Klage i forbindelse med operation af åreknuder.

Speciallæge i ortopædkirurgi <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 27. november 1995 på Privathospitalet <***>, <***>.

Speciallæge i karkirurgi <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 18. april 1997 på Privathospitalet <***>, <***>.

<***> blev den 27. november 1995 opereret af speciallæge i ortopædkirurgi <***> for åreknuder på bagsiden af venstre ben.

<***> har i sin klage anført, at hendes gener ikke forsvandt, men at der senere på ny fremkom store åreknuder bag på venstre ben.

Den 9. april 1997 henvendte <***> sig på ny til Privathospitalet <***> og blev undersøgt af speciallæge i karkirurgi <***>. Den 18. april 1997 blev <***> på ny opereret for sine åreknuder. Ved den ambulante kontrol l måned senere var der ingen tegn på gendannelse af åreknuderne og operationsarrene var ophelede.

Den 17. marts 1998 henvendte <***> sig på ny på grund af gendannelse af åreknuderne i knæhasen og ned på underbenet. Speciallæge i karkirurgi <***> fandt ikke, at der var indikation for fornyet operation, da generne skyldtes insufficiens af de dybtliggende blodårer (kronisk venøs insufficiens). Speciallægen anbefalede herefter, at <***> fremover anvendte støttestrømper.

Der er klaget over, at speciallæge i ortopædkirurgi <***> ikke var tilstrækkelig omhyggelig, da han opererede <***> den 24. november 1995, og at speciallæge i karkirurgi <***> ikke var tilstrækkelig omhyggelig, da han opererede <***> den 18. april 1997.

For så vidt angår speciallæge i ortopædkirurgi <***>, finder Patientklagenævnet, at han ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at speciallægen har oplyst, at der ved undersøgelsen af <***> inden operationen blev fundet reståreknuder efter flere tidligere operationer i venstre knæhase samt to åreknuder længere nede på underbenet. Ved forundersøgelsen var der pænt afløb ved Perthes prøve (en metode til undersøgelse af kredsløbet i forbindelse med operation for åreknuder). Ved operationen undersøgte speciallægen blodåreforløbet og fjernede herefter åreknuderne i såvel knæhasen som længere nede på underbenet. Operationen forløb uden komplikationer.

Nævnet finder, at speciallægen ikke kan kritiseres for behandlingen af <***>, idet der på det foreliggende var indikation for operation, og idet operationen blev udført efter daværende standard med frilægning af den dybe vene med underbinding af en stump vene tæt på den dybe vene samt underbinding af 2 lokale åreknuder på underbenet.

For så vidt angår speciallæge i karkirurgi <***>, finder nævnet, at han ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at speciallægen ved sin undersøgelse fandt, at <***> på ny havde åreknuder i venstre knæhase samt på bagsiden af venstre underben. Det blev konstateret, at venen tømte sig pænt, men med hurtig genfyldning på grund af insufficiente klapper. Der blev fundet operationsindikation og ikke foretaget yderligere diagnostisk udredning.

Videre har nævnet lagt vægt på, at der ved operationen blev afskåret sidegrene, og indløbet i den dybe vene oversyet. Flere åreknuder blev fjernet svarende til underbenet gennem separate snit.

Nævnet finder, at speciallægen ikke kan kritiseres for behandlingen af <***>, idet behandlingen blev udført efter daværende standard.

Nævnet kan oplyse, at det at behandle åreknuder på bagsiden af underbenet svarende til vena saphena parvas (en overfladisk vene) forløb ikke er uden vanskeligheder. Der er tale om en operation i knæhasen, hvor der er 3 kendte og benævnte nervestrukturer samt relativ dyb beliggenhed af den dybe vene, som ligger tæt på pulsåren (vene og arterie poplitea). Det er kendt, at der er en høj recidivrate efter disse operationer. Den vigtigste årsag er, at indløbet af vena saphena parva i den dybe vene er variabelt. En anden årsag er, at der er andre forbindelseskanaler mellem vena saphena parva og den dybe vene, som kan være årsag til åreknudedannelsen.

Endelig kan nævnet oplyse, at sagen efter udgivelsen af Varicerapporten (Rapport om behandling af åreknuder) fra Sundhedsstyrelsen i 1998 ville sagen have set anderledes ud. Moderne åreknudebehandling i dag anbefaler, at man netop i knæhasen anvender en farveskanner, som entydigt fortæller om anatomien og dermed også lokalisationen af den overfladiske venes indløb i den dybe vene samt evt. andre indløb og desuden entydigt kan undersøge venefunktionen (grad af klapinsufficiens) i såvel den overfladiske som den dybe vene.