Utilstrækkelig synsprøve

Optiker <***> har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af <***> den 1. december 1995 i <***>.

<***> havde konsulteret optiker <***> gennem ca. 20 år.

I forbindelse med køb af briller den 1. december 1995 fik <***> foretaget en synsprøve, og optiker <***> rådede <***> til at anskaffe sig briller med flerstyrkeglas med glidende overgang.

Optiker <***> noterede i sin journal, at <***> var nærsynet på begge øjne og havde bygningsfejl, som ved korrektion kunne give et fuldt normalt syn på venstre øje og næsten normalt på højre. Vedrørende synet i læseafstand blev der foreslået samme korrektion på begge øjne.

I lighed med tidligere synsprøver fandt optiker <***>, at der var en mindre indadskelen, når <***> skulle se langt, men at synet ikke led herved, idet der blev konstateret samtidig brug af de to øjne. Tidligere havde der også været undersøgt for opad/nedad skelen, men ved synsprøven den 1. december 1995 blev der ikke i journalen noteret noget om dette.

Brillerne blev udleveret den 14. december 1995. Den 22. december 1995 kom <***> tilbage til optiker <***>, da han havde besvær med brillerne. Det blev opdaget, at venstre glas var drejet forkert på grund af en tastefejl, hvilket gav problemer med at korrigere bygningsfejlen. Der blev bestilt et nyt glas, som blev udleveret den 4. januar 1996.

I januar 1996 blev brillestellets højde justeret, efter endnu en henvendelse fra <***>.

Den 3. september 1996 blev brillerne igen rettet til. Det ene glas var lidt drejet, da skruen havde løsnet sig. Optiker <***> oplyser, at da glasset havde en oval facon, kunne det lettere dreje ved pudsning. Aksen i glasset blev rettet op, og skruerne fik skruelim.

Efter et besøg hos en øjenlæge og en skeleterapeut fik han angiveligt konstateret, at han skelede og at han aldrig skulle have haft disse briller. Skeleterapeuten noterede, at en lille opad skelen på venstre øje muligvis har medført, at <***> måtte kippe hovedet for at få et rimeligt billede.

Optiker <***> anfører, at de ændringer, der var sket med <***>s øjne i de forløbne tre år i form af øget nærsynethed og udsletning af bygningsfejl på venstre øje kunne skyldes <***>s nylig opståede diabetes. Han har ikke kommenteret klagen vedrørende manglende undersøgelse for skelen.

Optiker <***> anfører endvidere, at <***> ikke benyttede sig af <***> s tilbud om ombytningsret, hvis man ikke kan vænne sig til glas med glidende overgang. Ej heller skulle <***> have benyttet sig af eftersyn af stel og glas, inden for garantiperioden på 12 måneder eller tilbuddet vedrørende gratis synsprøve efter 2 år.

Der er klaget over, at optiker <***> foretog en utilstrækkelig synsprøve, hvorunder han blandt andet ikke konstaterede, at <***> skelede.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af optiker <***>s udførelse af synsprøven den 1. december 1995 på <***>.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at der ved de tidligere undersøgelser var foretaget måling for højdeskelen, og at der ikke forelå undersøgelsesresultater fra disse, der indikerede en øget opmærksomhed på højdeskelen.

Patientklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at den øgede grad af nærsynethed og højdeskelen kan være indtrådt i den mellemliggende periode.