Bihulebetændelse efter rebasering af immediat helprotese til overkæben

Klinisk tandtekniker <***>har ikke overtrådt tandteknikerloven i forbindelse med behandlingen af <***> den 9. juni 1998.

<***> var den 22. april 1998 hos klinisk tandtekniker <***> for at få fremstillet en immediat helprotese til overkæben, dvs. en helprotese, der blev indsat umiddelbart efter tandudtrækning af resterende, naturlige tænder i overkæben.

Der blev udfærdiget hen-og tilbagevisningsblanket til tandlæge med anmodning om udtrækning af elleve tænder i overkæben. Samme dag blev taget 1. aftryk og sammenbid.

Den 28. april 1998 trak tandlæge <***> elleve tænder ud i overkæben, og overprotesen blev indsat hos klinisk tandtekniker <***>.

Den 4. maj 1998 var der kontrol hos tandlæge <***>, som journalførte meget fin opheling.

Den 5. maj 1998 var der eftersyn hos klinisk tandtekniker<***>.

Den 9. juni 1998 blev der lavet ny bund (rebasering) i overprotesen hos klinisk tandtekniker <***>.

Den 22. juni journalførte tandlæge <***>, at der var problemer med betændelse, smag og lugt under protesen. Der kunne ikke påvises fisteldannelse, men han mente, at det formentlig drejede sig om et hulrum (cystedannelse) i kæben med betændelse. Ved operation blev cysten skrabet ud, og der kunne heller ikke her påvises forbindelseskanal (fistel) mellem mundhule og kæbehule. Den 1. juli 1998 blev der journalført pæn heling efter operationen.

Den 17. september 1998 blev der journalført restfistel med infektion. Fistelgangens indside (epitel) nærmest mundhulen blev fjernet, og fistelen lukket ved sammensyning (suturering). Den 29. september 1998 blev konstateret pæn heling.

Den 9. og 12. oktober 1998 ringede <***> til tandlæge <***> og klagede over betændelsesvæske (pus) fra næsen. Hun blev anmodet om at kontakte øre-næse og halslæge.

Den 15. oktober 1998 viste røntgenundersøgelse <***> Sygehus, at der var pus (sløring) i venstre kæbehule.

På <***> Sygehus, øre-næse og halsambulatoriet blev der den 21. oktober 1998 diagnosticeret en oroantral fistel, dvs. en fistel mellem mundhule og venstre kæbehule.

Den følgende måned behandledes venstre kæbehule på <***> Sygehus med antibiotika og skylninger.

Den 26. november 1998 blev der udført en plastikoperation i venstre bihule. Herunder fjernedes aftryksmateriale beliggende i bihulen. <***> blev informeret herom.

Der er klaget over, at der opstod betændelse i overkæben i forbindelse med rebasering af protesen, idet aftryksmaterialet via forbindelseskanal (fistel) mellem mundhule og bihule (sinus) blev presset op i bihulen og gav anledning til betændelse. Det fremgår af klagen, at der opstod betændelse primo maj 1998.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at <***> den 4. maj 1998, ifølge journalen, var til kontrol hos tandlæge <***>, hvor der var der tegn på fin opheling efter tandudtrækningerne, og hun blev blev gjort opmærksom på, at det var vigtigt, at protesen hele tiden passede til underlaget, dvs. at den blev justeret og fik lavet ny bund (rebasering).

Nævnet har tillige lagt vægt på, at <***> den 9. juni 1998 fik lavet ny bund (rebasering) i overprotesen hos klinisk tandtekniker <***>, efter at hun i den forløbne periode ikke havde været hos tandlæge <***>. Ligesom det ikke fremgår af klinisk tandtekniker <***> journal fra den 9. juni 1998, at der var betændelseslignende tilstande i mundhulen, der kunne kontraindicere rebasering af protesen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ifølge sundhedsstyrelsens cirkulære af 1. oktober 1979 om kliniske tandteknikeres virksomhedsområde og bekendtgørelse nr. 391 af 29. august 1979 om begrænsning af kliniske tandteknikeres virksomhedsområde, § 2, stk. 1, er det tandlægen, der har ansvaret for behandlingen med immediatproteser med hensyn til kontrol med ophelingen efter tandudtrækningeerne som protesernes tilpasning og funktion i helingsperioden.

Nævnet kan oplyse, at tiltagene vedrørende kliniske tandteknikeres deltagelse i fremstilling af immediatproteser skyldes, at kliniske tandteknikere ikke har den nødvendige uddannelsesmæssige baggrund til at kontrollere ophelingen efter tandudtrækning og andre operative indgreb i mundhulen.

Nævnet kan endvidere oplyse, at rent praktisk kan tandlægens ansvar udføres ved, at han ser patienten mindst én gang i helingsfasen, der kan vare flere måneder.

Nævnet har lagt vægt på, at klinisk tandtekniker <***> ikke blev kontaktet af tandlæge <***>, hvorfor nævnet finder det rimeligt, at han antog, at helingen forløb korrekt, og han kunne rebasere protesen.

På det foreliggende grundlag finder nævnet derfor ikke anledning til kritik af klinisk tandtekniker <***> rebasering af overprotesen den 9. juni 1998.