Klage over voldsom undersøgelse på skadestuen

1. reservelæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 12. februar 1999 på medicinsk afdeling, <***>.

<***> blev den 12. februar 1999 kl. 19.30 fra skadestuen, <***> indlagt til observation på medicinsk afdeling. Hun havde forud for indbringelsen til skadestuen drukket mindst 2 flasker rødvin, samt i løbet af dagen indtaget en større mængde Kodimagnyl- og Treo-tabletter.

Kl. ca. 20-20.45 tilkaldtes bagvagt, 1. reservelæge <***> , da <***> efter at være indlagt på medicinsk afdeling var blevet meget voldsom og aggressiv. <***> havde forsøgt at slå og bide, havde været meget vredladen, råbt og skreget, været voldsom og truende, samt havde villet forlade afdelingen i vinterkulden, kun iført en blodtilsølet T-shirt og trusser. <***> var derfor på 1. reservelæge <***>s foranledning blevet holdt fast af portører på afdelingen.

Laboratorieprøver havde vist normal koncentration af acetylsalicylsyre og Paracetamol i serum, mens alkoholpromillen var 3,3.

Da 1. reservelæge <***> vurderede, at <***> befandt sig i en psykoselignende tilstand og til fare for sig selv, og med den voldsomme motorik var i risiko for at udvikle delir, blev hun tilset af psykiatrisk bagvagt, der foranledigede en tvangsindlæggelse af hende på farekriteriet ("røde papirer").

Der er klaget over, at den lægefaglige behandling af <***> på medicinsk afdeling <***> den 12. februar 1999 medførte, at hun fik kraftigt markerede røde og blå mærker på under- og overarme med deraf følgende kraftesløshed i armene samt en betydelig hævelse i baghovedet.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af, at 1. reservelæge <***> foranledigede, at <***> i den sindssygelignende tilstand, som hun befandt sig i på medicinsk afdeling, inden hun blev tvangsindlagt på <***>, blev forhindret i at forlade afdelingen ved at blive holdt fast på af portører.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der i skadestuen var optaget en relevant sygehistorie og foretaget en objektiv undersøgelse, herunder på mistanke om medicinforgiftning var blevet foretaget opsugning af maveindhold og givet aktiv kul. Herefter var <***> blevet indlagt på medicinsk afdeling til observation natten over og planlagt udskrivelse den følgende dag.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at <***>, da 1. reservelæge <***> blev tilkaldt, havde været tiltagende vredladen, agiteret og svært motorisk urolig og således befundet sig i en psykoselignende tilstand til fare for sig selv, med mistanke om et akut delir under udvikling.

Nævnet finder på denne baggrund, at situationen krævede 1. reservelæge <***>s indgriben, således at <***> blev forhindret i, i en potentiel livstruende tilstand, at forlade medicinsk afdeling i en meget let påklædning på en kold vinteraften.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det er velkendt, at svært alkoholpåvirkede personer (dvs. med en alkoholpromille på ca. 3) kan være i akut livsfare, alene ved at falde i søvn i kulde. I <***>s tilfælde var der yderligere klinisk mistanke om risiko for udvikling af en anden akut livstruende tilstand - akut delir.

Sammenfattende finder Patientklagenævnet således, at 1. reservelæge <***> udviste den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed ved sin observation, undersøgelse og behandling af <***> den 12. februar 1999.