ikke mistænke hjerteinsufficiens. Det var ikke tilstrækkeligt at behandle med kompressionsbehandling, da patientens underben drev af væske.

Sagsnummer:

21DNU38

Offentliggørelsesdato:

28. maj 2021

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • praktiserende læge , Lægehuset , for behandlingen i perioden fra den 14. til den 28. november 2018.

Det betyder, at praktiserende læge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge hos Lægehuset , i perioden fra den 8. til den 29. november 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev relevant behandlet eller tilstrækkeligt undersøgt for hjerteinsufficiens.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

er kendt med søvnproblemer, dyspnø og vurderet til at lide af arbejdsrelateret stress.

Den 8. november 2019 blev 65-årige tilset af praktiserende læge til kontrol hos Lægehuset , efter at han tidligere var sat i vanddrivende behandling mod væskeophobning i kroppen. Han havde mindre åndedrætsbesvær, og lægen anbefalede ham at forsætte behandlingen frem til den næste aftalte konsultation.

Den 12. og 14. november 2019 blev tilset på grund af væskeophobninger og ændret størrelse af maven. Praktiserende læge foretog objektive undersøgelser, hvor han lyttede på hjertet og konstaterede massiv væskeophobning i benene. Der blev derudover drøftet s psykiske tilstand.

Den 26. og 28. november 2019 blev tilset, hvor hans underben drev med væske. Behandlingerne blev konfereret med praktiserende læge .

Den 29. november 2019 blev henvist til sygehuset.

Det fremgår blandt andet af en udtalelse fra praktiserende læge , at ikke fik stillet den rette diagnose på et tidligere tidspunkt på baggrund af kombinationen af psykiske problemer og nedtoning af de kropslige symptomer ved de første henvendelser.

Det fremgår af klagen, at efterfølgende fik påvist et for stort hjerte og en nedsat pumpefunktion på 10 %. Han fik efterfølgende en pacemaker og udført en tredobbelt bypassoperation.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge for behandlingen den 8. november, 12. november og 29. november 2019.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at modtog tilstrækkelig behandling for sine symptomer den 8. november 2019, idet det blev vurderet at forsætte den vanddrivende behandling indtil næste konsultation fire dage senere. var forinden blevet sat i behandling med vanddrivende medicin, hvor han den 8. november 2019 havde haft et lille vægttab og oplevede mindre åndenød.
  • at praktiserende læge på relevant vis iværksatte undersøgelser i form af blod- og urinprøver, blodtryksmåling og EKG-undersøgelse, herunder at øge dosis af vanddrivende medicin den 12. november 2019. fremstod med massiv væskeophobning i benene som nærmest immobiliserede ham, og maven var vokset. Det var dermed tilstrækkeligt at afvente undersøgelsesresultaterne for at kunne iværksætte relevant behandling på baggrund heraf.
  • at på relevant vis blev indlagt akut på sygehuset den 29. november 2019, da hans symptomer var tiltaget med blandt andet trykkende fornemmelse i brystet, mere grålig kulør, og let åndedrætsbesvær ved tale.

Disciplinærnævnet vurderer imidlertid, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge for behandlingen i perioden fra den 14. november til den 28. november 2019.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at praktiserende læge burde have mistænkt hjerteinsufficiens og henvist til videre behandling senest den 14. november 2019, idet fremstod med en puls på 120 og mindre skævheder i saltbalancen og på baggrund af symptomerne den 12. november 2019 og oplysningerne om åndenød den 8. november 2019.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at bedring i åndenød og vægttab på baggrund af vanddrivende behandling bør give mistanke om hjerteinsufficiens som årsag til symptomerne.

  • at det ikke var tilstrækkeligt at behandle med kompressionsbehandling den 26. og 28. november 2019, da henvendte sig med væskeophobning i underbenene, som drev af væske. Praktiserende læge burde have henvist til videre behandling, da hjerteinsufficiens bør mistænkes og medføre henvisning til enten sygehus eller praktiserende hjertespecialist, hvis der ikke er andre oplagte årsager.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at de typiske symptomer på hjerteinsufficiens blandt andet er uforklarlig åndenød, træthed eller ophobning af væske i underben, eventuelt med væskeansamling i maven. Diagnosen stilles via en ultralydsundersøgelse af hjertet af en hjertespecialist. Graden af hjerteinsufficiens vurderes blandt andet også ud fra patientens funktionsniveau og graden af åndedrætsbesvær og træthed ved fysisk aktivitet.

Den omstændighed, at havde psykiske problemer, og at det er praktiserende læge s opfattelse, at nedtonede sine symptomer, kan efter nævnets opfattelse ikke føre en til ændret vurdering.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 14. november til den 28. november 2019 i Lægehuset .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed