Utilstrækkelig behandling af kønssygdom

Praktiserende læge Niels Jacob Borup Søndergaard (aut. ID 064WN) får kritik for at iværksætte en anden medicinsk behandling end den i et prøvesvar anbefalede behandling og for irrelevant henvisning til hudlæge. (Offentliggøres pga. gentagen kritik)

Sagsnummer:

22DNM109

Offentliggørelsesdato:

14. oktober 2022

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Afgørelser med navn

Der gives kritik til:

  • praktiserende læge Niels Jacob Borup Søndergaard (064WN), , for behandlingen den 8. april 2021.

Det betyder, at praktiserende læge Niels Jacob Borup Søndergaard ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge Niels Jacob Borup Søndergaard hos , i perioden fra den 12. marts til den 6. maj 2021.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke fik tilstrækkelig og relevant behandling for kønssygdom.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 12. marts 2021 var 29-årige til konsultation hos praktiserende læge Niels Jacob Borup Søndergaard hos , idet han havde haft ubeskyttet samleje med en, der var positiv for klamydia, ligesom han selv oplevede symptomer herpå. fik taget en urinprøve, der blev sendt til dyrkning for klamydia/gonorrhea. blev desuden behandlet med præparatet Azithromycin 500 mg, 2 tabletter som engangsdosis. havde tidligere været smittet med klamydia, som blev behandlet med antibiotika. 

I perioden fra den 15. til den 22. marts 2021 fik taget en ny urinprøve, idet den tidligere urinprøve var blevet sendt til klamydia/gonorrhea i et forkert glas. gav udtryk for, at han havde fået det bedre efter behandlingen med Azithromycin. 

Den 25. marts 2021 var atter til konsultation. havde fortsat gulligt udflåd fra penis, ligesom han havde smerter i forbindelse med vandladning. Desuden havde han hævede testikler og i øvrigt ikke feber. Han blev orienteret om, at hans urinprøve var negativ for klamydia. fik taget en PCR-podning (podning, der kan påvise tilstedeværelsen af en bestemt bakterie) for ureaplasma (bakterie, der kan give svie ved vandladning), og han fik taget urinprøver, der blev sendt til dyrkning for klamydia, gonoree, mycoplasma (bakterie, der kan give betændelse i urinrøret).

I perioden fra den 29. marts til den 9. april 2021 havde løbende korrespondance med lægehuset vedr. prøvesvar for hans prøver.

Den 8. april 2021 blev orienteret om, at prøven for klamydia og gonoré var negativ, og at prøven for mycoplasma var positiv. Han blev endvidere orienteret om, at han havde haft mange klamydia-infektioner, som han havde fået antibiotikabehandling for, hvorefter det ikke kunne udelukkes, at han måske havde bakterieresistens. Han blev henvist til hudlæge, hvor han selv skulle sørge for at tage en tid og fik en recept på azitromax til behandling af mycoplasma infektion.

Den 4. og 5. maj 2021 oplevede fortsat symptomer. Han blev atter henvist til hudlæge.

Den 6. maj 2021 flyttede til en ny læge.

Det fremgår af klagen, at tilfældigt ved et prøvesvar havde opdaget, at han havde fået påvist mutation af mycoplasma, og at han skulle have været i behandling med Moxifloxacin 400 mg i syv dage og ikke i behandling med Azithromycin.

Det fremgår af en udtalelse til sagen af praktiserende læge Niels Jacob Borup Søndergaard, at flere gange var blevet behandlet med antibiotika for klamydia, uden at behandlingen havde haft en effekt, og at den praktiserende læger havde orienteret om, at han skulle henvises til hudlæge på grund af muligheden for resistens. Videre fremgår, at den praktiserende læge ved en fejl ikke fik tjekket dyrkningssvaret, hvilket medførte, at ikke fik relevant behandling tidligere.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge Niels Jacob Borup Søndergaard for behandlingen den 8. april 2021.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at ikke blev relevant og tilstrækkelig behandlet den 8. april 2021, idet han efter fund af mycoplasma-infektion, fik ordineret azithromycin, selvom der i resistenssvaret var foreskrevet iværksættelse af behandling med moxifloxacin.

    Disciplinærnævnet kan oplyse, mycoplasma-infektion er den næst-hyppigste seksuelt overførte sygdom, der er en bakterie, der kan give betændelse i urinrøret, ligesom bakterien kan være vanskelig at behandle i tilfælde, hvor der er udviklet resistens mod diverse antibiotika.
  • at det ikke var relevant at henvise til en hudlæge, idet der i resistenssvaret allerede var angivet, at skulle behandles med moxifloxacin, der var det mest relevante lægemiddel.

Disciplinærnævnet vurderer videre, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge Niels Jacob Borup Søndergaard for den øvrige behandling.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at blev relevant og tilstrækkelig udredt, idet han fik foretaget en urinprøve for klamydia og gonorré, ligesom han ved negativt testsvar blev undersøgt for mycoplasma og ureaplasma
  • at det var sundhedsfagligt relevant at opstarte behandling med azithromycin, før der forelå laboratoriesvar, idet der var mistanke om klamydia, ligesom havde haft samvær med en smittet person.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at klamydia er en bakterie, der smitter ved kontakt mellem slimhinder/slimhindesekreter, der kan give blærebetændelseslignende symptomer med svie i urinrøret, hyppig vandladning og smerter i underlivet. Klamydia behandles med antibiotika.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge Niels Jacob Borup Søndergaard handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 8. april 2021 hos .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

  • § 5, stk. 2, om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd