Syning af brud på lukkemusklen

De læger på gynækologisk afdeling, <***> Sygehus, der var involveret i behandlingen af <***> i perioden fra den 26. juli til den 17. november 1998, har ikke overtrådt lægeloven.

<***> havde siden januar 1990 haft tarmsygdommen Morbus Crohn. I 1996 fik <***> fjernet 20-40 cm af sidste del af tyndtarmen og var i behandling med medicin mod tarmsygdommen. Tarmsygdommen havde indtil <***>s fødsel den 26. juli 1998 ikke givet symptomer fra andre steder i kroppen end tyndtarmen. Specielt havde der ikke været nogen symptomer fra endetarmsområdet. Før fødslen havde der været langvarige problemer med ret hyppig afføring, men der har ikke på noget tidspunkt været problemer med at holde på afføringen.

Den 26. juli 1998 fødte <***> på gynækologisk afdeling, <***> Sygehus, et barn på 3800 g og 55 cm. Selve fødslen var jordemoderledet og forløb normalt. Der blev under fødslen foretaget en klipning af mellemkødet (episiotomi).

Efter fødslen blev 1. reservelæge <***> tilkaldt til fødegangen på grund af mistanke om, at der under fødslen var sket en skade på lukkemusklen til endetarmen. 1. reservelæge s undersøgelse af <***> bekræftede, at der var sket et inkomplet brud på endetarmens lukkemuskel, som blev syet med en enkelt syning. Herefter blev resten af episiotomien syet.

Ifølge udtalelse til sagen fra 1. reservelæge <***>sikrede hun sig, at der ikke var nogen skade i endetarmen, som krævede syning. Syningen af klippet i mellemkødet blev udført med henblik på, at strukturerne skulle gendanne sig som før klipningen.

Ifølge klager skete der på dette tidspunkt en fejl, idet syningen blev foretaget således, at der blev dannet en bro, som delte skamlæber/ skedeindgang i to.

Den 13. august 1998 kom <***> til efterundersøgelse på gynækologisk afdeling, <***> Sygehus. Ifølge journalen havde <***> på dette tidspunkt til tider haft problemer med at holde på afføringen. 1. reservelæge <***>konstaterede ved sin undersøgelse af <***>, at lukkemusklen i endetarmen fungerede effektivt, men at der var en overfladisk infektion i episiotomien.

Den 8. september 1998 kom <***> til fornyet kontrol, hvor 1. reservelæge <***> konstaterede, at der var knibefunktion, hvorfor <***> blev henvist til fysioterapi.

På grund af stadige smerter ved endetarmen henvendte <***> sig til egen læge, <***>, som viderehenviste hende til overlæge <***> på gynækologisk afdeling, <***> Sygehus.

Den 17. november 1998 blev <***> undersøgt af overlæge <***>, som blev oplyst om, at hun havde problemer med at holde på afføringen, og at der var mange afføringer hver dag. Ved undersøgelsen blev der konstateret, at der var en brodannelse på overgangen mellem hud og sæde, og at der var en defekt svarende til bristningen. Overlæge <***> konstaterede endvidere, at skeden med lidt besvær var passabel, men at der ikke var tale om nogen egentlig forsnævring. Endelig blev det fastslået, at endetarmens lukkemuskel ikke reagerede normalt. Af journalen fremgår, at overlæge<***> samme dag tog kontakt til specialist i mavetarmsygdomme, overlæge <***>, <***> Sygehus, vedrørende <***>s tarmsygdom. Overlæge <***> havde kort forinden behandlet <***> herfor.

Overlæge <***> viderehenviste herefter <***> til overlæge <***>, kirurgisk afdeling, <***>, med henblik på en nærmere vurdering af den unormale funktion af endetarmens lukkemuskel.

<***> påbegyndte i februar 1999 nærmere udredning af sygdomsbilledet på kirurgisk afdeling på <***> sygehus. Overlæge <***> vurderede på baggrund af sine undersøgelser af <***>, at der var tale om, at hun efter anlæggelsen af episiotomi i forbindelse med fødslen havde udviklet fisteldannelse i det område, hvor episiotomien var anlagt og desuden havde beskadiget endetarmens lukkeapparat.

Der er klaget over, at 1. reservelæge <***>, gynækologisk afdeling, <***> Sygehus, ikke udviste tilstrækkelig omhu ved sin syning af <***> i forbindelse med fødsel den 26. juli 1998, samt at 1. reservelægen ikke udviste tilstrækkelig omhu ved sin undersøgelse af <***> den 13. august og 8. september 1998, idet hun ikke opdagede, at noget var galt. Endelig er der klaget over, at overlæge <***>, gynækologisk afdeling, <***> Sygehus, som undersøgte <***> den 17. november 1998, ikke udviste tilstrækkelig omhu, idet han ligeledes ikke opdagede, at noget var galt.

Patientklagenævnet finder ikke, at 1. reservelæge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> i perioden fra den 26. juli til den 8. september 1998.

Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at 1. reservelæge <***>, som blev tilkaldt på grund af mistanke om læsion af lukkemusklen til endetarmen, foretog en adækvat undersøgelse af <***>, hvorved hun konstaterede, at der var tale om en læsion. Nævnet har herunder lagt vægt på, at 1. reservelæge <***> sikrede sig korrekt syning ved efterfølgende rectaleksploration, hvorved hun udelukkede skade i endetarmen.

Patientklagenævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for kritik af 1. reservelæge <***> behandling af <***> den 26. juli 1998. Det er således Patientklagenævnet opfattelse, at den bristning af lukkemusklen, der opstod i forbindelse med fødslen den 26. juli 1998, må betegnes som hændeligt uheld.

For så vidt angår 1. reservelæge <***> udredning af <***> den 13. august 1998, har Patientklagenævnet lagt vægt på, at der blev foretaget en relevant undersøgelse, herunder rectaleksploration. Da der fandtes tegn til en overfladisk infektion i episiotomien, blev <***> korrekt tilrådet bad 3 gange dagligt. Der blev tillige aftalt ny tid til kontrol fire uger senere.

Vedrørende undersøgelsen den 8. september 1998, har Patientklagenævnet lagt vægt på, at 1. reservelæge <***> nu kunne konstatere, at episiotomien var helet op uden infektion. Da der imidlertid var symptomer forenelige med en svag knibefunktion, blev <***> på relevant vis henvist til fysioterapi.

Patientklagenævnet finder sammenfattende, at 1. reservelæge <***> har levet op til almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <***>.

Patientklagenævnet finder ikke, at overlæge <***>, gynækologisk afdeling, <***> Sygehus, har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> den 17. november 1998.

Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at overlæge <***> foretog en adækvat undersøgelse af <***>, hvorved han fandt, at der var brodannelse mellem hud og slimhinde, samt at der var en defekt svarende til den tidligere bristning. Desuden konstateredes, at endetarmens lukkemuskel ikke reagerede normalt.

Nævnet har videre lagt vægt på, at overlæge <***> korrekt henviste <***> til nærmere udredning og behandling hos læger med specielt kendskab til behandlingen af Morbus Crohn.

Patientklagenævnet finder sammenfattende, at overlæge <***> har levet op til almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <***>.

Patientklagenævnet kan oplyse, at sygdommen Morbus Crohn er en kronisk tarmsygdom i den nederste del af tyndtarmen, ofte medinddragende den øverste del af tyktarmen. Sygdommen er karakteriseret ved kronisk betændelse med tendens til tilbagefald trods vellykket behandling og tendens til fisteldannelse, især omkring endetarmsåbningen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at et dårligt ophelingsresultat på langt sigt er en kendt, men meget sjælden komplikation til bristninger i mellemkødet i forbindelse med fødsler. Det er endvidere velkendt, at risikoen for en sådan dårlig opheling er væsentligt større hos en patient med Morbus Crohn end hos raske kvinder.