Blodprop i hjertet burde have været mistænkt

Vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen (aut-ID 05XKL) får kritik for ikke at mistænke blodprop i hjertet, for ikke at rekvirere en ambulance og for ikke at henvise til akut udredning for blodprop i hjertet. (Offentliggøres pga. kritik med indskærpelse)

Sagsnummer:

23DNM15

Offentliggørelsesdato:

21. marts 2023

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger, Anæstesiologi/intensiv

Faggruppe:

Læger, Sygeplejersker

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Afgørelser med navn

Der gives kritik med indskærpelse til:

  • vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen, (aut. ID 05XKL), Lægevagten i Region , for behandlingen den 14. september 2021.

Der gives ikke kritik til:

  • ambulancebehandler (aut. ID ), AMK-Vagtcentralen, Region , for behandlingen.

Det betyder, at vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det skal desuden indskærpes over for vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Det betyder videre, at ambulancebehandler udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af ambulancebehandler fra AMK Vagtcentralen, Region , den 14. september 2021.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke reagerede relevant på s symptomer.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 14. september 2021 ringede 55-årige 112, hvor opkaldet blev besvaret af ambulancebehandler . , der er kendt med type 2 diabetes, oplyste, at hun havde det dårligt, hun havde ondt i venstre arm, der strålede op i halsen, var klamtsvedende og havde kastet op. havde ikke åndenød. Hun oplyste, at hun havde haft det dårligt gennem nogle dage. Ambulancebehandler stillede om til Lægevagten.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere ambulancebehandler for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at det på baggrund af de oplysninger, som gav ambulancebehandler , var relevant og tilstrækkeligt, at ambulancebehandler viderestillede hende til Lægevagten. oplyste således, at hun havde smerter i venstre arm, at hun havde en brændende fornemmelse i halsen og kastede op. oplyste, at hun var klamtsvedende.
  • at ikke gav ambulancebehandler oplysninger om smerter i brystkassen eller åndenød. trak vejret frit.
  • at ambulancebehandler spurgte relevant ind til s symptomer og kendte lidelser. oplyste blandt andet, at hun var kendt med type 2 diabetes.
  • at det på denne baggrund var sundhedsfagligt begrundet, at ambulancebehandler stillede videre til Lægevagten, således at hendes tilstand og symptomer kunne blive vurderet af lægen.

Disciplinærnævnet bemærker, at det er almindelig praksis, at de sundhedsfaglige visitatorer ved AMK-Vagtcentralen kan stille videre til Lægevagten i de tilfælde, hvor den sundhedsfaglige visitator er i tvivl om, hvorvidt der er tale om akut sygdom, herunder om der er behov for, at der rekvireres en ambulance.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at ambulancebehandler handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 14. september 2021 fra AMK-Vagtcentralen, Region .

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen fra Lægevagten i Region den 14. september 2021.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen ikke reagerede relevant og tilstrækkeligt på s symptomer.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Ved Lægevagten blev opkaldet besvaret af vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen. gentog de symptomer, som hun havde oplyst tidligere med tilføjelse af, at hun havde en brændende fornemmelse i brystkassen. oplyste selv, at hun muligvis havde fået en blodprop. Vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen vurderede, at der var tale om mavesyre, og han foreslog, at skulle prøve at spise noget, samt at hun skulle kontakte egen læge. Han gav endvidere råd om, at skulle kontakte lægevagten igen ved forværring.

I klagen har oplyst, at hun senere samme dag fik konstateret en blodprop i hjertet.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet henviser til ovenstående afsnit vedrørende autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed og vedrørende ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen på baggrund af de symptomer, som beskrev, burde have mistænkt, at der kunne være tale om en blodprop i hjertet. I denne forbindelse kan særligt henvises til, at oplyste, at hun havde en brændende fornemmelse i brystet. Hun havde desuden smerter i venstre arm, og smerterne blev forværret ved fysisk aktivitet, hvilket kunne være et tegn på, at hjertemuskulaturen var påvirket af iltmangel. oplyste, at hun havde kastet op. Endvidere oplyste , at hun havde type 2 diabetes, samt at hun i sjældne tilfælde røg, begge dele er risikofaktorer i forhold til blodpropper.
  • at det ikke var sundhedsfagligt begrundet, at vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen mistænkte, at s symptomer kunne skyldes mavesyre. Der henvises i denne forbindelse til, at en mavesyreproblematik ikke medfører smerter, der stråler ud i den ene arm.
  • at vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen herefter burde have foranlediget indlagt akut til videre udredning for en blodprop i hjertet.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 14. september 2021 fra Lægevagten i Region .

Det skal desuden indskærpes over for vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen at udvise større omhu i sit fremtidige virke. Hvis der i forbindelse med en henvendelse til Lægevagten oplyses om symptomer, der giver anledning til at mistænke, at der kan være tale om en blodprop i hjertet, er der grundlag for at indlægge patienten akut med ambulance.

OFFENTLIGGØRELSE

Denne afgørelse vil blive offentliggjort på www.sundhed.dk og www.stpk.dk med angivelse af titel, navn og autorisationsID, for så vidt angår vagtlæge Mads Aage Toft Kristensen. Dette følger af klage- og erstatningslovens § 17, og af § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet.

Patientens navn og alle andre navne, herunder stednavne og navne på sygehuse og afdelinger vil blive anonymiseret ved offentliggørelse.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 17 om offentliggørelse af afgørelse om sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed

Bekendtgørelse nr. 1109 af 11. september 2015 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- sager på sundhedsområdet:

  • § 3, stk. 1, nr. 2 om kritik med indskærpelse.