Klage over vagtlæges undersøgelse og behandling i forbindelse med styrtblødning efter fødsel

Vagtlæge<***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse, behandling og information til <***> den 21. juli 1999.

Den 5. juli 1999 havde <***> født på <***> Sygehus. En del af moderkagen var blevet siddende og måtte derfor fjernes under narkose. I forbindelse hermed havde <***> et blodtab på ca. 2 liter, hvorfor hun blev behandlet med 4 portioner blod. Den 9. juli 1999 blev hun udskrevet og havde det efter omstændighederne godt. Omkring den 18. juli 1999 begyndte <***> at få kraftige blødninger. Ifølge det i klagen oplyste havde hun 3 styrtblødninger i dagene fra den 18. til den 21. juli 1999.

Den 21. juli 1999 opsøgte <***> lægevagten i <***>. Hun ankom til konsultationen kl. 18.15 og blev undersøgt af læge<***>.

Den 22. juli 1999 kort efter midnat fik <***> en ny styrtblødning. Da hun endvidere følte sig svimmel, blev hun med det samme indlagt akut på gynækologisk afdeling, <***> Sygehus. Her blev det konstateret, at en del af moderkagen fortsat sad i livmoderen, og at blodprocenten var faldende. Der blev indgivet 2 portioner blod, og den følgende dag blev der foretaget en udskrabning.

Det er i klagen anført, at <***> på spørgsmål fra læge<***> om, hvorvidt der fortsat kunne sidde en rest af moderkagen i livmoderen, havde svaret benægtende. Ifølge klagen havde lægen endvidere oplyst, at blodprocenten kunne måles hos egen læge den følgende dag, samt at der ikke var risiko for, at hun ville begynde at bløde igen.

Der er klaget over, at læge <***> foretog en utilstrækkelig undersøgelse og behandling af <***> den 21. juli 1999.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at det af journalnotatet fremgår, at der blev foretaget en gynækologisk undersøgelse, hvorved livmoderen blev fundet fast. Læge<***> har i denne forbindelse oplyst, at der var moderat blødning og en ikke helt sammentrukket livmoder.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det ligeledes af notatet fremgår, at kredsløbet var i orden. Læge <***> har hertil oplyst, at han kun plejer at skrive sådan, hvis der er taget puls og blodtryk. Det bestrides imidlertid i klagen, at denne del af undersøgelsen blev gennemført. På baggrund af journaloplysningerne finder nævnet at måtte lægge til grund, at der ikke var tale om et blodtab, der påvirkede kredsløbet, således at der kunne blive tale om en akut indlæggelse på et sygehus. For så vidt angår måling af blodprocent, har læge<***> oplyst, at dette ikke er muligt i lægevagten.

Nævnet har yderligere lagt vægt på, at der blev givet en indsprøjtning med Methergin, som får livmoderen til at trække sig sammen, samt at der herudover blev ordineret Methergintabletter med henblik på at standse blødningen.

Nævnet finder, at der blev foretaget en relevant undersøgelse og behandling af <***> den 21. juli 1999, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere læge <***>.

Nævnet finder imidlertid at det havde været hensigtsmæssigt, om <***> tydeligt havde gjort det klart for <***>, at hun i tilfælde af fornyet blødning skulle kontakte lægevagten med det samme.

Nævnet har herved lagt vægt på, at <***> har oplyst, at læge <***> ikke med tilstrækkelig tydelighed fik klargjort dette. Nævnet har endvidere taget i betragtning, at det ville være umuligt helt at afgøre årsagen til den fornyede blødning ved en gynækologisk undersøgelse, og at muligheden for at den iværksatte behandling med Methergin ikke er tilstrækkelig, er tilstede.

Nævnet finder på denne baggrund, at det er vigtigt, at det sikres, at patienterne informeres grundigt om hvilke symptomer, der skal føre til fornyet henvendelse til lægevagten.