Klage over utilstrækkeligt grundlag til at vurdere demens

Speciallæge i psykiatri, <****> har ikke overtrådt lægelovens § 8, stk. 1, ved afgivelsen af erklæring af 16. november 1998 til <****> Kommune, om <****> .

På begæring af <****> Kommune undersøgte speciallæge i psykiatri, <****> den 26. oktober 1998 <****> . På baggrund heraf udfærdigede han samme dag en erklæring vedrørende <****> s psykiske tilstand.

Af speciallæge s objektive vurdering fremgår, at trods kørselsvejledning var kørt forkert og kom 1 time og 40 minutter for sent til undersøgelsen. Endvidere har han anført: “Hun er en påfaldende upræcis oplyser, hvilket sammenholdt med omstændighederne vedrørende hendes fremmøde giver indtryk af, at hun fungerer væsentligt dårligere end svarende til den normale begavelse, som hun formentlig oprindeligt har været udstyret med. Det giver anledning til mistanke om, at hun kan være begyndende dement”. Speciallæge anførte endvidere i sin konklusion, at frembød lette og lidt uklare psykiske symptomer, som gav mistanke om, at kunne være begyndende dement..

Der er klaget over, at speciallæge på et utilstrækkeligt grundlag vurderede, at der var mistanke om , at var begyndende dement.

Patientklagenævnet finder, at erklæringen af 16. november 1998 blev udfærdiget på et tilstrækkeligt grundlag.

Nævnet har lagt vægt på, at erklæringen blev udfærdiget på baggrund af en klinisk undersøgelse, og at speciallægen foretog sin vurdering blandt andet på baggrund af oplysning om s livsforløb, legemlige sygdomme og psykiske udvikling samt nuværende psykiske og fysiske tilstand.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at speciallæge tilrådede en neuropsykologisk undersøgelse med henblik på en bedre diagnostisk afklaring, samt at hun blev vurderet med henblik på en bagved liggende behandlelig lidelse