Lægelig information og behandling efter fund af kræft

Overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin information til <***> i forbindelse med behandlingen i perioden fra den 16. juni til den 19. november 1998 på kirurgisk afdeling, Amtssygehuset i <***>.

Overlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> i perioden fra den 16. juni 1998 til den 3. februar 1999 på kirurgisk afdeling, Amtssygehuset i <***>.

Den 75-årige <***> blev den 27. marts 1998 undersøgt på ambulatoriet på Amtssygehuset i <***>, da han havde betydelige vandladningsgener.

Ved sin undersøgelse af <***> fandt overlæge <***> en betydelig forstørrelse af blærehalskirtlen (prostatisme). Overlæge <***> vurderede dog, at denne formentlig var godartet.

Den 16. juni 1998 blev <***> opereret for sine vandladningsgener. Overlæge <***>, som forestod indgrebet, fik under operationen mistanke om, at <***> tillige havde en ondartet udvikling i kirtelvævet. Ved mikroskopisk undersøgelse af vævsprøver den 18. juni 1998 blev det bekræftet, at <***> havde kræft i blærehalskirtklen (adenocarcinoma prostatae) med en såkaldt Gleason score på 6.

Det fremgår af journaludskrift fra den 17. juli 1998, at overlæge <***> bevidst ikke orienterede <***> om, at han havde kræft i blærehalskirtlen.

<***> fik i de følgende måneder en trykken ned i det lille bækken med smerter med udstråling til benene. Smerterne blev ved en røntgenundersøgelse af lænderygsøjlen og bækkenet den 18. september 1998 tolket som følger af betydelig slidgigt og afkalkning i lænderygraden, et let kileformet sammenfald af første lændehvirvel og en degeneration af fjerde båndskive i lænderygraden. Der blev endvidere fundet ganske svagt udtalte (osteossclerotiske) forandringer i bækkenet, samt tegn på, at der kunne være tale om udsæd fra kræftprocessen.

<***> var blevet indkaldt til kirurgisk ambulatorium den 2. oktober 1998, hvor overlæge <***> havde haft til hensigt at informere ham om, at han havde kræft i blærehalskirtelen, ligesom han ville informere ham om forandringerne i hans bækken. <***> blev dog ikke informeret om fundene.

Ved henvendelse til egen læge den 19. november 1998 blev <***> bekendt med, at han havde kræft.

Ved en konsultation den 15. december 1998 informerede overlæge <***> <***> om, at han havde kræft. Det fremgår af udskrift af journalmaterialet, at <***> ved denne lejlighed forklarede, at den form for kræft <***> havde tilsyneladende var fredsommelig. Det fremgår endvidere af journalmaterialet, at overlæge <***> og <***> diskuterede, hvorvidt <***> skulle behandles medicinsk eller kirurgisk.

Den 8. januar 1999 blev <***> sat i medicinsk behandling af testiklerne. På grund af ildebefindende og opkastninger med blod blev <***> den 3. februar 1999 kastreret kirurgisk med det formål at bremse kræftprocessen og mildne smerterne.

Der er klaget over, at overlæge <***> ikke umiddelbart efter operationen den 16. juni 1998 informerede <***> om, at han led af kræft.

Der er endvidere klaget over, at behandlingen af <***> ikke blev iværksat senest i efteråret 1998.

Patientklagenævnet finder, at overlæge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, da han undlod at informere <***> om hans kræftlidelse.

En patient har, i det omfang denne ønsker det, krav på information om sin sygdom, herunder om undersøgelser, behandlinger og indgreb.

En læge har pligt til af egen drift at informere en patient om forhold som patienten må formodes ikke at være bekendt med, og som må anses for væsentlige for patientens stillingtagen til undersøgelser, behandling m.v.

En læge har således pligt til at informere en patient om dennes helbredstilstand, hvor der ikke er grund til at antage, at det strider mod patientens ønske.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at <***> ikke havde givet udtryk for, at han ikke ville informeres løbende om sin sygdom.

Nævnet er således af den opfattelse, at den omstændighed, at <***> var 75 år gammel, og at han i øvrigt havde det godt, ikke i sig selv kunne begrunde, at overlæge <***> undlod at informere ham om diagnosen umiddelbart efter operationen og om, hvilke behandlingsmuligheder <***> havde.

Patientklagenævnet finder, at overlæge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke at iværksætte en behandling senest i efteråret 1998.

Patientklagenævnet kan oplyse, at kastrationsbehandling af prostatakræft med metastaser alene har smertestillende og midlertidig hæmmende indflydelse på yderligere sygdomsudvikling, men at behandlingen ikke er helbredende. Der er ikke enighed om, på hvilket tidspunkt, det er mest hensigtsmæssigt at starte kastrationsbehandling, og der er ikke dokumentation for at tidlig iværksættelse af behandling forlænger livet.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at <***> efter operationen den 16. juni 1998 havde smerter i venstre side af bækkenet, og at disse smerter gradvist aftog i løbet af september 1998.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***>s smerter i venstre side af bækkenet var ukarakteristiske. Således fremgår det af journalnotat af 10. juli 1998 fra <***>s egen læge, at <***> siden operationen havde haft smerter i venstre side af kolikagtig karakter. Den 17. juli 1998 vurderede overlæge <***>, at <***>s smerter i venstre side af bækkenet var relateret til tyktarmen. Ved henvendelse hos egen læge den 4. august 1998 havde <***> fortsat stærke smerter i venstre side, og den 20. august 1998 var <***> generet af mudren i venstre side nedadtil i maven. Den 18. september 1998 havde <***> en trykken ned i det lille bækken med udstråling ned mod højre ben. En røntgenundersøgelse samme dag viste blandt andet, at <***> havde betydelig slidgigt og afkalkning i lænderygraden, samt et let kileformet sammenfald af første lændehvirvel og en degeneration af fjerde båndskive i lænderygraden. Den 2. oktober 1998 var <***>s almentilstand en del bedre.

Nævnet har videre lagt vægt på, at <***>s smerter fra højre lyske med udstråling til storetåen svandt efter indtagelse af een Pamol i november 1998.

Nævnet finder herefter, at <***> havde relativt beskedne tegn på spredning af kræften fra blærehalskirtlen til bækkenknoglerne.

Nævnet finder ikke anledning til kritik af, at overlæge <***> vurderede, at <***>s smerter skyldtes de ved røntgenundersøgelsen påviste forandringer i ryggen, idet <***>s tilstand var bedret, og <***> udtrykte tilfredshed med tilstanden.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere, at overlæge <***> ikke foretog sig yderligere.