Lægelig information forinden operativt indgreb

Overlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 8. juni 1999 på organkirurgisk afdeling, <***> Sygehus.

Administrerende overlæge <***> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <***> i perioden fra den 28. maj til den 2. juni 1999 på organkirurgisk afdeling, <***> Sygehus.

1. reservelæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 21. juni 1999 på organkirurgisk afdeling, <***> Sygehus.

<***> blev den 10. maj 1999 indlagt på <***> Sygehus, medicinsk afdeling, idet rutineprøver havde vist, at han havde forhøjede levertal. En ultralydsscanning af leveren havde endvidere vist talrige metastaser (udsæd af kræft).

En supplerende udredning viste, at <***> havde en kræftsvulst i tyktarmen. Under indlæggelsen udtrykte såvel <***> som dennes ægtefælle håb om, at <***> kunne blive strålebehandlet på <***> Sygehus i Sverige.

<***> blev henvist til kirurgisk afdeling, <***> Sygehus, til videre vurdering.

<***> blev den 27. maj 1999 indlagt på organkirurgisk afdeling, <***> Sygehus. Det fremgår af journalen fra den 27. maj 1999, at <***> havde tilkendegivet, at <***> Sygehus kun accepterede, at der blev taget prøver fra leveren i form af finnålsbiopsi, idet anvendelse af en grovnål udelukkede muligheden for en supplerende strålebehandling (stereotaktisk strålebehandling).

Den 28. maj 1999 blev der foretaget en finnålsbiopsi af leveren, som bekræftede, at <***>s kræftsvulst i tyktarmen havde spredt sig til leveren. En scanning af leveren og brystkassen viste udtalt spredning af kræftsygdommen til leveren, og <***> og dennes ægtefælle blev orienteret om, at der ikke var mulighed for kirurgisk behandling heraf.

Det fremgår af journalen, at administrerende overlæge <***> den 28. maj samt den 2. juni 1999 havde samtaler med <***> og dennes ægtefælle. Den 2. juni 1999 blev <***> vejledt om de mulige risici ved en operation i tyktarmen. <***> accepterede disse.

Det fremgår endvidere af sagen, at <***>s søn havde sendt en telefax dateret den 31. maj 1999 til <***> Sygehus med oplysning om, at <***> under ingen omstændigheder ønskede et operativt indgreb i leveren.

<***> blev den 8. juni 1999 opereret af overlæge <***> med fjernelse af svulsten i tyktarmen. I forbindelse med operationen udtog overlæge <***> tillige en lille prøve fra en metastase i leveren. Efter operationen orienterede overlæge <***> <***> og dennes ægtefælle om det foretagne.

Forløbet efter operationen var umiddelbart ukompliceret. <***>s smerter blev behandlet med medicin i rygmarvskanalen (epidural morfin). Den 11. juni 1999 havde <***> hikke og tegn på påvirkning af mellemgulvet. Samme dag blev <***> konfus og alment påvirket, og hans temperatur og blodtryk steg. <***> blev behandlet for sine symptomer, og hans tilstand blev stabiliseret. Der tilkom dog flere smerter, og <***> blev behandlet med stærk smertestillende medicin. I de følgende dage forværredes hans tilstand gradvist.

<***> blev den 21. juni 1999 kl. ca. 17.00 tilset af 1. reservelæge <***>. <***> var da tydeligt smertepåvirket og noget fjern, men dog kontaktbar. <***> bekræftede, at han havde smerter, hvilket blev understøttet af familien og personalet. Ved sin undersøgelse af <***> fandt 1. reservelæge <***> maven opdrevet, spændt og øm, opadtil med få tarmlyde.

<***> afgik ved døden den 22. juni 1999.

Der er klaget over, at der i forbindelse med operationen den 8. juni 1999 blev udtaget en vævsprøve fra <***>s lever, til trods for, at han udtrykkeligt havde nedlagt forbud imod dette. Det er anført, at dette indgreb forårsagede <***>s død.

Nævnet finder, at overlæge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin operation af <***> den 8. juni 1999.

Nævnet kan oplyse, at det ved en tyktarmsoperation er vigtigt at vide, om der er metastaser til leveren. Dette kan have betydelig indflydelse på de beslutninger, der træffes vedrørende det behandlingsmæssige forløb. En finnålspunktur af levermetastaser udtager kun celler og kan derfor ikke give en organspecifik diagnose. En sådan finnålspunktur udtages endvidere sædvanligvis kun fra højre side af leveren.

Nævnet kan endvidere oplyse, at risikoen ved en grovnålsbiopsi kan være spredning af kræftceller i huden eller underhuden svarende til sporet efter kanylen samt en større risiko for blødning.

Ved en operativt udtaget vævsprøve er der ingen risiko for spredning, og blødning kan overvåges. Der er således tale om en helt anden form for prøvetagning, som ikke afskærer patienten fra behandling, herunder strålebehandling.

Nævnet kan videre oplyse, at en vævsprøve fra et andet sted i leveren kan være indiceret ved udbredte metastaser for at bekræfte, at disse er lokaliseret i begge leverlapper. Er dette tilfældet, er operativ og anden behandling, som for eksempel strålebehandling, ikke mulig. En yderligere vævsprøve kan være indiceret, hvis processerne i leveren er ukarakteristiske, hvis der er forkalkninger i metastaserne, og hvis de er meget vidt udbredte. Dette er ikke sædvanligt ved levermetastaser, og vævsprøven er i denne situation yderligere diagnostisk.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at overlæge <***> i sin udtalelse har anført, at det af journalen fremgik, at <***>, efter råd fra <***> Sygehus, kun ønskede finnåls- og ikke grovnålspunktur. Overlæge <***> gik ud fra, at dette skyldtes frygt for at sprede kræftceller fra en eventuel enkelt metastase til normalt levervæv. Endvidere fremgik det, at <***> heller ikke ønskede leverkirurgi, hvilket overlæge <***> tolkede som operative forsøg på fjernelse af metastaserne.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at overlæge <***> udtog en knivbiopsi under operationen den 8. juni 1999 for at få af- eller bekræftet, at de udbredte forandringer var kræftvæv af hensyn til stillingtagen til videre behandling.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at <***>s processer i leveren var ukarakteristiske, idet der var forkalkninger i metastaserne, som var vidt udbredte. Nævnet kan oplyse, at dette ikke er sædvanligt ved levermetastaser.

Nævnet finder på denne baggrund, at vævsprøverne var diagnostiske.

Patientklagenævnet finder herefter, at der var indikation for at foretage den omtalte leverbiopsi.

Nævnet finder endvidere ikke, at den udtagne leverprøve kan have været årsag til <***>s død, som nævnet finder må tilskrives leversvigt grundet næsten total omdannelse af leveren til tumorvæv.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indgrebet blev foretaget på vanlig vis, ved at der blev udskåret en lille kile af tre til fem millimeters længde og dybde fra tydeligt suspekt væv svarende til leverkanten. Området blev let elektrokoaguleret, og der var ingen blødning eller andre komplikationer i forbindelse med dette indgreb.

Ifølge lov om patienters retsstilling § 6 må en behandling ikke indledes uden patientens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra lægen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at statuere, at overlæge <***> har overtrådt lov om patienters retsstilling, § 6.

Nævnet finder, at overlæge <***> skønnede at <***> tilkendegivelse om, at han ikke ønskede at få foretaget operative indgreb var en tilkendegivelse af, at han ikke ønskede at få fjernet større eller mindre dele af leveren. Det var efter overlæge <***>s opfattelse ikke en tilkendegivelse om, at han ikke ønskede at få foretaget en leverbiopsi med henblik på at få stillet en diagnose. Dette skøn finder Patientklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte.

Patientklagenævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om administrerende overlæge <***>, der forud for operationen den 8. juni 1999 havde informeret <***> om indgrebet og indhentet samtykke hertil, tillige havde informeret <***> om baggrunden for forskellige metoder til udtagning af vævsprøver.

En patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling.

En læge har således pligt til at informere en patient om, hvilke undersøgelsesmuligheder en patient har, herunder, hvilke konsekvenser en sådan undersøgelse kan medføre for patientens helbred.

Nævnet har herved lagt vægt på, at <***>, efter de for sagen foreliggende oplysninger, ikke var bekendt med, hvilke konsekvenser de forskellige prøvetagningsmetoder havde for en eventuel efterfølgende behandling.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***> selv havde tilkendegivet, at han ønskede en stereotaktisk behandling på <***> Sygehus, og at hans søn ved telefax af 31. maj 1999 til <***> Sygehus oplyste, at <***> ikke under nogen omstændigheder ønskede et operativt indgreb i leveren.

Nævnet finder derfor, at det havde været hensigtsmæssigt, om <***> inden operationen den 8. juni 1999 var blevet informeret om, at operativ udtagning af en leverprøve ikke ville afskære ham fra anden behandling.

Der er endvidere klaget over, at <***> den 21. juni 1999 først fik smertestillende medicin kl. 19.30 til trods for, at hans ægtefælle allerede kl. 08.00 om morgenen havde bedt herom.

Patientklagenævnet finder, at 1. reservelæge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> den 21. juni 1999.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at 1. reservelæge <***> den 21. juni 1999 øgede den smertestillende behandling fra 1 ml Vilan fire gange dagligt til 1 ½ ml Vilan fire gange dagligt samt 1 ½ ml efter behov. Endvidere ordinerede 1. reservelæge beroligende Stesolid til natten.

Patientklagenævnet har på det foreliggende grundlag, ikke kunnet tage stilling til, hvorvidt der var anledning til at øge smertebehandlingen før kl. 19.30.