Klage over ny bund i helprotese, bevisvurdering

Klinisk tandtekniker <***> har ikke overtrådt tandteknikerloven i forbindelse med behandlingen af <***> i perioden fra den 7. - 9. september 1998.

Den 7. september 1998 henvendte <***> sig til klinisk tandtekniker <***> for at få lavet helprotese i underkæben. Efter undersøgelse foreslog klinisk tandtekniker <***>, at der blev lavet ny bund (rebasering) i den nuværende helprotese i overkæben og en delprotese i underkæben. Der blev taget aftryk til underprotesen, og samtidig blev der taget et aftryk af overprotesen med henblik på en model ("modbid") til brug for tandopstilling på underprotesen.

Den 9. september 1998 blev overprotesen rebaseret, og der blev valgt tænder og taget sammenbid til underprotesen. Senere samme dag blev den rebaserede overprotese indsat.

Den 14. september 1998 godkendte <***> tandopstillingen til underprotesen. Derefter var <***> ikke mere på klinisk tandtekniker <***> klinik.

Den 22. september 1998 ringede <***> til klinisk tandtekniker <***> og oplyste, at hun af økonomiske grunde ikke ønskede underprotesen.

Den 30. september 1998 oplyste <***> til klinikken ved <***>, at overprotesen "kørte rundt i munden".

Der er klaget over, at overprotesen ikke sad ordentlig fast.

Det fremgår af erklæringen fra syn og skøn den 13. april 1999, at klinisk tandtekniker <***> ikke gav fremmøde ved syn og skøn for at identificere sit arbejde.

Ifølge erklæringen fra syn og skøn havde den rebaserede protese ingen sugeevne (retention) til underlaget.

Patientklagenævnet kan oplyse, at formålet med rebasering af en helprotese er, at protesens bund (primære støtteflade) og kanter skal komme til at passe til underlagets form og udstrækning. Det vil sige, at protesen ligger tæt an mod hele det faste knogleunderlag. En korrekt rebasering vil medføre, at protesens sugeevne øges.

Efterfølgende har klinisk tandtekniker <***> ytret tvivl om, at det var den af ham fremstillede protese, der blev vurderet ved syn og skøn. Efter anmodning fra nævnet har han fremsendt en gipsmodel af <***>s overprotese, som angiveligt skulle gengive protesen, der blev rebaseret.

Da gipsmodellen ikke er dateret, antager nævnet at denne model er fremstillet efter aftrykket af overprotesen, der blev taget den 7. september 1998, og umiddelbart før overprotesen blev rebaseret.

Efter anmodning fra nævnet har <***> fremsendt den overprotese, som blev vurderet ved syn og skøn.

Det er nævnets opfattelse, at overprotesen ikke er den samme, som gengives på modellen, da en sammenligning af gipsmodel og protese viser, at modellen ikke gengiver protesen.

Nævnet har lagt vægt på, at der på gipsmodellen ses i alt fjorten tænder. Svarende til protesens gane fortil ses slidspor eller beslibninger svarende til underkæbens fortænder. Talnumre på fortændernes bagside tyder på at der er tale om porcelænstænder.

På den indsendte protese ses i alt tolv tænder, idet tænderne 7+7 mangler. Desuden ses 5+5 og 4+4 mere slidte på gipsmodellen end på protesen. Ovennævnte slidspor eller beslibninger på gipsmodellen ses ikke på protesens gane fortil, og fortænderne har ikke talnumre på bagsiderne. Desuden har fortændernes forflade ikke helt samme form som fortænderne på gipsmodellen.

Protesekanterne i fronten og ved ligamenterne ses repareret med acryl i anden farve. På primære støtteflade ses tegn på, at fladen er blevet pudset/beslebet. På primære støtteflade i regio 7+ ses porøsiteter, og i regio 1+ til +3 ses spor efter en reparation eller partiel rebasering, hvor acrylen hæfter dårligt til oprindelige acryl. I regio +7 ses tydelig overgang fra oprindelige acryl til den pålagte acryl.

Overgangen mellem den klare gane og lyserøde acryl ses uens udskåret, hvilket tyder på rebasering med klar acryl. Der er desuden porøse områder svarende til overgangen mellem klar gane og lyserød acryl.

Nævnet kan oplyse, at ved rebasering af en helprotese laves almindeligvis ny bund i protesen således, at tændernes antal, opstilling og formen af den lyserøde acryl, der vender mod læbe og kind, ikke ændres.

Ifølge <***> har hun aldrig haft en porcelænsprotese, og hun har i den forbindelse henvist til, at klinisk tandtekniker <***> har fremstillet den overprotese, som klinisk tandtekniker <***> rebaserede.

Det fremgår af klinisk tandtekniker <***> journal, at hun indsatte helprotese med klar gane på <***> den 29. august 1990 og den 7. juni 1995. Protesen fra 1995 havde protesetænder af acryl af fabrikationsmærket Verident.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra <***> og klinisk tandtekniker <***> om, hvorvidt det var den protese, som klinisk tandtekniker <***> rebaserede den 9. september 1998, der blev vurderet ved syn og skøn den 13. april 1999. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Nævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner under strafansvar i forbindelse med behandling af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På det foreliggende grundlag finder nævnet det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klinisk tandtekniker <***> udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af <***> i perioden fra den 7. september 1998 til den 9. september 1998.

Nævnet finder anledning til at bemærke, at klinisk tandtekniker <***> ikke fremmødte ved syn og skøn, hvilket nævnet finder havde været ønskeligt, om han havde gjort af hensyn til bevisvurderingen.