Brysthvirvelsøjlen burde have været MR-scannet

Speciallæge i reumatologi får bl.a. andet kritik for ikke at fastholde MR-scanning af brysthvirvelsøjlen, idet afdelingen, som foretog scanningen, ændrede undersøgelsesområdet fra lænde- og brysthvirvelsøjlen til lændehvirvelsøjlen alene.

Sagsnummer:

21DNU73

Offentliggørelsesdato:

18. november 2021

Speciale:

Reumatologi

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Øvrig speciallægepraksis

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • speciallæge i reumatologi , speciallægeklinik , for behandlingen i perioden fra den 2. juni til den 1. august 2017.

Det betyder, at speciallæge i reumatologi ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i reumatologi hos speciallægeklinik , i perioden fra den 2. juni til den 1. august 2017.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at burde have været henvist til en MR-scanning af hele rygsøjlen og hovedet.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 2. juni 2017 blev 53-årige undersøgt af speciallæge i reumatologi hos speciallægeklinik grundet gener fra højre hofteregion gennem de seneste par år. oplyste, at hun i forbindelse med et kejsersnit for 30 år siden mistede følesansen i venstre ben. Speciallægen foretog en objektiv undersøgelse, hvor der blev fundet ømhed ved ballemusklens tilhæftning på knoglefremspringet på ydersiden af låret (trochanter major) og nedsat kraft over højre hofte og knæ. Videre fandt speciallægen livlige reflekser (hyperrefleksi) ved knæhase, knæ og akillessenen samt tendens til muskelsammentrækninger i læggen ved bagudbøjning af foden med pres på fodballen (fodklonus). En ultralydsscanning af højre hofte påviste fortykket senespejl på ydersiden af højre lår. På mistanke om en nerverodspåvirkning højt i lænden eller sklerose blev henvist til en MR-scanning af lænde- og brysthvirvelsøjlen (columna torakolumbalis). MR-scanning af lænderyggen (columna lumbalis) blev foretaget den 5. juli 2017. var til konsultation hos speciallægen den 1. august 2017, hvor hun fik svar på MR-scanningen, som påviste aldersbetingede (degenerative) forandringer i knoglevæv, facetled, ledbånd og bruskskiver mellem lændehvirvler (disci) samt udbuling af bruskskive mellem 3. og 4. samt 4. og 5. lændehvirvel. var ikke interesseret i en kirurgisk vurdering, og speciallægen opfordrede derfor til fysisk aktivitet og træning.

Det fremgår af klagen, at efterfølgende fik konstateret Brown-Sequard Syndrom (rygmarvsskade med delvis lammelse).

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere speciallæge i reumatologi for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at speciallæge burde have fastholdt en MR-scanning af lænde- og brysthvirvelsøjlen, idet alene fik foretaget en MR-scanning af lænderyggen, uagtet at speciallægen havde henvist til en scanning af både lænde- og brysthvirvelsøjlen. Videre burde speciallægen have henvist til en MR-scanning af halshvirvelsøjlen (columna cervikalis) som følge af symptomer i form af gener i højre hofteregion og kliniske fund i form af nedsat kraft i hofte og knæ, tendens til fodklonus og livlig hyperrefleksi. Alternativt burde speciallægen have henvist til en neurologisk vurdering via egen praktiserende læge.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i reumatologi handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 2. juni til den 1. august 2017 hos speciallægeklinik .

NÆVNETS BESLUTNING

Afgørelsen er truffet af et flertal. Nævnsmedlemmerne A og B har afgivet følgende mindretalsudtalelse: Enig i forslag til afgørelsen, men henstiller til, at afdelingen, som foretog MR-scanningen, egenhændigt ændrede undersøgelsesområdet fra lænde- og brysthvirvel-søjlen til lændehvirvelsøjlen alene.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

  • § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd