Klage over udlevering af medicin til ny patient

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <***> den 10. august 1999.

På grund af flytning blev <***> i sommeren 1999 tilmeldt praktiserende læge <***>, som han første gang var i kontakt med den 6. august 1999, da han telefonisk fik ordineret sovemedicin i form af 10 stk. Imozop. Ved denne lejlighed blev det aftalt, at <***> efterfølgende den 10. august 1999 skulle komme til konsultation med henblik på at få oprettet en journal.

Ved konsultationen den 10. august 1999 oplyste <***>, at han var angst- og karakterneurotiker og i perioder havde et alkoholmisbrug, og at han i den forbindelse havde nogle epilepsilignende anfaldsfænomener, som blev behandlet med Fenemal. Læge <***> ordinerede ved konsultationen Fenemal (100 mg, 100 stk, 1 tablet dagligt), Sirdalud (2 mg, 30 stk, 3 tabletter dagligt) og Imozop (7,5 mg, 30 stk, 1 tablet før sengetid).

Den 13. august 1999 blev <***> fundet død i sit hjem på grund af medicinforgiftning.

Der er klaget over, at læge <***> ordinerede for stor mængde medicin uden at have det fornødne kendskab til <***>.

Klager har oplyst, at <***> var mangeårig psykisk syg med tidligere stofmisbrug og især alkoholmisbrug. Han havde tidligere opholdt sig på adskellige institutioner og forsøgt hjulpet via disse.

Det fremgår af <***>s tidligere læges journal, at <***> tidligere havde misbrugt Fenemal og ikke selv havde kunnet administrere sin medicin.

Praktiserende læge <***> har i sin udtalelse anført, at han ikke havde mulighed for forudgående at orientere sig om sin nye patient <***>, fordi det krævede dennes skriftlige samtykke at indhente journalmateriale fra <***>s tidligere læge.

Patientklagenævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at kritisere læge <***>s medicinordination den 10. august 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at læge <***> ved journaloptagelsen fik oplysninger om, at grundlaget for <***> behandling med Fenemal, Sirdalud og Imozop var henholdvis epilepsilignenede anfald, tics (ufrivillige ansigtstrækninger) og indsovningsbesvær, og at <***> gennem flere år havde fået denne medicin fast. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***> ifølge læge <***> fremviste medicinpakninger fra tidligere ordinationer af Fenemal, Surdalid og Imozop. Nævnet har desuden lagt vægt på, at <***> ved konsultationen ikke frembød noget påfaldende udover tics og nervøse trækninger.

Nævnet finder det på denne baggrund ikke kritisabelt, at læge <***> ved medicinordinationen den 10. august 1999 formodede, at han havde tilstrækkeligt kendskab til <***>, og at han derfor kunne foretage ordinationen. Nævnet finder endvidere, at læge <***> på de foreliggende oplysninger ikke havde grundlag for at tro, at <***> var selvmordstruet.