Klage i forbindelse med kontrol for blærekræft

Den læge fra urologisk afdeling, <***> Amtssygehus, som den 18. april 1997 telefonisk meddelte <***> resultatet at en urinundersøgelse har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han herved ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld.

Da det ikke har været muligt for nævnet, at identificere den pågældende læge, sendes afgørelsen til sygehuset ved administrerende overlæge <***> til orientering.

Administrerende overlæge <***>, urologisk afdeling, <***> Amtssygehus, har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> i perioden fra 15. januar 1997 til den 1. februar 1999.

<***> fik i november måned 1991 konstateret en ondartet svulst i blæren (transitiocellulær papillær tumor grad III med submukøs invasion), og blev derefter behandlet og undersøgt i urologisk afdeling, Amtssygehuset <***>, hvor han den 7. januar 1992 fik fjernet svulsten og en række andre påviste svulster i blæren gennem cystoskop (kikkertoperation). Efterfølgende blev der foretaget kontrolcystoskopi, i begyndelsen med tre måneders interval, og hvis der i forbindelse hermed fandtes restsvulster, blev disse fjernet. Der blev endvidere gentagne gange foretaget undersøgelse af vævsprøver, og på grundlag af resultatet af disse blev der i foråret 1993 givet en serie BCG-skylninger, hvorved det lykkedes at dæmpe svulstaktiviteten. Ved en række vævsprøver, taget i de følgende år, var der frem til november 1996 ingen tegn på svulstdannelse. Dog blev der ved en urin- og skyllevandsundersøgelse påvist svulstceller, hvorfor der blev foretaget en række supplerende undersøgelser, som imidlertid ikke gav en forklaring på fundet af svulstceller.

Den 15. januar 1997 blev det noteret i journalen, at der fortsat ingen forklaring var på fundet af svulstceller og at der skulle foretages kontrolcystoskopi tre måneder senere samt fornyet intravenøs urografi og cystoskopi et halvt år senere, forudgået af fornyet urinundersøgelse for kræftceller. Dette blev meddelt <***> per brev.

Den 16. april 1997 mødte <***> til planlagt urinundersøgelse for kræftceller. Resultatet af undersøgelsen forelå den 18. april 1997 og viste ingen celleforandringer.

Det fremgår ikke af journalen, at <***> er orienteret herom, men af klagen fremgår, at <***> ringede afdelingen op og fik besked om, at der ikke var fundet noget i urinprøven, samt at <***> opfattede beskeden, som at han blev erklæret rask.

Det har ikke været muligt at efterspore, hvilken læge, der meddelte <***> resultatet af urinundersøgelsen fra den 16. april 1999.

Næste kontakt med urologisk afdeling var den 1. februar 1999, hvor <***> blev indlagt akut og senere konstateret en inoperabel blærekræft.

Der er klaget over, at lægerne informerede <***> om resultatet af en urinprøve på en sådan måde, at <***> fik indtryk af at være erklæret rask.

Der er endvidere klaget over, at lægerne ikke indkaldte <***> til en planlagt intravenøs urografi og cystoskopi i 1997, men standsede behandlingen af <***> midt i et forløb, hvor <***> fortsat var i behandling eller i det mindste under kontrol.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> havde en ondartet kræftlidelse i blæren, hvor der - selv når sygdommen tilsyneladende er under kontrol - er meget stor risiko for, at der sker en udvikling i form af ny svulstdannelse med både øget lokal og universel udbredning og spredning.

Nævnet finder på denne baggrund, at den læge der den 18. april 1997 informerede <***> om resultatet af urinundersøgelsen, burde have sikret sig, at det undersøgelsesprogram, som var fastlagt den 15. januar 1997, var iværksat og at <***> kom til de planlagte undersøgelser, og nævnet finder således, at den pågældende læge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Da det ikke har været muligt for nævnet at identificere den pågældende læge, sendes afgørelsen til sygehuset ved administrerende overlæge <***> til orientering.