Erklæring ud fra utilstrækkelig ADL-undersøgelse

Der gives kritik til:

• ergoterapeut på , for udfærdigelsen af erklæringen den 28. marts 2018.

 Der gives ikke kritik til:

• fysioterapeut , sygeplejerske og neuropsykolog , for udfærdigelsen af erklæringen.

Det betyder, at ergoterapeut ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af erklæringen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at fysioterapeut , ergoterapeut , sygeplejerske og neuropsykolog på ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af erklæringen i form af statusrapporten af den 28. marts 2018 vedrørende til Kommune.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der er urigtige og mangelfulde oplysninger i statusrapporten
• at vurderingerne og konklusionen i statusrapporten ikke var relevante
• at sundhedspersonerne ikke havde tilstrækkelig kompetence til at udfærdige statusrapporten, idet de ikke havde ekspertise i at udrede støtte og hjælpeforanstaltninger til personer med den type hjerneskade, som havde.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i erklæringen og journalen.

Den 28. marts 2018 udfærdigede fysioterapeut , ergoterapeut , sygeplejerske , neuropsykolog samt en pædagog en statusrapport vedrørende 29-årige til Kommune. Rapporten blev sammenfattet af en koordinator samt en assisterende rehabiliteringsleder.

Statusrapporten blev afgivet til Kommune med henblik på at give en tilbagemelding om s ophold, herunder at oplyse om opnåelse af målet med opholdet. Rapporten blev efter sædvane afgivet til kommunen uden forudgående anmodning som led i kommunens forpligtelse til, jf. servicelovens § 148, stk. 2, at følge op på, om den ydede hjælp fortsat opfyldte sit formål.

Statusrapporten blev udfærdiget på baggrund af sundhedspersonernes kendskab til samt foreliggende journalmateriale.

Det fremgår af statusrapporten, at var bevilliget et midlertidigt døgnrehabiliteringsophold fra den 9. januar 2018 til den 9. april 2018, at hun som 6-årig havde pådraget sig et kranietraume ved fald fra trappe, at hendes opvækst havde været præget af mange skoleskift, at hun havde diagnoserne diskret frontallapssyndrom, kronisk smertesyndrom og spastisk tetraplegisk cerebral parese.

Angående medicin og undersøgelser fremgår blandt andet, at fik doseret medicin hver 14. dag i doseringsæsker og skulle støttes til at huske at tage medicinen tre gange i døgnet, da hun ofte glemte at tage medicinen. Hun administrerede selv Tramadol 50 mg for smerter og oplyste, når hun havde taget dette. Hun administrerede også selv Imigran-spray for migræne og oplyste, når hun havde taget dette.

Angående bad, påklædning og træthed/hvile fremgår blandt andet, at lå i sin seng fra omkring kl. 22.00, men først sov efter indtag af medicin kl. 24.00. Der kunne gå flere timer, før hun faldt i søvn, hun vågnede 2-3 gange i løbet af natten og havde behov for tid til at vågne og komme op om morgenen. Personalet støttede hende i at komme op, og hun havde behov for denne støtte til at starte en normal dagsstruktur, idet hun ellers ville sove, indtil hun vågnede. På gode dage varetog hun selvstændigt bad og påklædning, men hun fik dog hjælp til at tage sko på. På dage med ekstra mange smerter fik hun støtte til at få vasket hår og skyllet sæben ud. Derudover kunne hun have behov for hjælp til at blive vasket bag på. Det fremgår videre, at det var personalets indtryk, at hun profiterede af tryghed og struktur, og at hun var blevet bedre til at komme i gang om morgenen, selvom hun fik støtte hertil. Ligeledes fremgår det, at hun profiterede af den neuropædagogiske tilgang, at personalet oplevede, at hendes dagsrytme i forhold til søvn, mad og medicin var blevet mere struktureret, hvilket havde betydning for hendes energiforvaltning og trivsel. Det fremgår hertil, at hun ikke var enig i ovenstående. Endelig fremgår det, at det fremadrettet, når hun skulle flytte i egen bolig, ville være hensigtsmæssigt, at hun fik støtte til at komme op om morgenen og tage sin medicin, samt at hun deltog i et senmodul.

Det fremgår videre af statusrapporten, at det kunne overvejes, at , når hun kom hjem, fik støtte til at vaske sit tøj, og at det ligeledes ville være hensigtsmæssigt, at hun i forhold til oprydning fremover fik støtte til at systematisere sine ting via neuropædagogisk støtte, og at hun ville have gavn af støtte/hjælp til oprydning og rengøring i sin bolig. Videre fremgår det, at hun ved deltagelse i køkkengruppe var blevet observeret som havende tendens til ukritiskhed.

Der fremgår videre oplysninger i forhold til en AMPS test den 23. januar 2018, som blev udført af ergoterapeut , som fandt, at ved udførelsen af de to opgaver udviste lette tegn på sikkerhedsrisiko, idet hun blandt andet ikke altid låste sin rollator, når hun satte sig på den. Hun havde minimal til moderat brug af kræfter og minimale tegn på ineffektivitet, og hun nåede i mål med begge opgaver, som de var beskrevet, dog med reduceret energiniveau og kognitive udfald til følge, hvilket ergoterapeuten vurderede kunne have betydning for udførelsen af hendes øvrige daglige ADL-aktiviteter i hverdagen. Det var vurderingen, at hun lod til at fungere med den struktur og forudsigelighed, der var på bo- og rehabiliteringscenteret. Videre var det anbefalingen, at hun afprøvede en stå-støttestol ved køkkenaktiviteter grundet sikkerhed og for at øge hendes effektivitet og bedre placeringer med kroppen i forhold til sit arbejdsfelt.

Angående s fysiske status fremgår det, at hun kunne sidde selvstændigt uden behov for støtte og ønskede primært at sidde med fødderne på gulvet, at hun en enkelt gang havde stået med støtte i form af hånd til hånd-kontakt med begge hænder, hvilket var præget af utryghed, og at hun kun stod i cirka 20 sekunder, hvorefter hun satte sig ukontrolleret ned. Videre fremgår i forhold til hendes gang, at hun satte venstre ben frem og samlede til med højre, og i forhold til hendes fysiske status på kropsniveau fremgår det, at hun havde rigtig mange smerter i benene og havde svært ved at redegøre for, hvad der forværrede og lindrede på smerterne, men at hun beskrev, at der både var tale om neurogene smerter og andre smerter.  Ligeledes fremgår det hertil, at hun frabad sig, at en fysioterapeut undersøgte hendes bennærmere, da hun var bange for forværring af smerterne. Det fremgår videre, at hun havde beskrevet, at hun efter fysisk aktivitet kunne have voldsomme smerter i en sådan grad, at hun fik kramper. Det fremgår hertil, at fysioterapeuten ikke havde observeret dette. Endvidere fremgår det, at fysioterapeuten konkluderede, at hendes funktioner generelt var præget af nedsat aktivitet i underekstremiteterne, formentlig grundet de oplevede smerter, som hun var bange for forværring af. Under både undersøgelse og træning fyldte smerterne i underekstremiteterne meget, og det samme gjorde frygten for efterfølgende smerte.

Angående s hukommelse fremgår det blandt andet, at hendes præstationer var meget svingende, idet hun gik fra at være meget præcis og detaljeret til at opleve store vanskeligheder, ligesom det var tydeligt, at hun havde svært ved selv at vurdere alvorsgraden af eksempelvis hukommelsesproblematik.

Angående indsatser i forhold til s kognitive udfordringer fremgår det, at hun benyttede papirkalender i form af en tre måneder stor kalender samt ugeskema, og at hun havde fortalt, at det ikke fungerede, når hun var hjemme. Hun havde beskrevet, at hun mistede overblikket og ikke selv kunne overskue at få fulgt op på aftaler og dagens gøremål, hvilket oplevedes meget kaotisk og opslidende for hende. Videre fremgår, at der i forhold til hendes økonomi var lavet plastlommer til en mappe med diverse overskrifter samt dueslag til her og nu-ting, der skulle sættes i orden. Hun tog til tider imod hjælp til at få ordnet disse, men nogle gange ønskede hun selv at klare det, og når personaler var omkring hende, fik hun lettere ordnet sine papirer. Hun havde aktuelt selvstændigt fået lavet en ny mappe med diverse papirer i. Det var vurderingen, at det ville være hensigtsmæssigt, at hun to gange ugentligt kunne få støtte til struktur og overblik samt til at få gennemgået dagens gøremål, at hun fik neuropædagogisk støtte til at få fulgt op på at ajourføre kalender, aftaler med videre, og at hun ville have behov for støtte til sin økonomi.

Angående s neuropsykologiske konsultationer fremgår, at hun var blevet tilset til enkelte samtaler, i kognitiv træning og i hukommelsesgruppe, hvoraf det var blevet vurderet, at havde betydelige eksekutive vanskeligheder ved de mentale funktioner og ved adfærden, hvorfor der var stor risiko for misopfattelser og misforståelser, som påvirkede relationen til . Det blev heraf vurderet, at der var behov for støtte for at kunne håndtere disse vanskeligheder.

Angående bilkørsel, ledsagerordning og bolig fremgår det, at ikke kørte i egen bil, og at hun havde fået afslag på ledsagelse til fritidsaktivitet. Endvidere havde hun fået tilbudt to ældre-handicapvenlig boliger, som hun ikke ønskede grundet placering og økonomi.

Angående s psykosociale kompetencer fremgår det, at s stemningsleje var afhængigt af hendes søvn og smerter i løbet af dagen og natten. var opmærksom på de øvrige beboere på bostedet, og virkede omsorgsfuld og deltagende i samtaler, tv-tid og bræspil med de øvrige beboere. Hun havde taget initiativ til en madaften for alle beboerne, hvor hun var blevet rost af både personale og beboerne. havde levet længe med sine vanskeligheder, og havde forsøgt på bedste vis at klare sig, men at hun til tider havde vanskeligheder ved at udtrykke sig mundtligt, hvorfor hun sommetider benyttede sig af at skrive sin kommunikation ned. Endvidere havde behov for tillid til dem omkring hende, og hendes adfærd var afhængig af hendes fysiske og psykiske tilstand. Hun var frustreret og ked af, hvordan systemet havde behandlet hende, hvorfor hun havde et negativt syn på læger og sagsbehandlere.

Angående fritidsaktivitet fremgår det, at havde givet udtryk for, at hun ikke ønskede at deltage i aktiviteter, hvor hun skulle tidligt op om morgenen, da hun sov dårligt og havde smerter. Der havde været talt om blandt andet madlavning, ligesom havde givet udtryk for, at hun gerne vil prøve varmtvandsbassin med en ledsager.

Angående s hjælpemidler fremgår, at hun havde afprøvet kædedyne, men at hun ikke ønskede at benytte denne. Endvidere var der blevet ansøgt om en kørestol, rollator og badetaburet, ligesom bostedet var ved at afprøve en ståstøttestol, ensidig glidemåtte, stoleforhøjer og toiletforhøjer.

Angående konklusionen i statusrapporten og fremadrettede anbefalinger fremgår, at var blevet udredt i sygehusregi og manglede udredning i forhold til hypofysen, ligesom den neuropsykologiske udredning afventede at blive færdiggjort. På baggrund af AMPS-testen var anbefalingen, at fik skabt nogle gode arbejdsgange og rutiner, og at hun blev introduceret til de hjælpemidler, der var hensigtsmæssige for hende i hverdagen, ligesom hun skulle arbejde med sin energiforvaltning. Vedrørende de fremadrettede anbefalinger skulle det endelig afklares, hvad havde behov for. Men det blev anbefalet at fik støtte til at komme op om morgenen, idet der kan være dage, hvor havde behov for støtte til processer i badet (vaske hår og vaske sig bagpå). Endvidere blev det anbefalet, at fik støtte til at strukturere sin hverdag, at fik støtte til at huske sin medicin, at fik doseret sin medicin, en genetablering af madordning og rengøringshjælp, endelig afklaring af behov for hjælpemidler f.eks. kørestol, velastol. Det blev ligeledes anbefalet, at fik støtte til etablering af fremtidig handicapvenlig boform, herunder støtte til at afklare økonomi i forbindelse med ny bolig og flytning, at der kom afklaring med , om hun ønskede at deltage i Hovedtropperne i cafégruppen torsdag aften, og om ville have mulighed for at fortsætte sin madlavningstræning samt deltagelse i et værkstedshold.

Der blev anbefalet neuropædagogisk støtte til planlægning, struktur og til at skabe overblik herunder at bringe system i sine sager, kalenderbrug, økonomi, støtte til energiforvaltning samt til samtaler, idet hun havde et stort ønske om at kunne lave mad en gang ugentligt, hvilket ville være hensigtsmæssigt, at hun fik støtte til.

Samlet set blev det vurderet, at var færdigudredt i forhold til bolig og støttebehov. Der var således ikke behov for forlængelse ved bostedet, men derimod var det hensigtsmæssigt, at fik træning i eget hjem i forhold til forskellige ADL-funktioner samt neuropædagogisk støtte. Hun havde fået tilbudt en ældre-handicapvenlig bolig, som hun havde takket nej til, hvorfor hun var på ventelisten og afventede et nyt tilbud.

Urigtige oplysninger, herunder forkert gengivelse af diagnose

Klager har anført, at oplysningerne i erklæringen noteret herunder ikke er rigtige.

• at grundlæggende baggrundsinformation ikke var korrekt, idet havde haft et skoleskift i grundskolen.
• at havde givet udtryk for, at hendes funktionsniveau løbende var blevet dårligere siden ulykken, og ikke igennem en periode, som fremgår af erklæringen.
• at diagnoserne, som er oplistet, er meget få af de mange diagnoser, der er tildelt, som følge af faldulykke som barn samt den hjerneskade, den store hjerneblødning og dermed faldet gav.
• at personalet ofte havde glemt eller udeladt støtten til at tage medicinen, hvilket er væsentligt at få med. Tramadol blev doseret i dosisæske, fordi kommunens regler for bosteder foreskriver dette, men hendes praktiserende læge vedholdte, at var selvadministrerende.
• at først lå i sin seng kl. 24:00. blev hevet op uden at have sovet særligt meget og man tog ikke hensyn til den manglende søvn. Man kan således i status ikke konkludere, at havde gavn af at blive vækket af personale og til hvilken tid, da s handicap gav søvnforstyrrelser, og smerterne kan give problemer med at sove.
• at er uforstående overfor, at man mener at have observeret ukritiskhed. er ekstremt kritisk både over for sig selv og over for andre. Man mener også at have set risiko for fare uden forklaring herpå, hvilket er en overdrivelse.
• at ved AMPS-testen havde placeret en klud, som ikke var ren, på den rene kluds plads. Det var første gang, arbejdede i køkkenet. Kluden blev derfor brugt til at tørre af, da jo troede, den var ren.
• at det fremgår, at fungerer med den forudsigelighed og struktur, der eksisterer på bostedet. Dette er ikke tilfældet, idet der har været flere møder, hvor der har været talt om, at føler sig dårligt behandlet.
• at det anbefales en stå-støttestol, men har væsentligt nedsat kraft i ben samt spasticitet. Dette er kendt af bostedet, således vil ikke kunne stå op i længere tid i en aktivitet.
• at fysioterapeuten ikke forholder sig til, at får kvalme og næsten kaster op, når hun rækker ud i planer. er bevægelse indskrænket, hvilket fremgår af journal fra et rygcenter.
• at det fremgår at ikke satte sig ned, hvilket ikke er korrekt, idet faldt ned.
• at satte venstre ben frem og satte venstre til med højre. Hvilket ikke er den korrekte formulering, idet slæber højre ben efter venstre, uanset hvilken hastighed hun går i.
• at fysioterapeuten skriver at har svært ved at redegøre for, hvad der lindrer og forværrer smerterne, men dette er ikke korrekt, idet havde indgået en dialog med fysioterapeuten og bostedet om smerterne men hun oplevede, at bostedet ikke lyttede, hun informerede om, at smerterne i benene blev forværret af bl.a. bentræning samt kulde og vand, og at smerterne lindres med medicin.
• at fysioterapeuten har skrevet, at har frabedt sig fysioterapeutisk undersøgelse, hvilket ikke er korrekt, idet er fritaget for bentræning af en ortopædkirurg, da dette forværrer sparsomme gangfunktion.
• at fysioterapeuten ligeledes har skrevet, at er bange for sine smerter, hvilket ikke er korrekt, idet havde levet et arbejdsliv med sine smerter.
• at fysioterapeuten endvidere skriver, at der ikke var observeret krampe, dette er ikke korrekt, idet dette var blevet observeret af bl.a. en SSA-nattevagt samt dennes sygeplejerskekollega imellem 15/1 – 23/1-2018. Der var en hændelse, hvor der var ikke lagt Tramadol på medicinskemaet og efter en time i lejligheden måtte der gives Tramadol alligevel for at få kramperne til at stoppe
• at fysioterapeuten konkluderede, at smerter var årsag til kraftnedsættelse, samt der blev lagt vægt på, at smerterne fylder meget i træningen. Dette er ikke korrekt, idet ikke nævnte smerterne i træningen, men fysioterapeuten har valgt at nævne dette meget i erklæringen. Det skal bemærkes, at bostedet stoppede fysioterapeutisk træning for 3 uger inde i forløbet og først genoptog dette omkring sidst i februar, så kun modtog 20 minutters fælles fysioterapeutisk træning med ballonspil. Her har ikke ytret sig om sine smerter.
• at bostedet vurderer, at ikke selv kan vurdere graden af alvor af f.eks. hukommelsesproblematik, hvilket ikke er korrekt, idet var ganske klar over alvoren af dennes handicap.
• at det fremgår af erklæringen, at sagde, at hun på bostedet brugte papirkalender, 3-månederskalender, ugeskema, og hun fortalte, at når hun er hjemme, fungerer det ikke. Dette er ikke korrekt, idet aldrig har sagt det. har sagt, at førhen fungerede det ikke, og at når hun blev stresset, presset og udtrættet, så lagde hun kalenderen fra sig.
• at bostedet endvidere skrev, at nemmere får ordnet sine ting, når personalet er omkring. Dette er ikke korrekt, idet var blevet presset, mens hun havde været ekstremt træt til at rydde op og sætte papirer på plads, noget, hun ikke har syntes, har været nemmere, fordi personalet har været til stede. Til gengæld havde siddet selv med det om aftenen, når hun meget få gange havde overskud.
• at bostedet har vurderet, at tilstanden var svingende, men dette er ikke egen vurdering eller oplevelse.
• at neuropsykolog vurderede, at skaden var placeret frontalt højre, mens en specialist i børnehjerneskader har vurderet, at skadens placering er højre frontallap, højre temporallap samt venstre occipitallap. Neuropsykolog vurderede ligeledes, at led af manglende impulshæmning, dette er ikke korrekt, idet dette ikke er dokumenteret.
• at personalet oplevede, at kunne misforstå det, der blev sagt og blev frustreret. Dette er ikke korrekt, idet oplevede, at personalet ikke gjorde det, de siger, f.eks. sagde personalet, at de havde bestilt en kørestol, hvor har været nødt til at rykke herfor mere end 10 gange for senere at finde ud af, at denne ikke var bestilt.
• at personalet ligeledes har udtalt sig om, at ikke havde diagnosen cerebral parese, og udtalt sig om, at spastisklammelse ikke var en diagnose, hvorfor den ikke kunne påføres status, hvilket ikke er korrekt.
• at bostedet skrev, at udredningerne havde taget så meget af s energi, at hun ikke kunne mobilisere energi til træningen, hvorfor hun trak sig tilbage i lejligheden, hvilket ikke er korrekt, idet led af cerebral parese, der både fysisk og kognitivt gav ekstrem udtrætning. Udtrætning gør, at symptomerne på den cerebrale parese forværres ekstremt, hvorfor havde ikke energi til træningen på baggrund heraf.
• at bostedet oplevede ked af det og i en stresset situation. oplevede, at opholdet på bostedet ikke har tilgodeset hendes handicap, og at man har valgt at tilsidesætte lægelige anbefalinger og lægelige papirer, således at var så presset og udtrættet, at oplevede selvmordstanker. Samtidig har bostedet overskredet grænser, anvendt tvang, overskredet samtykke og tavshedspligt.
• at bostedet personale oplevede, at fik ro fra smerter ved at virke anerkendende. Dette er ikke korrekt, idet oplevede, at hun har skullet tie stille.
• at bostedet også vurderede, at havde svært ved at være sammen med andre, når hun havde det dårligt, hvorfor ikke ønskede at deltage i gruppetræning. Dette er ikke korrekt, idet udtalte, at hun ikke kan deltage i gruppetræning, da hun bl.a. udtrættes voldsomt, overstimuleres meget og havde svært ved at koncentrere sig om opgaven. Derfor har også modtaget funktionsvedligeholdende ene-fysioterapi siden 18-års alderen.
• at bostedet skrev, at ikke ønskede at bruge dynen pga. nervesmerter, men dette er ikke fuldstændigt korrekt, idet der ligeledes er på grund af ufrivillige bevægelser.
• at kørestolen var blevet anbefalet af både en ortopædkirurg og en reumatolog ved et rygcenter, og at denne skulle have været afprøvet som en del af tilbuddet ved bostedet. Dette har bostedet ikke nævnt i erklæringen eller forholdt sig til.
• at havde meddelt ergoterapeut , at velastolen var meget lille, og at hun følte, at hun faldt ud af denne.
• at da var færdigudredt med omfattende handicap, og det blev anbefalet at i højere grad benyttede kørestol, burde der bevilliges en kørestol til de små distancer, så kunne holde sig så selvstændig som muligt, hvilket bostedet har valgt ikke at forholde sig til, og i stedet har ergoterapeut søgt en rollator som et permanent hjælpemiddel, og at dette er ikke tilført erklæringen.
• at ergoterapeut har også haft snakket med om, at hun har ansøgt om permanent badetaburat, dette er heller ej tilført erklæringen. Badetaburaten skulle være en anden end den, har hjemme, med armlæn.
• at bostedet skrev, at stoleforhøjer havde været afprøvet, men dette er ikke korrekt, idet disse står stadig under s køleskab og afventer at blive monteret.
• at bostedet havde noteret, at manglede udredning i forhold til hypofysen. Dette er ikke korrekt, idet denne udredning skete i marts 2018, og svarene tilgik i marts.
• at bostedet skrev, at der kun ses nedsat aktivitet i underekstremiteterne, dette var ikke tilfældet, idet der ses også nedsat kraft i overekstremiteterne. Der ses også faldtendens, som bostedet har valgt ikke at notere, selvom de har måttet bære op fra gulvet eller har stået ved siden af, mens hun er væltet ind i et bord eller et køleskab.
• at bostedet har taget beslutninger for i konklusionen i erklæringen, og at ikke ønsker de samme ting som bostedet. ønsker ikke madordning, hun kan ikke fordrage kommunal mad, ligesom hun ikke ønsker at blive vækket, og at var bedre til at dosere medicin selv, da har været udsat for voldsom fejlmedicinering under opholdet. er stadig selvadministrerende, da hendes praktiserende læge stadig gerne vil give lov til selv at administrere og dosere sin medicin, og at ønsker at bo for sig selv, idet hun ikke ønsker at bo i bofællesskab. ønsker en BPA-ordning til at hjælpe med de ting, hun har behov for hjælp til samt at komme i bad.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed. Det følger af autorisationslovens § 20, stk. 1.

Det følger af § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer vedrørende erklæringens indhold, at sundhedspersonen skal anføre sin vurdering af patienten og medtage de forhold i erklæringen, som sundhedspersonen finder relevant for at kunne opfylde formålet med erklæringen

Det fremgår af klagen, at stoleforhøjeren ikke blev afprøvet, da den stadig stod under s køleskab og afventede at blive monteret.

Det fremgår af journalen, at afprøvede stoleforhøjeren til lænestol og sofa, idet hun havde smerter, når hun skulle sætte og rejse sig.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.
• at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.
• at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at stoleforhøjeren ikke blev afprøvet.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere ergoterapeut for udfærdigelsen af erklæringen af den 28. marts 2018 vedrørende til Kommune.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at ergoterapeut konklusion var baseret på et utilstrækkeligt grundlag, idet hun ikke havde foretaget tilstrækkelige afprøvninger af hjælpemidler. Dette begrundes med, at ergoterapeut burde have foretaget yderligere ADL-observationer og udredninger i forhold til bad, påklædning, samt døgnrytme for at vurdere hele s hjælpemiddelbehov og støttebehov, ligesom konklusionen beskriver træningen af s kognitive funktioner og hukommelse uden at beskrive egentlige strategier samt implementeringen af disse ved afprøvning af kalenderføring.
• at ergoterapeut anførte et behov for yderligere kompenserende træning og afklaring af hjælpemidler i egen bolig, uden at dette blev underbygget af en undersøgelse.

Disciplinærnævnet vurderer videre, at der ikke er grundlag for at kritisere ergoterapeut for de øvrige oplysninger i erklæringen.

• at ergoterapeut konklusion vedrørende konkrete vurderinger og anbefalinger for neuropædagogisk støttebehov og eventuelle hjælpemiddelbehov var baseret på baggrund af relevant afprøvning og udredning i forbindelse med s køkkenaktivitet på .
• at ergoterapeut på relevant vis ikke inddrog andre diagnoser i statusrapporten end de i statusrapporten anførte. Dette støttes på, at var på et midlertidigt døgnrehabiliteringsophold på med fokus på vurdering af hendes evner i lyset af hendes hjerneskade.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at erklæringen ikke blev udfærdiget på relevant vis, eftersom det i erklæringen anførte, herunder konklusionen med baggrund i den kliniske undersøgelse, ikke var velbegrundet.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at ergoterapeut ikke handlede med omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af statusrapporten af den 28. marts 2018 vedrørende til Kommune.

Disciplinærnævnet vurderer herudover, at der ikke er grundlag for at kritisere fysioterapeut for udfærdigelsen af erklæringen af den 28. marts 2018 vedrørende til Kommune.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at fysioterapeut anførte relevante oplysninger om s evne til at række ud i planer. Dette understøttes af en forudgående undersøgelse, som havde til formål at beskrive, hvorvidt havde en selvstændig siddefunktion, og om hun havde balance i sin krop til at opretholde en siddende stilling, når kroppen blev forskudt ud over midtlinjen. Dette uagtet at oplevede kvalme og bevægeindskrænkninger.
• at fysioterapeut anførte, at satte sig ukontrolleret ned. Dette var relevant, da formuleringen fysioterapeutisk er ensbetydende med at falde ned. benyttede ikke sine muskler til at holde igen i gå-aktiviteten, hvorfor det med andre ord foregik ukontrolleret.
• at fysioterapeut på relevant vis anførte i erklæringen, at havde en slæbende gang, og at hun satte venstre ben frem og satte venstre til med højre. Dette støttes på, at fysioterapeut s beskrivelse er identisk med det af s anførte, dog i en fysioterapeutisk manifestation.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at det ved hurtigere tempo er en faglig vurdering af, at patienten opnår et bedre flow, men at der forsat er nedsat fodafvikling af højre, hvorfor det fagligt vil betyde, at foden forsat har tendens til at slæbe og hermed ikke afvikler korrekt.

• at fysioterapeut anførte, at havde svært ved at redegøre for, hvad der lindrede og forværrede smerterne. Dette var relevant, eftersom fysioterapeut beskrev, at var smertepatient, at der forelå neurogene smerter, ligesom fysioterapeut beskrev, hvordan oplevede sine smerter, samt at smerterne kunne forværres ved yderligere fysisk undersøgelse. Endvidere understøttes dette af, at fysioterapeut havde beskrevet s funktionsniveau, som kunne medføre kramper.
• at fysioterapeut foretog en relevant konklusion, da denne tog udgangspunkt i s smerteproblematik, bevægelighed, begrænsninger, styrke i arme og ben samt evne til at udføre aktiviteter, og at statusrapporten i den forbindelse er fagligt begrundet, da årsager til eventuelle begrænsninger kan vurderes i fysioterapeutisk regi.
• at fysioterapeut på relevant vis ikke inddrog andre diagnoser i statusrapporten end de i statusrapporten anførte. Dette støttes på, at var på et midlertidigt døgnrehabiliteringsophold på med fokus på vurdering af hendes evner i lyset af hendes hjerneskade.
• at fysioterapeut konklusion var relevant, da denne er begrundet i fysioterapeutiske vurderinger af s funktionsniveau i specifikke opgaver, herunder at har anført, at hun kunne få mange smerter, hvilket underbygges af, at flere fysioterapeutiske undersøgelser og funktioner ikke kunne testes, da disse kunne medføre forværring af s smerter.
• at fysioterapeut havde tilstrækkelig kompetence til at udfærdige statusrapporten samt ekspertisen til at udrede støtte og hjælpeforanstaltninger til personer med den type hjerneskade, som havde. Dette underbygges af, at varetager specialiserede rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet. Formålet med et forløb på de midlertidige rehabiliteringspladser kan være med henblik på at genoptræne eller foretage faglige vurderinger af voksne borgere, der har en erhvervet hjerneskade. Rehabiliteringen er på et specialiseret niveau og bygger på en høj faglig viden om hjernens funktion og psykologiske mekanismer i et tværfagligt professionelt specialregi, og indsatsen er et individuelt tilrettelagt forløb efter borgerens behov for rehabilitering. Derfor er der et krav til behandlernes, herunder fysioterapeut s kompetencer. Såfremt borgeren har behov for indsatser i forhold til mentale funktioner, herunder hukommelse, opmærksomhed, overordnede kognitive funktioner, følelsesfunktioner, adfærd med videre, skal der være tilknyttet relevante faggrupper med specialiserede kompetencer for sparring og rådgivning. Ved behov for indsatser i forhold til bevægefunktioner og andre kropsfunktioner, skal indsatsen ydes fra en fysio- og ergoterapeut med specialiserede kompetencer. Kompetencerne stammer fra en primær beskæftigelse på hjerneskadeområdet og med borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, herunder cerebral parese, ligesom at terapeuterne har opnået specialiseret neurofaglig ekspertise og er efteruddannet på hjerneskadeområdet.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at fysioterapeut handlede med omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af statusrapporten af den 28. marts 2018 vedrørende til Kommune.

Disciplinærnævnet vurderer ydermere, at der ikke er grundlag for at kritisere Sygeplejerske for udfærdigelsen af erklæringen af den ergoterapeut vedrørende til Kommune.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at sygeplejerske ikke havde anført urigtige oplysninger i statusrapporten, da det af det forudgående journalmateriale fremgår, at oplysningerne var baseret på klinisk faglige skøn, hvorfor erklæringen i øvrigt var tilstrækkeligt underbygget.
• at sygeplejerske havde tilstrækkelig kompetence til at udfærdige statusrapporten samt ekspertisen til at udrede støtte og hjælpeforanstaltninger til personer med den type hjerneskade, som havde. Dette underbygges af, at varetager specialiserede rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet. Formålet med et forløb på de midlertidige rehabiliteringspladser kan være med henblik på at genoptræne eller foretage faglige vurderinger af voksne borgere, der har en erhvervet hjerneskade. Rehabiliteringen er på et specialiseret niveau og bygger på en høj faglig viden om hjernens funktion og psykologiske mekanismer i et tværfagligt professionelt specialregi, og indsatsen er et individuelt tilrettelagt forløb efter borgerens behov for rehabilitering. Derfor er der et krav til behandlernes, herunder sygeplejerske s Kompetencen stammer fra en primær beskæftigelse på hjerneskadeområdet og med borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, herunder cerebral parese, ligesom at terapeuterne har opnået specialiseret neurofaglig ekspertise og er efteruddannet på hjerneskadeområdet.
• at sygeplejerske på relevant vis gengav de i statusrapporten anførte diagnoser. Statusrapporten skulle tegne et billede af s daværende tilstand efter en nylig forværring, hvorfor statusrapporten skulle afspejle de observationer og undersøgelser af under behandlingen på .

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske handlede med omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af statusrapporten af den 28. marts 2018 vedrørende til Kommune.

Disciplinærnævnet vurderer endvidere, at der er grundlag for at kritisere neuropsykolog for udfærdigelsen af erklæringen af den 28. marts 2018 vedrørende til Kommune.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at neuropsykolog oplistede relevante diagnoser i statusrapporten, eftersom det blev anført, at var kendt med diskret frontallapssyndrom og spastisk tetraplegisk cerebral parese. Dette underbygges til dels af det forudgående journalmateriale, som redegør for tidligere behandling af s hjerne i 1995 og 2009, ligesom at det ikke følger af sædvanlig praksis, at en statusrapport fra et specialiseret rehabiliteringstilbud indeholder detaljerede beskrivelser af scanningsresultater, hvorfor praksis kun tilsiger, at relevante kliniske diagnoser oplistes i statusrapporten.
• at neuropsykolog på relevant vis anførte i statusrapporten, at havde en hjerneskade placeret frontalt højre, samt at hun led af manglende impulshæmning. Dette underbygges dels af det forudgående journalmateriale samt forudgående undersøgelser i kognitiv træning og i hukommelsesgruppe, hvor neuropsykolog vurderede, at havde betydelige eksekutive vanskeligheder både i forhold til mentale funktioner og i forhold til adfærd – herunder impulshæmning og følelsesregulering.

I tillæg hertil skal disciplinærnævnet oplyse, at det ikke følger af sædvanlig praksis, at en statusrapport indeholder detaljeret dokumentation for grundlaget for kliniske vurderinger baseret på observationer og interaktioner med en beboer, hvorfor det er relevant, at kun de kliniske vurderinger anføres. På den baggrund er neuropsykolog s vurdering og konklusion relevante.

• at neuropsykolog besidder tilstrækkelige kompetencer til at udfærdige statusrapport. Dette understøttes af, at en psykolog tidligst kan autoriseres til at udføre klinisk arbejde på egen hånd to år efter afslutningen af en femårig kandidatuddannelse i psykologi. Herudover forudsætter autorisationen mindst 160 timers supervision.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at neuropsykolog handlede med omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af statusrapporten af den 28. marts 2018 vedrørende til Kommune.

 REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• 20 om udfærdigelse af erklæringer

Bekendtgørelse nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse af erklæringer m.v.:

• § 5 om erklæringens indhold