Uberettiget videregivelse til klasselærere

Der gives kritik til:

• sundhedsplejerske (aut. ID ), for brud på sin tavshedspligt den 19. oktober 2020.

Det betyder, at sundhedsplejerske har handlet i strid med sundhedsloven.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over:

• at sundhedsplejerske har brudt sin tavshedspligt den 19. oktober 2020 ved at videregive oplysninger om til hans klasselærere.

SAGSFREMSTILLING

Den 19. oktober 2020 afholdt sundhedsplejerske pubertetsundervisning for drengene i s klasse (5. klasse).

Den 19. oktober 2020 modtog sundhedsplejerske via Aula en mail fra en af klassens lærere. Mailen var sendt til sundhedsplejersken og to øvrige lærere i lærerteamet fra s klasse. Læreren skrev i mailen, at hun var dybt bekymret for s adfærd, der var begyndt at tangere til angst. Hun skrev, at havde grædt og fortalt, at han ikke havde noget fristed hverken hjemme eller i skolen. Hun havde set ham flygte fra de andre børn, bære mundbind i timerne og bruge sine frikvarterer på at undgå andre mennesker. Han var helt afskrevet fra klassen og nægtede at lave noget med dem. Læreren skrev, at forældrene skubbede det over på, at de andre børn mobbede ham. Læreren ville indkalde forældrene til et bekymringsmøde.

Sundhedsplejerske svarede på mailen, at hun havde mødt til pubertetsundervisning, hvor hun oplevede en dreng, der agerede, som læreren beskrev. Han var ikke deltagende i undervisningen. Da de talte om venskaber, fortalte , at han følte sig ensom og ikke havde venner i klassen. De andre drenge bød ind med, at de inviterede ham, men han selv afviste, hvilket bekræftede. Han var ikke interesseret i at søge venskaber på tværs af årgange. De lavede en øvelse, hvor de skulle skrive noget positivt om deres sidekammerat, men havde intet positivt at sige, da han ikke kendte ham. Sundhedsplejersken skrev, at hun alt i alt var meget bekymret for s adfærd og for hans ageren over for klassekammeraterne, som hun oplevede havde en oprigtig interesse i ham.

har oplyst, at hendes søn, , går i en klasse med en lille drengegruppe. Han havde ikke venner i klassen, da de venner, han havde, forlod skolen på grund af en uheldig klassedynamik. havde længe følt sig mobbet og havde været udsat for fysiske overfald og dødstrusler fra særligt én dreng i klassen. Sundhedsplejerskens diskussion om venskaber i klassen var derfor ubehagelig for ham. Skolen havde ikke villet handle på mobningen længere, og forældrene havde derfor taget sagen videre til den nationale klageinstans mod mobning.

har oplyst, at de som forældre på intet tidspunkt blev orienteret om, at sundhedsplejerske skulle være bekymret for deres søn. De fik først oplysningerne i forbindelse med en partshøring i mobbeklagesagen, hvor de kunne læse mailkorrespondancen mellem sundhedsplejersken og lærerne. Sundhedsplejersken bekræftede lærerne i deres bekymring, og man udledte heraf, at led af angst. Deres søn, , lider ikke af angst, men efter flere år med voldsom mobning, har han lært, at det er bedre at holde sig for sig selv end at blive fysisk overfaldet eller truet med at blive slået ihjel. har desuden en søskende i hjemmet, der er ekstra sårbar over for smitte med COVID-19. var derfor ekstra påpasselig af den årsag. Skolen anvendte sundhedsplejerskens udtalelse til at kvalificere deres ”diagnose” og dermed nægte at handle i mobbesagen, da de i stedet lagde problemet over på . Sundhedsplejerske har således delt oplysninger om deres søn, , uden at informere forældrene. Forældrene blev heller ikke informeret om, at der skulle være et netværksmøde.

mener, at det var planlagt på forhånd, at sundhedsplejerske skulle foretage en sundhedsfaglig observation af , som lærerne kunne bruge i mobbesagen.

Sundhedsplejerske har oplyst, at hun forud for undervisningen havde set én gang til en sundhedssamtale i 4. klasse, hvor hun ikke fandt sundhedsfaglige problemstillinger, der skulle følges op på. Han havde derfor ikke noget aktivt behandlingsforløb hos hende, og hun var ikke vidende om, at der var en del bekymringer om hans trivsel. Sundhedsplejersken var ikke vidende om den igangværende mobbesag inden undervisningen og er kun blevet bekendt med denne i forbindelse med denne sag. Hun har derfor ikke været i dialog med skolen om mobbeklagesagen, og hendes undervisning var ikke planlagt i relation til mobbeklagesagen.

Sundhedsplejerske har oplyst, at hun underviste drengene i 5. klasse den 19. oktober 2020, hvor hun oplevede . Som hun senere beskrev til lærerne, så hun en dreng, der ikke ønskede at deltage i undervisningen. Lærerens beskrivelse af bestyrkede hendes bekymring af den oplevelse, hun selv havde af ham. Hun beskrev derfor sin oplevelse af ham i undervisningssituationen så præcist som muligt. Hun kom ikke med udtalelser vedrørende en eventuel angst diagnose, og hun udtalte sig udelukkende i relation til sit kendskab til ham på det tidspunkt, og hvad hun kunne bidrage med til netværksmødet. Hun svarede lærerne på deres foranledning og med den klare opfattelse, at forældrene havde givet samtykke til at indhente relevante oplysninger fra samarbejdspartnere. Læreren skrev, at de var i gang med at planlægge et netværksmøde, og det var hendes klare opfattelse, at hun var inviteret med til mødet, fordi hun netop havde undervist klassen og har en sundhedsfaglig baggrund.

Sundhedsplejerske har oplyst, at hun efterfølgende blev spurgt, om hun ønskede at lave en underretning om baseret på hendes oplevelse. Dette ønskede hun dog ikke, hvilket hun fortalte læreren mundtligt. 

BEGRUNDELSE

Reglerne om tavshedspligt

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoner og træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det står i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Sundhedspersoner har tavshedspligt om de oplysninger, de får, når de behandler patienter. Tavshedspligten gælder for oplysninger om helbred og andre fortrolige oplysninger. Det står i sundhedslovens § 40.

Oplysninger om helbred er oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand. Det er også oplysninger om en persons kontakt til sundhedsvæsenet, for eksempel at en person har været indlagt eller er indlagt. Det fremgår af punkt 4.1 i vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

En sundhedsperson kan dog ifølge sundhedslovens § 43, stk. 1, give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke. Er patienten under 15 år, er det forældremyndighedsindehaver, der giver samtykke. Et samtykke skal ifølge sundhedslovens § 44 være skriftligt.

En sundhedsperson kan i nogle tilfælde give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, uden et samtykke. Det står i § 43, stk. 2, nr. 2, at oplysninger kan videregives uden samtykke, når det er nødvendigt for at varetage en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Sundhedspersonen skal normalt forsøge at få et samtykke, inden sundhedspersonen giver oplysningerne videre. Det står i punkt 5.2 i vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Disciplinærnævnets resultat

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere sundhedsplejerske for at have givet oplysninger om til hans klasselærere.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne i sundhedsplejerskens mail er fortrolige oplysninger, fordi det er oplysninger om s sociale forhold.
• at s forældre ikke havde givet sit samtykke til, at sundhedsplejerske måtte give oplysninger om ham til klasselærerene.
• at sundhedsplejerske skulle have sikret sig, at s forældre havde givet samtykke til, at hun måtte udveksle oplysninger om ham med klasselærerene.
• at sundhedsplejerske kunne have sendt en underretning til kommunen, hvis hun var bekymret for s trivsel.
• at det ikke var nødvendigt at videregive oplysningerne for at kunne varetage hensynet til , fordi klasselærerne kunne have holdt et møde med forældrene uden hendes bidrag.
• at der derfor ikke var sådanne tungtvejende hensyn, der kunne begrunde en tilsidesættelse af s ret til fortrolighed.
• at der ikke var andre lovlige grunde til, at hun kunne tilsidesætte s ret til fortrolighed.
• at sundhedsplejerske derfor ikke kunne give oplysningerne om til klasselærerne uden forældrenes samtykke.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sundhedsplejerske handlede i strid med sundhedsloven.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
• § 3, stk. 1, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 af sundhedsloven:

• § 40 om tavshedsbelagte oplysninger
• § 43, stk. 1, om videregivelse af helbredsoplysninger med patientens samtykke til andre formål
• § 43, stk. 2, nr. 2, om videregivelse uden patientens samtykke
• § 44, stk. 1 og 2, om samtykke til videregivelse

Vejledninger

Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

• Punkt 4.1 om helbredsoplysninger

• Punkt 5.2 om videregivelse uden patientens konkrete samtykke