Klage over undersøgelse og behandling af korsbåndsskade

De læger på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, der var involveret i behandlingen af <***> i perioden fra juni 1998 til den 23. februar 1999 har ikke overtrådt læge-loven.

<***> blev den 13. februar 1998 undersøgt på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, idet hun igennem et par år havde haft tilbagevendende gener fra højre knæled efter flere vridtraumer, til dels i forbindelse med sportsudøvelse.

Ved undersøgelsen den 13. februar 1998 opstod der mistanke om en meniskskade, hvorfor der henvistes til kikkertundersøgelse af knæet. Denne kikkertundersøgelse blev foretaget den 30. marts 1998.

Efter henvisning fra medicinsk ambulatorium, <***>, hvor hun gik til kontrol for sukkersyge, blev <***> igen den 18. august 1998 undersøgt på ortopædkirurgisk afdeling, <***>. <***> angav ved denne undersøgelse, at hun havde daglige smerter i knæet. Der blev ordineret en MR-scanning, som blev foretaget den 27. oktober 1998.

På grund af fortsatte smerter i højre knæ henvendte <***> sig den 7. februar 1999 på skadestuen, <***>. Der blev her aftalt tid til en egentlig undersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling den 23. februar 1999. <***> blev ved denne undersøgelse henvist til en ny kikkertundersøgelse.

Denne kikkertundersøgelse blev foretaget den 9. juni 1999. Der blev i forbindelse hermed foretaget en rekonstruktion af højre knæs forreste korsbånd og fjernelse af en del af højre menisk.

Der er klaget over, at de involverede læger ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser af <***>s knæ i perioden fra juni 1998 til den 23. februar 1999, herunder at der ikke blev fulgt op på resultatet af scanningen fra oktober 1998.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, der var involveret i behandlingen af <***>.

For så vidt angår kikkertundersøgelsen den 30. marts 1998 har nævnet lagt vægt på, at der ifølge journalen ikke blev fundet tegn på meniskskade, men at det blev skønnet, at korsbåndet var sprunget med en trediedel.

Nævnet har videre lagt vægt på, at denne kikkertundersøgelse ifølge journalen blev fulgt op af tre kontrolundersøgelser. Ved en kontrolundersøgelse den 7. april 1998 blev det konstateret, at <***> havde et betydeligt behov for genoptræning på grund af manglende muskelfylde i højre lår. Der blev instrueret i hjemmetræning og indstillet til genoptræning hos fysioterapeut.
Kontrolundersøgelser den 12. maj og den 2. juni 1998 viste en gradvis bedring med hensyn til muskelfylden. Det blev derfor skønnet, at det ikke var nødvendigt med yderligere kontrol. <***> blev anbefalet at fortsætte hjemmetræningen.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der ved ingen af de undersøgelser, der var foretaget frem til den 2. juni 1998 var konstateret nogen løshed af knæleddet, som kunne indikere en sådan beskadigelse af korsbåndet, at det ville foranledige operativ rekonstruktion heraf.

Nævnet finder på denne baggrund, at de involverede læger på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, foretog relevante undersøgelser og behandlingstiltag i perioden frem til den 2. juni 1998, ligesom nævnet finder, at det var lægeligt forsvarligt herefter at overlade genoptræningen til <***> selv.

Nævnet kan oplyse, at man ved en kikkertundersøgelse kun med nogen usikkerhed kan afgøre, hvorvidt en beskadigelse af det forreste korsbånd er delvis eller total. Uanset om beskadigelsen er delvis eller total, vil behandlingen bestå i optræning af muskulaturen.

For så vidt angår undersøgelsen den 18. august 1998 har nævnet lagt vægt på, at der ifølge journalen fortsat ikke kunne konstateres nogen løshed i knæleddet. Det blev anset for mest sandsynligt, at <***>s gener i højre knæ skyldtes blødhed i knæskallens bruskvæv (chondromalacia). For at udelukke eventuelt oversete problemer, blev der ordineret MR-scanning.

Nævnet har videre lagt vægt på, at denne MR-scanning ifølge journalen den 7. december 1998 viste samme beskadigelse af korsbåndet som konstateret ved kikkertundersøgelsen foretaget den 30. marts 1998, samt tillige en mulig udrivning i den inderste menisk.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det ved en undersøgelse den 7. december 1998 på baggrund af <***>s symptomer og den foretagne MR-scanning ifølge journalen fortsat var lægernes skøn, at generne skyldtes en blødhed i knæskallens bruskvæv.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***> den 7. december 1998 ifølge journalen blev anbefalet at undgå bevægelser, der kunne belaste hendes knæ (flekterede belastninger), samt i en periode på fire til seks uger at behandle smerterne med mildere smertestillende håndkøbsmedicin (NSAID-præparat).

Endelig har nævnet lagt vægt på, at <***> på grund af fortsatte gener i højre knæ ved en undersøgelse den 23. februar 1999 ifølge journalen blev indstillet til ny kikkertundersøgelse.

På denne baggrund finder nævnet, at de involverede læger med udgangspunkt i resultatet af MR-scanningen foretog et relevant skøn og iværksatte behandling i overensstemmelse hermed.

Nævnet kan oplyse, at en konstateret mindre udrivning i den inderste menisk ikke nødvendigvis fører til, at der gribes til operativt indgreb. Dette beror under alle omstændigheder på en lægelig helhedsvurdering.

Endvidere kan nævnet oplyse, at korsbåndsbeskadigelser ofte er vanskelige at diagnosticere, specielt i den akutte fase. Det er derfor almindelig praksis at følge patienterne klinisk og vurdere, om en eventuelt beskadigelse medfører generende løshed af knæet. Selv om der er en vis løshed, er det almindelig praksis først at forsøge grundig muskeloptræning, inden en eventuel rekonstruktion af korsbåndet tilbydes.