Klage over anvendelse af forkert skruetrækker

Administrerende overtandlæge<****> har overtrådt tandlægelovens § 12 i forbindelse med sin behandling af <****> den 29. juni 1998 på <****>.

Den 4. september 1996 fik foretaget en operation i knoglen i såvel over- som underkæben, hvorved en vækstbetinget kæbeanomali blev rettet. Efterfølgende fik gener fra det indsatte ostoteosyntesemateriale, og det blev derfor besluttet, at materialet skulle fjernes. Da var hjemmehørende i , og idet det ikke var muligt at få kaution til fjernelse på , skulle operationen foretages på .

Den 29. juni 1998 blev så lagt i fuld bedøvelse på kæbekirurgisk afdeling, , og administrerende overtandlæge åbnede mundslimhinden i venstre side, men blev herved straks klar over, at der var anvendt osteosyntesemateriale af et fabrikat, som han ikke havde den fornødne skruetrækker til at åbne. Han var derfor nødt til at lukke slimhinden og afstå fra fjernelse af osteosyntesematerialet, hvilket han meddelte efterfølgende.

Der er klaget over at administrerende overtandlæge ikke sikrede sig, at han havde de fornødne operationsinstrumenter til rådighed, inden han påbegyndte operationen.

Patientklagenævnet finder, at administrerende overtandlæge ikke har udvist omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af .

Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke af epikrisen den 26. september 1996 fra fremgår, hvilken type skruedesign, der var anvendte ved indsættelsen af osteosyntesematerialet den 4. september 1996, men at det fremgår af operationsbeskrivelsen af den 4. september 1996 i s journal, idet der er anført, at der var anvendt osteosyntesemateriale af navnet "Martin".

Nævnet kan oplyse, at man inden for "Martin" osteosyntesematerialet, det materiale havde fået indsat, anvender tre forskellige skruedesign, hvad angår udformningen af kærv, nemlig almindelig skruekærv, kryds skruekærv og intern kvadratisk skruekærv. Det sidste design er først taget i brug de senere år.

Patientklagenævnet finder, at eftersom administrerende overtandlæge påtog sig at fjerne materialet, burde han have sikret sig, at han rådede over de fornødne operationsinstrumenter før han påbegyndte operationen, hvilket han havde mulighed for at udlede af journalen fra . Nævnet finder videre, at administrerende overtandlæge burde have kontaktet hospitalet for at rekvirere journalen og dermed blive sat tilstrækkelig ind i, hvilket osteosyntesemateriale, der var blevet indsat.