Klage over mislykket forsøg på påpladssætning af udslået tand

Patientklagenævnet finder, at tandlæge<****> har overtrådt tandlægelovens § 12, fordi han ikke har været omhyggelig og samvittighedsfuld i forbindelse med sin behandling af <****> den 11. december 1996 i tandklinikken, <****>.

Patientklagenævnet skal desuden indskærpe overfor tandlæge<****>, at han udviser større omhu i sit fremtidige virke.

Den 11. december 1996 faldt og slog sin midterste venstre fortand i overkæben ud (tanden +1). Kort tid efter uheldet blev indbragt til tandlæge.

Tandlæge planlagde at sætte tanden tilbage på dens plads, og han placerede den udslåede tand i mundhulen mellem kæben og læbens inderside. Han instruerede i hele tiden at bide sammen.

Herefter fik lattergas (N2O, 1 liter pr. minut) samt overfladebedøvelse på slimhinden og lokalbedøvelse i form af indsprøjtning. Da bedøvelsen virkede, og tandlæge var klar til at indsætte tanden, kom til at synke denne.

Tandlæge skønnede herefter, at det ikke var muligt at redde tanden efter ophold i mavesækken, og at muligheden for at fastgøre tanden ikke var gunstige på grund af brud på knoglen omkring tanden samt at tanden kun var halvt roddannet.

Patientklagenævnet finder, at det ikke var korrekt af tandlæge at placere den udslåede tand i mundhulen på , når der samtidig blev givet lattergas.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at lattergas ved sin smertestillende og beroligende virkning giver et ændret reaktionsmønster med risiko for, at et løst fremmedlegeme, som f.eks. en løs tand, kan synkes, uden at patienten umiddelbart opdager det.

Nævnet kan oplyse, at en udslået tand normalt kan opbevares i enten mundhulen eller i saltvand under transporten fra ulykkesstedet. Så snart patienten kommer til behandling lægges tanden i saltvand for at sikre, at den bliver ren og klar til indsætning på sin plads i tandrækken.

Patientklagenævnet finder endvidere, at tandlæge burde have sørget for, at der blev foretaget undersøgelser til udredning af, om tanden var gledet ned i mavesækken eller i luftvejene. kunne, som følge af lattergassens virkning, ikke forventes at være i stand til at mærke dette.

Nævnet har herved lagt vægt på, at tanden var et fremmedlegeme, som kunne forårsage tillukning af luftvejene.

Nævnet finder, at det ikke er sandsynligt at tanden kunne være reddet, hvis den havde været i mavesækken, idet mavens indhold af syre ville have nedbrudt tandens støtteapparat (parodontalmembran), som skulle binde tanden til knoglen.