Klage over praktiserende læges manglende undersøgelse

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <***> den 21. maj 1999.

<***> henvendte sig ledsaget af sit barnebarn, <***>, i læge <***>s konsultation kl. 12.30 den 31. maj 1999 fordi han var dårlig og havde blå læber, angiveligt som for udtryk for iltmangel.

<***> var af egen læges sekretær blevet anbefalet læge <***>, idet han havde akutvagt. <***> befandt sig ikke i sin klinik, men var på sygebesøg. Læge <***>s sekretær foreslog, at <***> kunne få en tid senere samme dag. Det ønskede <***> ikke, hvorfor sekretæren foreslog at tage en taxa til skadestuen på <***> Hospital.

Læge <***> har oplyst til sagen, at i tilfælde af akutte problemer er sekretæren instrueret i følgende: Enten at give en tid i klinikken, at oplyse, at lægen snarest kommer på sygebesøg, at afvise henvendelsen som værende ikke-akut, eller at henvise til skadestue eller 112.

Klager har oplyst til sagen, at <***> kort efter blev indlagt på <***> Hospital med mange blodpropper i lungen.

Der er klaget over den behandling <***> modtog af læge <***> den 21. maj 1999.

Patientklagenævnet finder, at læge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> den 21. maj 1999. Nævnet finder således, at det ikke kan bebrejdes læge <***>, at <***> ikke fik tilbudt en konsultationstid.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af udtalelse fra læge <***>, at han på henvendelsestidspunktet var på sygebesøg, og at klinikken alene var bemandet med hans sekretær, der tilbød konsultation senere samme dag klokken 15, og da dette ikke fandtes acceptabelt, på relevant vis blev tilrådet at tage en taxa til <***> Hospital.

Nævnet finder herefter, at den formidling, der er foregået gennem lægesekretæren, i det konkrete tilfælde er sket i overensstemmelse med læge <***>s instruks, og at <***> således har fået information svarende hertil.