Klage over, at tandregulering forårsagede kæbeledsproblemer

Specialtandlæge har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af i tiden fra 1988 til 1993 i kommunale tandpleje.

Sagsnummer:

9914623

Offentliggørelsesdato:

12. december 2002

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Specialtandlæge <****> har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <****> i tiden fra 1988 til 1993 i <****> kommunale tandpleje.

Specialtandlæge , kommunale tandpleje, undersøgte s tandstilling i juni 1988. havde et overbid på 8 mm samt dybt bid, det vil sige, at hendes fortænder i undermunden bed for højt op bagved fortænderne i overkæben. Endvidere noterede specialtandlægen i journalen, at alle hendes tyggemuskler i højre side var ømme, at hun jævnligt havde hovedpine, og at hun skar tænder om natten.

Der foreligger et modelsæt (studiemodeller) af s tænder fra marts 1990, hvoraf det fremgår at s sammenbid var forskudt en hel tandbredde mod overbid, og at fortænderne i undermunden var tæt på at bide op i tandkødet i overkæben bagved fortænderne. Endvidere ses det, at der var unormalt slid på skærekanterne af over- og undermundens fortænder, hvilket ofte forekommer ved tænderskæren.

I august 1990 forelagde specialtandlæge en behandlingsplan for og hendes far. Planen bestod af to elementer, nemlig en indledende behandling i overkæben med fastsiddende bøjle, der skulle føre fortænderne lidt fremad samt korrigere mindre uregelmæssigheder i tandbuen. Andet element i behandlingsplanen var behandling med en aftagelig bøjle (maxillator), der kan skabe korrekt sammenbid i siderne og derved fjerne overbiddet samt det dybe bid.

blev behandlet med fast bøjle på tænderne fra oktober 1990 til januar 1991.

I januar 1991 fik den løse bøjle (maxillator), der skulle rette hendes overbid.

I maj/juni 1991 journalførte specialtandlæge , at ikke brugte bøjlen helt nok, men noterede senere i august 1991, at det gik flot.

Frem til april 1993 brugte bøjlen om natten, og i april 1993 noterede specialtandlæge , at nu havde 4-5 mm overbid, at hendes sammenbid var forskudt ½ tandbredde mod overbid, og at undermundens fortænder bed op på bagsiden af fortænderne i overkæben (med cingulum kontakt). Specialtandlægen noterede samtidigt, at behandlingen med den løse bøjle nu skulle ophøre, og der blev ved samme lejlighed fremstillet studiemodeller (se ovenfor), som viser de nævnte sammenbidsforhold.

henvendte sig i januar 1999 til sin egen tandlæge, da hun havde problemer med sit kæbeled ("led låser, subluxation højre side.."). fik fremstillet en bidskinne, som kunne afhjælpe de gener, hun havde, og tandlægen henviste til en privatpraktiserende specialtandlæge i tandregulering, som undersøgte i april 1999.

Specialtandlæge i tandregulering skrev den 29. april 1999 til tandlægen, at han ved undersøgelsen af havde fundet, at hun havde et moderat forøget overbid, at hun havde slidfacetter på fortændernes skærekanter, og at hendes kæbeled og musklerne deromkring var ømme.
Specialtandlægen skrev endvidere, at s tilstand var præget af, at hun havde et usikkert sammenbid, og at hun havde svært ved at finde en entydig sammenbidsstilling. Specialtandlægen sluttede med at skrive, at der næppe var tvivl om, at hun efter den indledende behandling med bidskinnen kunne have gavn af en tandreguleringsbehandling med det sigte at tilvejebringe harmonisk funktion og stabilt sammenbid.

Der er klaget over, at der skete en fejlbehandling under den tandreguleringsbehandling, som fik udført af specialtandlæge i kommunale tandpleje, således at hendes kæbestilling har forskubbet sig, så belastningen af hendes kæbe er blevet forkert, og at hun hverken før, under eller efter tandreguleringsbehandlingen fik oplysning om, at der kunne være risiko for, at hun ville få problemer med sine kæbeled.

Patientklagenævnet finder, at specialtandlæge ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af .

Nævnet har lagt vægt på, at specialtandlæge , da hun undersøgte i juni 1988, noterede, at skar tænder om natten, og at hendes tyggemuskler var ømme.

Videre har nævnet lagt vægt på, at studiemodellerne fra marts 1990 viser, at skar tænder i en sådan grad, at emaljen på skærekanterne af hendes fortænder var slidt igennem.

Nævnet kan oplyse, at tænderskæren forekommer hos praktisk talt alle mennesker, og at tænderskæren kan medføre belastningslidelser som for eksempel unormalt tandslid eller smerter i tyggemuskler og kæbeled.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at s tandreguleringsbehandling resulterede i, at hendes overbid blev væsentligt formindsket, selvom behandlingen ikke gav hende et ideelt sammenbid i siderne.

Videre har nævnet lagt vægt på, at s kæbeledsproblemer opstod næsten 6 år efter tandreguleringens afslutning, hvorfor det er nævnets opfattelse, at det gør en sammenhæng usandsynlig.

Nævnet finder, at specialtandlæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af .

Endelig finder nævnet, at det ikke kan kritiseres, at specialtandlæge ikke informerede om risiko for, at hun ville få problemer med sine kæbeled, idet der ikke er forøget risiko for at få problemer med kæbeleddene ved en konventionel tandreguleringsbehandling.