Klage over lægelig vurdering af smerter i lænd og ryg

De læger på <***> i <***>, der var involveret i behandlingen af <***> fra den 12. januar til den 5. november 1998 har ikke overtrådt lægeloven.

Sagsnummer:

9913905

Offentliggørelsesdato:

20. februar 2000

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

De læger på <***> i <***>, der var involveret i behandlingen af <***> fra den 12. januar til den 5. november 1998 har ikke overtrådt lægeloven.

<***> havde i 1992 haft lændehold med udstråling til venstre ben og var blevet symptomfri efter fysioterapi.

Ifølge overlæge <***> var <***> omkring sommeren 1997 begyndt at observere smerter over lænden med udstråling til venstre ben til knæet. Efter et halvt års symptomer begyndte hun i december 1997 med fysioterapi med massage, ultralyd og transkutan nervestimulation uden effekt. Symptomerne havde efterhånden også bredt sig til højre ben til knæet, og strækbehandling forværrede smerterne. <***> havde ingen symptomer fra vandladning eller afføring og ingen symptomer fra underlivet. Der var nogen effekt af behandling med Brufen.

Ifølge <***> blev overlæge <***> gjort opmærksom på allerede ved den første konsultation, at der var problemer med at holde på vand og afføring.

Ifølge skrivelse fra overlæge <***> af 4. maj 1999, blev <***> henvist fra sin læge til undersøgelse hos overlæge <***> den 12. januar 1998 på grund af lændesmerter med udstråling til venstre ben.

<***> blev undersøgt igen en uge senere med forværrede smerter, som bevirkede, at hun måtte være sengeliggende i 3 uger.

Den 5. februar 1998 havde <***> fortsat smerter. CT-skanningen viste normale forhold, og man foretog lumbal myelografi den 3. marts 1998.

Man overvejede nu epiduralblokader, men dette blev ikke gennemført før primo april via en læge på besøg på <***>. <***> blev herefter først set den 6. august 1998.

<***> blev set igen ved en konsultation den 26. oktober 1998. Her blev det besluttet at indlægge hende på sygehuset til videre neurologisk udredning.

<***> var indlagt fra den 3. til den 5. november 1998. <***> blev herefter overflyttet til neurologisk afdeling, <***>, hvor man ved en MR-skanning konstaterede en spinaltumor ud for Th. 8/9. Den 3. december 1998 blev der fjernet en godartet svulst.

Der er klaget over, at lægerne ved <***> i <***> ikke foretog tilstrækkelige og korrekte undersøgelser i perioden fra januar til november måned 1998, samt at videresendelse til speciallæge burde have været sket tidligere i forløbet.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af de læger på <***> sygehuset i <***>, der var involveret i behandlingen af <***> fra den 12. januar til den 5. november 1998. Nævnet finder, at behandlingen var i overensstemmelse med sædvanlig praksis.

Nævnet har lagt vægt på, at der den 12. januar 1998 blev foretaget en objektiv undersøgelse af <***>, der viste lille rygskævhed og noget indskrænket fremadfældning i lænden med smerter i venstre ben i yderstillingen og samtidig smerter ved bagudbøjning, samt at der blev konstateret smerter i venstre ben ved strakt benløfttest på venstre side med forværring ved bagoverbøjning af foden. Der var endvidere nedsat følesans på hele venstre ben, og der blev konstateret normale knæ- og hælreflekser og ingen kraftnedsættelse, men nogen muskelstramninger på ydersiden af venstre lår. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at symptomerne blev opfattet som en discusprolaps med affektion af ischiasnerven til venstre ben, og at der på denne baggrund blev foretaget røntgen af lænden, der viste normale forhold.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at en uge senere var smerterne forværrede, og der var mindsket berøringssans på forsiden af venstre lår og på indsiden af knæet, ligesom der var let kraftnedsættelse ved strækning af venstre knæ, som man stadig vurderede kunne være forårsaget af en discusprolaps, samt at man på denne baggrund ordinerede CT-skanning af lænden, og gav <***> besked på at blive i sengen og indtage Ibuprofen for smerterne.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at efter 3 ugers sengeleje var smerterne forværrede, og at der ved konsultation den 5. februar 1998 blev konstateret yderligere udbredning af følenedsættelsen i venstre ben, men fortsat normale reflekser og ingen muskellammelser, samt at CT-skanning den 17. februar 1998 viste normale forhold. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at man på denne baggrund ordinerede en lumbal myelografi, som blev foretaget den 3. marts 1998, og som også viste normale forhold bortset fra protrusion ud for 4. lændediscus.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***> ved konsulation den 6. august 1998 oplyste, at hun havde modtaget epiduralblokade med god, men forbigående effekt samt at hendes symptomer var uændrede med smerter ned i venstre ben og uændrede smerter ved strakt benløfttes og nedsat følesans. Der fandtes fortsat normale reflekser og ingen lammelser. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der på denne baggrund blev aftalt epiduralblokader, som blev givet den 16., 23. og 30. september 1998, som blev suppleret med Tegretol den 6. oktober 1998 på grund af manglende effekt.

Nævnet kan oplyse, at det er usædvanligt, at der ved de billeddiagnostiske undersøgelser ikke kunne påvises discusprolaps, og at der ikke var spontan bedring i løbet af et år. Dette kan imidlertid forekomme.

Nævnet finder på denne baggrund, at der indtil den 6. oktober 1998 ikke er grundlag for kritik af, at lægerne vurderede symptomerne som forenelige med en discusprolaps i lænden og på denne baggrund iværksatte aflastning og fysioterapi.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at lægerne den 26. oktober 1998 besluttede at indlægge <***> på sygehuset til videre neurologisk udredning på grund af en objektiv forværring af hendes tilstand, idet der blev påvist positiv Lasegue på begge sider og dobbeltsidig fodklonus og gangen var bredsporet og ataktisk, samt at der fortsat var normale knæreflekser og normal tonus.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at lægerne besluttede at overflytte <***> til <***>, da det blev konstateret, at hun havde udtalt fodklonus, hyperrefleksi og spastisk gang og at man vurderede, at der måtte være tale om en proces mellem medulla cervicalis lavt og højt i lænden.

Nævnet kan oplyse, at det er meget svært at vurdere, hvorvidt aktuelle symptomer vedrører fra et tryk på en nerverod i lænden, eller om der er tale om tryk på rygmarven på et højere niveau.

Nævnet finder herefter, at lægerne ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres behandling af <***> i perioden fra den 12. januar til den 5. november 1998.