Manglende samtykke til ændret operation

Overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin information til <***> i forbindelse med operationen den 22. juni 1993 på <***> Hospital.

Overlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 22. juni 1993 på <***> Hospital.

Den 18. maj 1993 blev <***> undersøgt i ambulatoriet på ortopædkirurgisk afdeling, <***> Hospital, da hun igennem flere år havde haft smerter i venstre håndled ved albuebenets nedre ende (caput ulnae). Tidligere behandling med blokader og gipsbandage havde været uden effekt. Smerterne var erhvervshæmmende, idet <***> var sygemeldt og fyringstruet. Den undersøgende læge fandt grundlag for operation med fjernelse af albuebenets nedre ende.

<***> blev indlagt den 22. juni 1993 på ortopædkirurgisk afdeling med henblik på denne operation til afhjælpning af hendes gener. Overlæge <***> undersøgte <***> på operationsdagen og foretog herefter en anden operation.

Det fremgår ikke klart af journalen, hvilken information <***> fik ved undersøgelsen umiddelbart før operationen den 22. juni 1999. I journalen er anført, at <***> ved ambulant kontrol den 7. juli 1993 fik forklaret, hvorfor overlæge <***> valgte en anden operation.

Operationen var uden effekt på smerterne, og der blev senere foretaget fjernelse af albuebenets nedre led (caput ulnae) den 8. september 1993, men også dette indgreb har været uden effekt på <***>s smerter.

Der er klaget over, at der ikke var grundlag for operationen den 22. juni 1993, og at der blev begået fejl ved operationen, samt at den opererende læge på egen hånd besluttede at udføre en anden operation uden forinden at informere <***> herom.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere overlæge <***>s grundlag for operationen den 22. juni 1993.

Nævnet har lagt vægt på, at overlæge <***> fandt et fuldstændigt normalt røntgenbillede, men en meget tynd og skrøbelig hud over albuebenets nedre ende (caput ulnae), muligvis følger efter binyrebarkhormon-indsprøjtninger og at <***>s smerter strakte sig ud mod 5. fingeren og op i underarmen samt fandt, at albuebenets nedre ende (caput ulnae) var temmelig mobil, men gjorde samme fund på modsatte side.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at overlæge <***> vurderede, at grundlaget for fjernelse af albuebenets nedre ende (caput ulnae) var for svag, og at <***>s symptomer med større sandsynlighed skyldes påvirkning (kompression) af nerven (nervus ulnaris) i den såkaldte Guyon’s kanal og at overlæge <***> derfor valgte at skaffe mere plads til nerven ved at foretage en såkaldt dekompression af nerven, selvom man primært havde aftalt et andet indgreb med <***>.

Nævnet kan oplyse, at nerveledningsundersøgelser efter almindelig praksis kun bliver udført ved komplicerede tilfælde, og nævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for kritik af, at overlæge <***> ikke foretog en sådan undersøgelse før operationen.

Patientklagenævnet finder endvidere ikke anledning til at kritisere overlæge <***>s operationen af <***> den 22. juni 1993.

Nævnet finder, at operationen i henhold til operationsbeskrivelsen blev udført i henhold til acceptabel standard. Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at nerven virkede lidt flad, men det var svært at se, om den var egentlig syg (patologisk). Efter dekompressionen lå nerven frit og havde god plads.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af, at overlæge <***> valgte at undlade at foretage den planlagte operation med fjernelse af albuebenets nedre ende (resektion af caput ulnae).

Nævnet har lagt vægt på, at <***>s håndlidelse primært var diagnosticeret som et syndrom vedrørende albuebenets nedre ende (caput ulnae-syndrom), og at overlæge <***> efter sin undersøgelse vurderede, at <***>s symptomer skyldes en påvirkning af nerven (nervekompressionssyndrom), der således ikke gav grundlag for operation af albuebenets nedre ende.

Patientklagenævnet kan i den forbindelse oplyse, at begge lidelser er karakteriseret ved at være lidelser, hvor de objektive fund er yderst beskedne, og diagnosen er således i begge tilfælde primært baseret på en klinisk undersøgelse sammenholdt med patientens subjektive klager.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt overlæge <***> i tilstrækkelig grad indrog <***> i beslutningen om den ændrede plan for operationen, finder Patientklagenævnet, at overlæge <***> forinden operationen den 22. juni 1993 burde have indhentet <***>s samtykke.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der blev gennemført et andet indgreb, end <***> havde givet sit samtykke til.