Klage over, at tandlæge afviste operation på grund af patientens psykiske tilstand

Patientklagenævnet finder, at overtandlæge ikke har overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af den 28. januar 1998 i tand-, mund- og kæbeambulatoriet på .

Sagsnummer:

9806629

Offentliggørelsesdato:

12. december 2002

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder, at overtandlæge <****> ikke har overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <****> den 28. januar 1998 i tand-, mund- og kæbeambulatoriet på <****>.

Den 25. august 1997 blev undersøgt af overtandlæge på tand-, mund- og kæbeambulatoriet på efter henvisning fra egen tandlæge på grund af dårlig funktion af overprotesen.

havde en forventning om implantatbehandling, hvorved protesen kunne komme til at sidde fast. Det fremgår af journalen, at han vedrørende medicinforbrug oplyste, at han dagligt tog to tabletter Trilafon á 2 mg (antipsykotisk medicin) samt to tabletter Tolvon á 10 mg og en tablet Flutin á 20 mg (antidepressiv medicin). I forbindelse med undersøgelsen blev behandlingsmulighederne gennemgået.

Ved næste konsultation den 10. november 1997 gennemgik overtandlæge den påtænkte behandling med , der var ledsaget af sin hustru, idet han forklarede, at der ville ske en genopbygning af overkæben med et knogletransplantat fra hoftekammen, således at der senere kunne indsættes implantater til støtte for overprotesen. Overtandlæge understregede, at der var tale om et langvarigt og belastende behandlingsforløb. Både og hans hustru mente, at han psykisk ville kunne klare dette. Det aftaltes, at to tænder i underkæben skulle fjernes hos egen tandlæge før operationen i overkæben, der blev planlagt til den 4. december 1997.

Den 3. december 1997 tog overtandlæge et røntgenbillede af underkæben, der viste tegn på betændelse, hvorfor den planlagte operation måtte aflyses, idet der ellers ville være risiko for spredning af infektionen til overkæben og udstødelse af det planlagte knogletransplantat.

Samme dag kontaktede overtandlæge telefonisk s egen tandlæge, som han anmodede om at melde tilbage, når helingen i underkæben var afsluttet.

den 11. december 1997 til tand-, mund- og kæbeambulatoriet for at meddele, at han følte sig klar til operation, og at han gerne ville opereres før jul.

Den 5. januar 1998 oplyste egen tandlæge om, at helingen i underkæben var afsluttet. rykkede derpå tand-, mund- og kæbeambulatoriet fire gange for at få en ny operationstid. Ifølge journalen gav ved disse henvendelser udtryk for, at han havde ventet længe, og at det var meget deprimerende.

Det fremgår af journalen vedrørende konsultationen den 28. januar 1998, at gav udtryk for depressive holdninger, og at han ifølge ikke havde nogen realistisk fornemmelse af, hvad den planlagte operation indebar.

har oplyst, at han under samtalen blev spurgt om, hvordan han havde det. Hertil svarede han, at ventetiden i de sidste to måneder havde været enerverende.

Overtandlæge vurderede, at ikke ville kunne stå behandlingsforløbet igennem psykisk, og at der ikke var tale om nogen alvorlig sygdom, og at der således ikke var noget problem i at undlade operation, hvorfor han besluttede at aflyse denne. blev derpå afsluttet fra tand-, mund- og kæbeambulatoriet.

Patientklagenævnet finder, at overtandlæge ikke udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved den 28. januar 1998 at afvise at operere .

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at det er af væsentlig betydning for en så kompliceret og langvarig behandling, at der er fuld tillid mellem behandler og patient, herunder en gensidig tro på, at begge parter kan klare sin del af opgaven. Vurderingen af, om der er indikation for at foretage en konkret operation, beror på et tandlægefagligt skøn, hvori indgår tillige en vurdering af patientens psykiske tilstand.

På den baggrund finder Patientklagenævnet ikke anledning til at udtale kritik af overtandlæge s vurdering, hvorefter han afviste at foretage den planlagte operation af .

har anført, at overtandlæge burde have givet ham tilbud om en psykiatrisk vurdering, inden beslutningen om en eventuel afvisning af operation blev taget, idet overtandlæge tilsyneladende var i tvivl om psykiske tilstand.

Efter Patientklagenævnets opfattelse er der ikke grundlag for kritik af, at overtandlæge ikke fremsatte et sådant tilbud overfor .

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at vurderingen af, hvorvidt ville kunne stå et langvarigt behandlingsforløb igennem, tilkom overtandlæge som specialisten på det kæbekirurgiske fagområde.

Idet overtandlæge afviste at foretage den planlagte operation, finder Patientklagenævnet dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om han havde gjort opmærksom på ordningen angående frit sygehusvalg med hensyn til basisydelser indenfor tre-amtssamarbejdet. kunne herved have fået en second opinion samt mulighed for henvisning med kaution til en lands-landsdelsafdeling.