Klage over mangelfuld undersøgelse efter fald uden umiddelbare gener fra hoften

Patientklagenævnet finder, at afdelingslæge <***> ikke har overtrådt lægeloven ved behandlingen af <***> i skadestuen, <***>, den 6. august 1996.Patientklagenævnet finder, at overlæge <***> ikke har overtrådt lægeloven ved behandlingen af <***> under genoptræningsopholdet på <***> fra den 6. september – 1. oktober 1996.

Sagsnummer:

99F017

Offentliggørelsesdato:

20. oktober 2001

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder, at afdelingslæge <***> ikke har overtrådt lægeloven ved behandlingen af <***> i skadestuen, <***>, den 6. august 1996.

Patientklagenævnet finder, at overlæge <***> ikke har overtrådt lægeloven ved behandlingen af <***> under genoptræningsopholdet på <***> fra den 6. september – 1. oktober 1996.

Den 6. august 1996 blev <***>, efter at være faldet og have taget tog for sig med højre hånd, undersøgt på skadestuen, <***>.

<***> havde smerter ved højre håndled, som blev undersøgt både klinisk og røntgenologisk. Efter at der var blevet påvist en højresidig Collesfraktur, blev bruddet sat på plads, men da en efterfølgende røntgenkontrol viste, at brudfladerne var skredet, blev det besluttet at indlægge <***> til operation af håndleddet. <***> bad imidlertid afdelingslæge <***> om at få operationen udsat et par dage, og hun havde i den forbindelse ikke klaget over hoftesmerter.

Den 8. august 1996 blev <***> indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, til operation af håndleddet, og det fremgår ikke af journaloptagelsen ved indlæggelsen, at <***> også skulle have haft gener fra sin højre hofte.

Ved senere ambulant kontrol af håndleddet på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, den 20. august 1996 oplyste <***>, at hun havde haft hoftesmerter, siden hun var faldet. <***> fik derfor røntgenundersøgt sin højre hofte, hvor det viste sig, at der var et indkilet knoglebrud på højre lårbenshals. På grund af bruddets stabile struktur blev det besluttet ikke at foretage yderligere, udover at <***> skulle henvende sig igen ved eventuel forværring.

Den 25. august 1996 henvendte <***> sig i skadestuen, <***>, på grund af smerter i højre hofte. Efter at det var ved en røntgenundersøgelse var påvist, at brudfladen på højre lårbenshals var skredet, blev <***> indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, hvor hun den 26. august 1996 fik indopereret en hofteprotese.

<***> blev efterfølgende den 6. september 1996 overflyttet til <***> med henblik på videre genoptræning.

Under optræningsforløbet på <***> fik <***> hævelse af begge ben, og det blev derfor besluttet, at hun skulle have stimulationsbehandling med anvendelse af ?Flowtron", efter at dette forinden var blevet konfereret overlæge <***> på grund af, at <***> havde en hudsygdom.

Da <***> imidlertid fik yderligere gener af stimulationsbehandlingen blev denne stoppet, og der blev ved de efterfølgende kontroller i ortopædkirurgisk ambulatorium <***>, ikke konstateret nogen følgevirkninger efter stimulationsbehandlingen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af afdelingslæge <***> i forbindelse med behandlingen af <***> i skadestuen, <***>, den 6. august 1996.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der udfra journalmaterialet fra skadestuen, <***>, intet foreligger oplyst om gener fra hoften i forbindelse med behandlingen af <***>s håndled den 6. august 1996.

Først i forbindelse med en ambulant kontrol af håndledsbruddet den 20. august 1996 foreligger der oplysninger fra <***> om hendes hoftegener, som straks gav anledning til, at der blev foretaget en røntgenundersøgelse af hoften. Denne viste et uforskudt brud på lårbenshalsen, men da <***> angiveligt ikke havde været faldet i den mellemliggende periode, og bruddet således måtte forudsættes at være ca. 2 uger gammelt, og da <***> i den pågældende periode havde belastet sit højre ben på normal vis, var det i overensstemmelse med sædvanlig praksis, at der på det pågældende tidspunkt ikke blev foretaget nogen yderligere behandling af hoftebruddet.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er ukendt, at et uforskudt såkaldt indkilet brud på lårbenshalsen kun giver beskedne smerter i starten, og derfor ikke altid konstateres umiddelbart efter tilskadekomsten, fordi man kan gå på benet.

Da <***> efter 5 dage henvendte sig med yderligere hoftesmerter, og da en røntgenundersøgelse viste, at der var sket en yderligere forskydning af bruddet, var det relevant på dette tidspunkt at foretage operativ behandling.

<***> oplyser til sagen, at hun allerede ved skadestuebehandlingen den 6. august 1996 havde klaget over gener fra hoften, men dette kan ikke dokumenteres hverken udfra skadesedlen fra skadestuen, <***>, eller det øvrige journalmateriale i forbindelse med den efterfølgende behandling af <***> på <***>.

Det må ligeledes konstateres, at <***> ikke kan have været vedholdende i de af hende angivne klager over hoftegener, da hun den 6. august 1996 bad afdelingslæge <***> om at få håndledsoperationen udsat, for at hun kunne tage hjem og ordne nogle private forhold, således at indlæggelse først skete den 8. august 1996.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af overlæge <***> i forbindelse med, at <***> under genoptræningen på <***> blev stimulationsbehandlet med ?Flowtron.?

Nævnet har herved lagt vægt på, at det, da <***> under genoptræningen fik hævelse af benene, var relevant at iværksætte en stimulationsbehandling som supplement til træningen, og at behandlingen i øvrigt blev afbrudt, så snart <***> fik gener ved denne.

<***>s hudlidelse herunder mindre skinnebenssår begrunder ikke, at stimulationsbehandling ikke kunne benyttes, idet det skal anføres, at opheling af skinnebenssår rent faktisk sker hurtigere, hvis utilsigtet hævelse af underbenet undgås.