Ved osteoporose bør man mistænke brud efter skader

Der gives kritik til:

• praktiserende læge (aut. ID ), , for behandlingen den 7. januar 2019

Der gives ikke kritik til:

• vagtlæge , Lægevagten i Region , for behandlingen.

Det betyder, at praktiserende læge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge hos Lægevagten i Region den 30. december 2018.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at venstre knæ ikke blev relevant undersøgt og diagnosticeret

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

på 61 år, der var kendt med knogleskørhed (osteoporose), henvendte sig den 30. december 2018 til Lægevagten i Region , hvor hun blev tilset af vagtlæge . oplyste, at hun to dage forinden var faldet på ski og havde fået et vrid i sit knæ. Hun kunne ikke støtte, og knæet var hævet.

Vagtlægen foretog en undersøgelse af knæet. Vagtlægen fandt hævelse omkring knæet, men fandt ikke tegn på brud. Ved undersøgelsen var knæet stabilt, dog kunne menisken ikke vurderes på grund af hævelse. blev sendt hjem med besked om aflastning og efterfølgende undersøgelse hos egen læge.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere vagtlæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at vagtlægen den 30. december 2018 foretog en relevant og tilstrækkelig undersøgelse af s knæ i Lægevagten henset til skaden og sygehistorien med smerter. Vagtlægen undersøgte, om der var tegn på brud, hvilket der ikke var, og ligeledes undersøgte vagtlægen for behandlingskrævende bløddelsskade. Skaden var sket to dage forinden, og det var forventeligt, at knæet stadig var hævet. Det kan være meget vanskeligt at undersøge et nyligt beskadiget knæ, idet det ofte vil være hævet, og af og til gør alle undersøgelser ondt indledningsvis. Derfor er det i nogle tilfælde helt afgørende, at hævelsen har lagt sig/er aftaget noget, før der kan laves kliniske undersøgelser af strukturerne i knæet.

• at en meniskskade på undersøgelsestidspunktet ikke kunne vurderes, idet man ved en undersøgelse for meniskskade skal foretage en vridende bevægelse af knæet i forskellige grader af bøjning af knæet. Denne form for undersøgelse kan gøre ondt på et nyligt beskadiget og hævet knæ.

• at vagtlægen lagde en relevant behandlingsplan, idet der blev tilrådet aflastning til yderligere afhævning for derefter at få foretaget ny vurdering hos egen læge senere.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 30. december 2018 hos Lægevagten i Region .

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge hos , den 7. januar 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at venstre knæ ikke blev relevant undersøgt

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

, som var kendt med knogleskørhed (osteporose), blev den 7. januar 2019 tilset af praktiserende læge , , efter hun en uge forinden var blevet undersøgt hos lægevagten efter et fald på ski den 28. december 2018, hvor hun havde fået et vrid i knæet.

havde smerter og hævelse. Den praktiserende læge observerede, at kunne støtte på benet. Den praktiserende læge foretog en undersøgelse, hvor knæet fremstod tydeligt hævet og let misfarvet. Knæet føltes stabilt med nedsat bøjning og udstrækning, hvilket vurderedes at være på grund af hævelsen. Den praktiserende læge fandt ingen mistanke om et brud og tilrådede aflastning af knæet, at se tiden an, at afvente at hævelsen fortog sig og se, hvordan tilstanden artede sig.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet henviser til ovenstående afsnit vedrørende autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed og vedrørende ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at praktiserende læge burde have mistænkt et brud eller en ledbåndsskade, idet led af knogleskørhed og fortsat havde smerter og hævelse ti dage efter et vrid i knæet uden bedring. Den praktiserende læge burde have ordineret en billeddiagnostisk undersøgelse. Patienter med knogleskørhed har øget risiko for at få brud i forbindelse med ulykker, der hos raske mennesker sjældnere fører til brud. Det er således altid relevant ved skader at være opmærksom på, om en patient har knogleskørhed. Efter ti dages aflastning vil man almindeligvis forvente, at et vredet knæ, for så vidt angår smerter og hævelse, der ikke indeholder behandlingskrævende tilstande som brud, korsbånds-, ledbånds- eller meniskskade, har bedret sig.

• at den praktiserende foretog en relevant undersøgelse af knæet. Den praktiserende læge fandt, at der ikke var tegn på et brud, at knæet var tydeligt hævet og let misfarvet, at det føltes stabilt, at der var nedsat bevægelighed, men det vurderedes at være på grund af hævelsen, at knæskallen var uøm, og der var ingen unormal påvirkning af nerver eller blodforsyning. Selvom undersøgelsen var relevant, burde den praktiserende læge have været opmærksom på s øgede risiko for brud grundet hendes diagnose, knogleskørhed, selv ved mindre skader.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 7. januar 2019 hos .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):
• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed