Forsinket CT-scanning ved mistanke om blodprop i hjernen.

Overlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med <***>s undersøgelse og behandling på apopleksiafsnittet, medicinsk afdeling, <***> Sygehus, i tiden fra den 4. februar 1999 til den 17. februar 1999.

De øvrige involverede læger på apopleksiafsnittet, medicinsk afdeling, <***> Sygehus, har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med deres undersøgelse og behandling af <***> i tiden fra den 4. februar 1999 til den 17. februar 1999.

<***> blev den 4. februar 1999 indlagt på apopleksiafsnittet, medicinsk afdeling, <***> Sygehus, på grund af apopleksi med lammelser i hele højre side af kroppen (ansigt, arm og ben). Efter indlæggelsen blev der iværksat diverse undersøgelser, så som blodprøver, EKG, en ultralydscanning af halskarrene, en røntgenundersøgelse af brystkassen samt en fysio- og ergoterapeutisk vurdering af tilstanden. Der blev endvidere bestilt en CT-scanning af hjernen med henblik på en nærmere vurdering af diagnosen og behandlingsmulighederne. Lægerne mistænkte således en blodprop i hjernen, men valgte at udsætte et eventuelt medicinsk behandlingstilbud indtil mistanken kunne bekræftes ved CT-scanningen.

Ifølge klagebrevet fik <***> og hendes pårørende at vide, at CT-scanningen skulle fortages senest den følgende dag, den 5. februar 1999.

Der er klaget over <***>s undersøgelse og behandling, idet CT-scanningen først blev foretaget den 15. februar 1999, og idet en behandling med blodpropforebyggende medicin først blev påbegyndt den 17. februar 1999. Klagen er navnlig rettet mod overlæge <***>, som blandt andet var ansvarshavende for funktionen på apopleksiafsnittet, medicinsk afdeling, <***> Sygehus.

Patientklagenævnet finder, at lægerne på apopleksiafsnittet, medicinsk afdeling, <***> Sygehus, ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuld ved deres undersøgelse af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at der straks på indlæggelsesdagen blev iværksat et relevant undersøgelsesprogram for <***>, som tillige omfattede en CT-scanning af hjernen. På grund af kapacitetsproblemer hos røntgenafdelingen, <***> Sygehus, kunne CT-scanningen ikke gennemføres inden for den tidsramme, som ifølge det oplyste er sædvanlig på sygehuset i tilsvarende situationer, nemlig 1 til 4 dage efter patientens indlæggelse.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at apopleksiafsnittet, medicinsk afdeling, <***> Sygehus, ifølge journalnotat af 8. februar 1999 rykkede for scanningen hos røntgenafdelingen, <***> Sygehus, den 9. februar 1999, det vil sige 5 dage efter indlæggelsen. Ifølge dette journalnotat var kapacitetsproblemerne hos røntgenafdelingen, <***> Sygehus, på den tid så store, at blandt andet et antal livstruede patienter ikke kunne scannes akut. Lægerne på apopleksiafsnittet, medicinsk afdeling, <***> Sygehus, skønnede på baggrund af deres undersøgelse og observation af <***> relevant, at hendes tilstand var stabil og ikke livstruende.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere, at lægerne på apopleksiafsnittet, medicinsk afdeling, <***> Sygehus, ikke foretog sig yderligere for at fremskynde <***>s CT-scanning.

Patientklagenævnet finder, at lægerne på apopleksiafsnittet, medicinsk afdeling, <***> Sygehus, ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuld ved deres behandling af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at der blev iværksat en relevant medicinsk behandling af <***>, så snart hendes diagnose kunne endeligt afklares den 17. februar 1999. Denne dag blev CT-scanningens resultat modtaget på afdelingen, og <***> blev samme dag informeret om resultatet.

Nævnet kan oplyse, at patienter med en blodpropbetinget apopleksi sædvanligvis tilbydes en forebyggende medicinsk behandling, som på længere sigt reducerer sandsynligheden for nye blodpropdannelser. Denne behandlingsform anses ifølge den fremherskende opfattelse ikke som en akut eller subakut behandling. For at undgå unødvendig medicinering med deraf følgende helbredsrisici iværksættes behandlingen sædvanligvis først, når en CT-scanning har bekræftet, at apopleksitilstanden faktisk skyldes en blodprop.

Nævnet kan endvidere oplyse, at en apopleksitilstand tillige kan være forårsaget af blødninger eller en svulster. Ca. 15 % af apopleksitilfældene skyldes således en hjerneblødning, og i disse tilfælde anses en behandling med blodpropforebyggende midler som uegnet eller direkte skadelig.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det lægelige skøn, hvorefter en blodpropforebyggende (trombocytfunktionshæmmende) medicinbehandling af <***> ikke skulle iværksættes, inden CT-scanningen tillod en sikker vurdering af apopleksitilstandens årsag.

Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægerne på apopleksiafsnittet, medicinsk afdeling, <***> Sygehus, snarest efter <***>s indlæggelse havde iværksat en behandling med acetylsalicylsyre. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på nyere undersøgelser, hvorefter en sådan behandling, såfremt den iværksættes indenfor 48 timer efter tilstandens optræden, medfører en sikker, om end beskeden, nedsættelse af risikoen for ny blodpropdannelse.